Miljø- og Fødevareklagenævnets afvisning af klage vedrørende tilladelse til boringer og foreløbig indvindingstilladelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Nordfyns Kommunes afgørelse af 4. december 2018. Afgørelsen gav tilladelse til etablering af to boringer og en foreløbig tilladelse til indvinding af grundvand på to specifikke matrikler. Denne afgørelse blev truffet i medfør af Vandforsyningsloven § 20 og Vandforsyningsloven § 21.

Ansøgningen fra [virksomhed1] om nye boringer skyldtes, at vandværkets eksisterende boringer ikke overholdt kvalitetskravene for pesticider i drikkevand. De nye boringer forventes at kunne levere ca. 150.000 m3 drikkevand årligt. Den foreløbige tilladelse er givet for at undersøge, om den ønskede vandmængde og kvalitet kan opnås, før en eventuel endelig indvindingstilladelse meddeles.

Klageren, en nabo til arealet, påklagede afgørelsen den 29. december 2018. Klageren anførte primært, at:

• Klageren ville blive økonomisk ramt af de beskyttelseszoner, der forventedes udlagt omkring boringerne.
• Boringerne etableres meget tæt på klagerens staldanlæg til svineproduktion, hvilket skaber usikkerhed om den fortsatte drift.
• Klageren ikke var blevet partshørt i forbindelse med den meddelte tilladelse.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviser at realitetsbehandle klagen over Nordfyns Kommunes afgørelse. Afgørelsen er truffet efter Vandforsyningsloven § 80, stk. 1 og Vandforsyningsloven § 75, stk. 1.

Nævnets begrundelse for afvisning

Nævnet bemærker, at Nordfyns Kommune udelukkende har meddelt tilladelse til etablering af boringer og en foreløbig tilladelse til grundvandsindvinding. Kommunen har ikke truffet afgørelse om en endelig indvindingstilladelse.

En endelig indvindingstilladelse skal ifølge Bekendtgørelse om vandindvinding og beskyttelse af grundvand § 16, stk. 1 indeholde bestemmelser om beskyttelsesforanstaltninger i medfør af Miljøbeskyttelsesloven § 22, Miljøbeskyttelsesloven § 24 og Miljøbeskyttelsesloven § 21 b. Den foreløbige tilladelse er en forudsætning for at indsamle de nødvendige oplysninger til at vurdere behovet for sådanne beskyttelsesforanstaltninger.

Da klagen primært vedrører fastsættelse af beskyttelsesforanstaltninger, som kommunen endnu ikke har truffet afgørelse om, finder Miljø- og Fødevareklagenævnet, at klagen ikke indholdsmæssigt vedrører den konkrete afgørelse. Nævnet har derfor ikke kompetence til at behandle klagen.