Beskatning af maskeret udbytte – manglende dokumentation for mellemregning

Sagen drejede sig om en aktionærs beskatning af 697.000 kr. som maskeret udbytte fra sit helejede selskab, [virksomhed1] ApS, for indkomståret 2014. Skattestyrelsen havde forhøjet selskabets skattepligtige indkomst og momstilsvaret, hvilket medførte en justering af aktionærens skatteansættelse. Det omtvistede beløb stammede fra bankhævninger og automathævninger fra selskabets konto, som var bogført på en mellemregningskonto med aktionæren og en kassekonto.

Aktionæren argumenterede for, at hævningerne var tilbagebetaling af et mellemregningslån eller anvendt til at nedbringe leverandørgæld. Der blev fremlagt gældsbreve og håndskrevne lånedokumenter, samt senere et kontoudtog fra en iransk bank og erklæringer fra långiver og dennes bank, for at understøtte påstanden om, at lån var tilbagebetalt.

Skattestyrelsen fastholdt, at den nødvendige dokumentation for mellemregningskontoen for 2013 og 2014 ikke var fremlagt. Derfor ansås aktionæren for at være den rette indkomstmodtager af hævningerne, som skulle beskattes som aktieindkomst i henhold til Ligningsloven § 16 A, stk. 1 og Personskatteloven § 4a, stk. 1. Skattestyrelsen anførte desuden, at den fremlagte dokumentation var utilstrækkelig til at bevise sammenhængen mellem lånene og selskabets pengestrømme eller gældsafvikling.

Vedrørende de formelle aspekter foretog Skattestyrelsen en ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen i medfør af Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5. Skattestyrelsen vurderede, at aktionæren havde handlet mindst groft uagtsomt, og at 6-månedersfristen i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2 var overholdt, da tilstrækkelige oplysninger først blev modtaget den 5. september 2018.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om beskatning af maskeret udbytte på 697.000 kr. for indkomståret 2014. Retten lagde vægt på følgende:

• Manglende dokumentation for lån og pengestrømme: Det fremlagte materiale dokumenterede ikke, at lånebeløbene var tilgået selskabets bankkonto, og der var ingen godtgjort sammenhæng mellem de fremlagte låneaftaler og selskabets bogføring, herunder mellemregningskontoen med klageren. Objektive omstændigheder eller konkrete pengestrømme, der understøttede påstanden om etablering af udlån til selskabet og selskabets tilbagebetaling af gælden, manglede. Erklæringer udarbejdet i forbindelse med skattesagen blev ikke anset for tilstrækkelig dokumentation til at spore transaktionerne.
• Negativ kassebeholdning: Selskabets kassebeholdning havde i perioder været negativ med op til 297.300 kr., hvilket indikerede, at bogføringen på kassekontoen ikke afspejlede de faktiske kontante pengebevægelser. Dette førte til, at de omtvistede debiteringer på kassekontoen og hævningerne på bankkontoen, der var debiteret mellemregningskontoen, reelt blev anset for at være tilgået klageren.
• Bevisbyrde: Selskabet havde ikke løftet bevisbyrden for, at bankhævningerne vedrørte udgifter afholdt af selskabet, eller at de var tilbagebetaling af klagerens tilgodehavende i selskabet. Hævningerne blev derfor anset for udloddet til anpartshaveren i henhold til Statsskatteloven § 4, Ligningsloven § 16 A, stk. 1 og Personskatteloven § 4a, stk. 1.

Formalitet og ekstraordinær genoptagelse

Landsskatteretten fandt, at Skattestyrelsen med rette havde genoptaget klagerens skatteansættelse for indkomståret 2014 ekstraordinært.

• Betingelser for ekstraordinær genoptagelse: Retten vurderede, at der var handlet mindst groft uagtsomt ved at undlade at selvangive korrekt, hvilket opfyldte betingelserne i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5.
• Overholdelse af frister: Retten fastslog, at Skattestyrelsen først kom i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at vurdere grundlaget for ekstraordinær ansættelse den 5. september 2018. Varslingsfristen på 6 måneder i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2, 1. pkt., var derfor overholdt. Ligeledes var fristen på tre måneder i § 27, stk. 2, 2. pkt., overholdt, da afgørelsen blev sendt den 5. december 2018.

Landsskatteretten fandt ingen formelle fejl eller mangler, der kunne begrunde en hjemvisning af sagen til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.