Afgift ved udbetaling af pensionsordning – Beskatning af livsvarig livrente og ratepension ved fraflytning

Sagen omhandler en klagers ønske om at få nedsat afgiften på en udbetalt pensionsordning fra 60 % til 40 %. Klageren, der er dansk statsborger bosat i Tyskland, fik i januar 2018 udbetalt sin pensionsopsparing, bestående af en livsvarig livrente og en ratepension, som et engangsbeløb. Dette skete i en desperat økonomisk situation, hvor klageren var sygemeldt, erklæret invalid, og havde mistet sin indtægt fra Danmark.

Klageren blev tilkendt førtidspension pr. 1. juni 2016, hvilket klageren mente berettigede til en lavere afgiftssats på 40 % i henhold til Pensionsbeskatningsloven § 25, stk. 1. Klageren anførte desuden, at pensionsselskabet, [virksomhed1], ikke havde informeret tilstrækkeligt om betingelserne for udbetalingen og havde ændret pensionsordningens betegnelser uden klagerens viden. Klageren argumenterede også for, at som EU-borger skulle vedkommende have samme behandling som danskere bosiddende i Danmark, og at en 60 % beskatning stred mod EU-grundforordningen.

Skattestyrelsen fastholdt afgiften på 60 %, idet de henviste til, at klagerens pensionsordning var en livsvarig livrente og en ratepension, som ifølge Pensionsbeskatningsloven § 29, stk. 1 beskattes med 60 % ved engangsudbetaling. Skattestyrelsen oplyste, at undtagelsen om 40 % afgift i Pensionsbeskatningsloven § 25, stk. 1 kun gælder for kapitalpensioner, hvilket klagerens ordning ikke var. Skattestyrelsen afviste også klagerens påstand om, at afgørelsen var truffet på et ufuldstændigt grundlag, og at klageren havde opnået en retsbeskyttet forventning om en lavere afgiftssats.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om, at klageren skulle betale en afgift på 60 % af den udbetalte pensionsordning. Afgørelsen blev truffet på baggrund af en vurdering af både formalitet og materielle forhold.

Formalitet

Landsskatteretten fandt, at Skattestyrelsens afgørelse var gyldig. Retten lagde vægt på følgende:

• Sagen var tilstrækkeligt oplyst i henhold til officialprincippet, og Skattestyrelsen havde foretaget en konkret vurdering baseret på klagerens dokumentation og redegørelse.
• Begrundelsen for afgørelsen opfyldte kravene i Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24, herunder henvisning til retsregler og beskrivelse af faktiske omstændigheder.
• Klageren havde ikke opnået en retsbeskyttet forventning om en afgift på 40 %. Skattestyrelsens vejledende udtalelse var en overordnet beskrivelse af retningslinjer for kapitalpensioner og indeholdt ikke en direkte positiv tilkendegivelse om en 40 % afgift for klagerens specifikke situation. En skrivefejl i Skattestyrelsens brev, hvor der refereres til kapitalpension i stedet for livsvarig livrente og ratepension, ændrede ikke ved afgørelsens gyldighed.

Materielt

Landsskatteretten fastslog, at Danmark havde beskatningsret til klagerens udbetalte pensionsordning, og at afgiften på 60 % var korrekt:

• Klagerens fulde skattepligt til Danmark ophørte ved fraflytning til Tyskland i 2012, men klageren var begrænset skattepligtig til Danmark af udbetalinger som nævnt i Pensionsbeskatningsloven § 20, stk. 1 og Pensionsbeskatningsloven § 20, stk. 2, da udbetalingen skete som et engangsbeløb.
• I henhold til Dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 22. november 1995 mellem Danmark og Tyskland artikel 18, stk. 4, havde Danmark beskatningsret. Udbetalingen var ikke omfattet af artikel 19, stk. 2, da den kom fra en privat virksomhed ([virksomhed1]), ikke staten.
• Klagerens pensionsordning bestod af en livsvarig livrente og en ratepension, ikke en kapitalordning. Derfor var den ikke omfattet af undtagelsesbestemmelserne i Pensionsbeskatningsloven § 25, stk. 1, som giver mulighed for 40 % afgift ved udbetaling af kapitalpension ved varigt nedsat arbejdsevne.
• Hovedreglen i Pensionsbeskatningsloven § 29, stk. 1 foreskriver en afgift på 60 % for engangsudbetalinger fra pensionsordninger med løbende udbetalinger eller ratepensioner.
• Undtagelsen i Pensionsbeskatningsloven § 29, stk. 3, der nedsætter afgiften til 40 % for små pensionsudbetalinger (under 10.700 kr. årligt i 2018), fandt ikke anvendelse. Klageren havde ikke dokumenteret, at den årlige ydelse ville have været under dette beløb, og det samlede udbetalte engangsbeløb var 472.878,74 kr.

Landsskatterettens afgørelse kan opsummeres som følger: