Skønsmæssig forhøjelse af personlig indkomst baseret på privatforbrug

Sagen omhandler en klage over Skattestyrelsens skønsmæssige forhøjelse af klagerens personlige indkomst for indkomståret 2009 med 230.000 kr. Klageren var arbejdssøgende og havde ingen indkomst i det pågældende år. Klagerens husstand bestod af klageren, ægtefællen, tre børn under 14 år samt klagerens forældre.

Skattestyrelsen havde oprindeligt forhøjet klagerens indkomst med 480.000 kr. baseret på et negativt privatforbrug. Retten i [by1] hjemviste sagen den 12. januar 2018 med den begrundelse, at skønnet ikke alene måtte baseres på abstrakte gennemsnitstal fra Danmarks Statistik, men skulle udøves på grundlag af en konkret, empirisk vurdering af husstandens faktiske rådighedsbeløb og privatforbrug.

Skattestyrelsens reviderede skøn

Efter hjemvisningen foretog Skattestyrelsen en ny opgørelse, hvor klagerens husstands rådighedsbeløb ud fra selvangivne oplysninger blev opgjort til -1.045 kr. efter korrektioner. Skattestyrelsen skønnede, at klagerens forældre bidrog positivt med 30.000 kr. årligt, hvilket bragte det samlede rådighedsbeløb op på 28.955 kr.

Skattestyrelsen tog udgangspunkt i et gennemsnitligt privatforbrug fra Danmarks Statistik for en husstand med to voksne og børn (447.811 kr. for 2009). De foretog dog flere justeringer for at imødekomme byrettens krav om en konkret vurdering:

• Reduktion for boligudgifter: 87.565 kr. blev fratrukket, da disse delvist var medtaget i det oprindeligt opgjorte privatforbrug og relaterede sig til beregnet husleje/sommerbolig, som ikke var relevant for klageren.
• Reduktion for daginstitutionsudgifter: 14.641 kr. blev fratrukket, da klagerens børn ikke gik i institution.
• Skønsmæssigt nedslag: Yderligere 86.400 kr. blev fratrukket efter et skøn, der tog hensyn til klagerens oplysninger om lavere forbrug til ferie og tøj. Skattestyrelsen bemærkede dog, at husstanden havde et ekstra barn og udgifter til to boliger.

Efter disse justeringer opgjorde Skattestyrelsen det korrigerede skønsmæssige privatforbrug til 259.207 kr. Sammenholdt med det opgjorte rådighedsbeløb på 28.955 kr. resulterede dette i et manglende indtægtsbeløb på 230.252 kr., som blev afrundet til en skønsmæssig indkomstforhøjelse på 230.000 kr.

Klagerens argumenter

Klageren fastholdt, at hans husstands privatforbrug var væsentligt lavere end Skattestyrelsens skøn, og at forældrenes bidrag var højere end anerkendt. Klageren henviste til kontoudskrifter fra forældrenes konti, der viste hævninger og betalinger på i alt 79.716 kr. i 2009, som ifølge klageren var brugt til husstandens forbrug. Dette beløb var markant højere end Skattestyrelsens skøn på 30.000 kr. Klageren anførte også, at han havde modtaget 35.000 kr. kontant som tilbagebetaling af et tidligere lån, hvilket ikke var medregnet af Skattestyrelsen. Klageren mente, at Skattestyrelsen fortsat baserede sit skøn for meget på Danmarks Statistik, i strid med byrettens afgørelse, og at hans egen opgørelse af husstandens indtægter på ca. 502.000 kr. (brutto) viste et positivt økonomisk forhold.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at Skattestyrelsen var berettiget til at foretage en skønsmæssig forhøjelse af klagerens indkomst for indkomståret 2009. Dette skyldes, at klagerens husstands opgjorte rådighedsbeløb på 28.955 kr. var urealistisk lavt, og klageren havde ikke selvangivet fyldestgørende.

Landsskatteretten lagde vægt på følgende:

• Retten til skønsmæssig ansættelse: I henhold til Statsskatteloven § 4 er al indkomst som udgangspunkt skattepligtig. Når en skatteyder ikke har selvangivet fyldestgørende, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. Skattekontrolloven § 5, stk. 3. En indkomst kan forhøjes, hvis det selvangivne privatforbrug er negativt eller usandsynligt lavt, hvilket er fast praksis, jf. SKM2011.208HR.
• Anvendelse af statistiske data: Byrettens afgørelse af 12. januar 2018, som hjemviste sagen til fornyet behandling, forhindrer ikke Skattestyrelsen i at inddrage eller tage udgangspunkt i statistiske oplysninger, så længe de konkrete omstændigheder vedrørende klagerens husstand inddrages i vurderingen. Dette understøttes af SKM2018.59BR og SKM.2019.225.ØLR.
• Konkrete hensyn i skønnet: Skattestyrelsen havde i sit skøn taget højde for klagerens konkrete forhold, herunder:
  • Klagerens forældres positive økonomiske bidrag til privatforbruget (skønnet til 30.000 kr. årligt).
  • At klagerens børn aldrig havde været i vuggestue eller børnehave.
  • En konkret skønsmæssig reduktion af det beskattede beløb baseret på klagerens oplysninger om lavere udgifter til tøj og ferie.
• Manglende dokumentation for lån: Klagerens oplysninger om tilbagebetaling af et tidligere ydet lån på 35.000 kr. kunne ikke ændre afgørelsen, da klageren ikke havde fremlagt dokumentation for hverken lånets ydelse eller tilbagebetalingen. Det er skatteyderen, der har bevisbyrden for, at overførte beløb er lån, jf. SKM2013.363.BR og SKM2003.247.VLR.

Landsskatteretten fandt på baggrund af ovenstående, at der ikke var grundlag for at nedsætte det skønsmæssigt fastsatte privatforbrug yderligere. Skattestyrelsens afgørelse blev derfor stadfæstet.