Landsskatteretten annullerer skønsmæssig forhøjelse baseret på forkert privatforbrugsberegning for pensionist

Sagen omhandler en skønsmæssig forhøjelse af en selvstændig erhvervsdrivendes indkomst for 2014 med 168.399 kr. SKAT foretog forhøjelsen, da en privatforbrugsopgørelse viste et urealistisk lavt forbrug for klagerens husstand på kun 35.282 kr. for året. SKAT baserede sit skøn på, at der måtte være udeholdt omsætning i klagerens virksomhed, og sammenlignede forbruget med et statistisk gennemsnit fra Danmarks Statistik for et par under 60 år.

Klageren, som var førtidspensionist, argumenterede for, at hendes privatforbrug var lavt på grund af helbred og livsstil. Hun påstod desuden at have modtaget midler fra salg af privat indbo og tilbagebetaling af lån, men kunne ikke fremlægge dokumentation herfor, hvorfor SKAT afviste disse forklaringer.

Under klagesagens behandling udarbejdede Skatteankestyrelsen en ny privatforbrugsberegning. Denne beregning medtog et ejendomssalg, som SKAT havde overset, hvilket hævede husstandens beregnede privatforbrug til 179.831 kr. Landsskatteretten lagde denne korrigerede beregning til grund for sin afgørelse.

Afgørelsens kerne

Landsskatteretten fandt, at SKAT havde anvendt en forkert sammenligningsgruppe fra Danmarks Statistik. Da klagerens husstand bestod af pensionister, skulle der anvendes tal for denne gruppe. Det gennemsnitlige forbrug for pensionister i 2014 var 248.500 kr. Efter et skønsmæssigt fradrag på 25 % anså retten et forbrug på 186.375 kr. for at være acceptabelt.

Da det korrigerede privatforbrug på 179.831 kr. ikke var usandsynligt lavt i forhold til det korrekte statistiske niveau, bortfaldt grundlaget for den skønsmæssige forhøjelse. Landsskatteretten gav derfor klageren fuldt medhold og annullerede SKATs forhøjelse.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fastslog, at indkomst som udgangspunkt er skattepligtig i henhold til Statsskatteloven § 4. Skattemyndighederne kan foretage en skønsmæssig ansættelse, hvis den selvangivelsespligtige ikke har givet fyldestgørende oplysninger, jf. Skattekontrolloven § 5, stk. 3. En sådan skønsmæssig forhøjelse kan baseres på et negativt eller usandsynligt lavt privatforbrug, jf. fast praksis som i SKM2011.208.HR.

Retten fandt, at klageren ikke havde dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort sine påstande om yderligere indtægter fra salg af private ejendele for 80.000 kr. eller fra tilbagebetaling af lån.

Skatteankestyrelsen havde dog i sin behandling af sagen udarbejdet en ny privatforbrugsopgørelse, der korrekt medregnede et ejendomssalg, som SKAT havde overset. Landsskatteretten tiltrådte denne nye beregning, som viste et samlet privatforbrug for husstanden på 179.831 kr. i 2014.

Vurdering af privatforbrugets størrelse

Landsskatteretten kritiserede SKATs anvendelse af statistiske tal fra Danmarks Statistik. SKAT havde anvendt et gennemsnitsforbrug for en husstand med to voksne under 60 år, hvilket var forkert, da klagerens husstand bestod af pensionister.

Retten anvendte i stedet det korrekte statistiske gennemsnitsforbrug for pensionister i 2014, som var 248.500 kr. Med et skønsmæssigt fradrag på 25 % for regionale og individuelle forskelle, blev et rimeligt privatforbrug fastsat til 186.375 kr.

Henset til at klagerens beregnede privatforbrug på 179.831 kr. lå meget tæt på det statistisk acceptable niveau på 186.375 kr., fandt Landsskatteretten ikke, at privatforbruget var usandsynligt lavt. Dermed var grundlaget for SKATs skønsmæssige forhøjelse af indkomsten ikke til stede.

Landsskatteretten gav derfor klageren fuldt medhold og annullerede forhøjelsen.