Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en klage over Randers Kommunes afgørelse af 3. december 2018, der meddelte dispensation til udstykning af en ejendom med henblik på opførelse af bebyggelse inden for søbeskyttelseslinjen ved Langå Sø. Ejendommen, der er ca. 6.866 m² stor og beliggende ca. 75 meter nordøst for Langå Sø, er i sin helhed omfattet af søbeskyttelseslinjen. Ansøgningen vedrørte udstykning af et ca. 2.860 m² stort haveareal til tre nye matrikler.
Det omhandlede areal er en del af et åbent og rekreativt, grønt strøg omkring Langå Søs nordlige bred. Arealet afgrænses mod øst af ejendommens private indkørsel og mod vest af en offentlig sti. Den sydvestlige del af arealet udgør en grøn kile med udsyn til søen. Området er i Randers Kommunes Kommuneplan 2017 udlagt til boligområde med åben-lav bebyggelse, og søbredden er udpeget som bevaringsværdigt landskab.
Randers Kommune havde oprindeligt vurderet, at det ansøgte ville medføre en landskabelig påvirkning af det rekreative område og være i strid med praksis. Forvaltningen indstillede derfor til afslag. Kommunens udvalg for miljø- og teknik besluttede dog at meddele dispensation, da det var udvalgets opfattelse, at bebyggelsen kunne udformes, så den ikke påvirkede landskabet ved søen.
Danmarks Naturfredningsforening, lokalafdeling Randers, påklagede afgørelsen den 28. december 2018. Klager anførte navnlig, at:
Klager bemærkede desuden, at Randers Kommunes vurdering af, at bebyggelse ikke ville påvirke landskabet, var modstridende med forvaltningens besigtigelsesnotat. Foreningen mente, at selv hvis bebyggelse på den nordlige del var acceptabel, var det ikke grundlag for dispensation til hele arealet.
Miljø- og Fødevareklagenævnet traf afgørelse i sagen efter Naturbeskyttelsesloven § 16, stk. 1, Naturbeskyttelsesloven § 65, stk. 1 og Naturbeskyttelsesloven § 78, stk. 1. Nævnet ændrede Randers Kommunes afgørelse, således at der alene meddeles dispensation til udstykning med henblik på opførelse af bebyggelse på arealets nordligste del (matr. nr. 1).
Nævnet lagde vægt på, at hovedformålet med søbeskyttelseslinjen er at sikre søer som værdifulde landskabselementer og levesteder. Ved vurdering af dispensation er det afgørende, om formålet med det ansøgte er så væsentligt, at den generelle beskyttelsesinteresse bør vige. Desuden har præcedensvirkning betydning, da lignende sager som udgangspunkt skal behandles ens.
Et enigt nævn fandt, at der kunne meddeles dispensation til udstykning med henblik på opførelse af bebyggelse på den nordligste del af arealet (matr. nr. 1). Dette skyldes, at de visuelle gener ved byggeri i forhold til søen ville være begrænsede, da matriklen ligger i tilknytning til anden eksisterende bebyggelse, og opførelse af en bolig her ikke ville medføre en fortætning af bebyggelsen i området.
Et flertal af nævnets medlemmer fandt derimod, at der ikke var grundlag for at meddele dispensation på den midterste- og sydligste del af arealet (matr. nr. 2 og 3). Flertallet begrundede dette med, at opførelse af boliger på disse arealer ville medføre en fortætning af bebyggelsen og en uønsket påvirkning af den landskabelige oplevelse af den grønne kile langs søens østlige bred. Især indsynet til og udsynet fra søen ville blive påvirket, da disse matrikler ikke ligger i tilknytning til eksisterende bebyggelse. Desuden bemærkede flertallet, at eksisterende beplantning, der skærmer for ind- og udsyn, til enhver tid kan fjernes uden dispensation, hvilket ville gøre en bolig mere synlig. En bolig på matr. nr. 3 ville ligge i første række til søen og have en negativ visuel påvirkning.
Et mindretal bestående af Jens Vibjerg fandt, at der kunne meddeles dispensation på arealets midterste del (matr. nr. 2), da den visuelle påvirkning ville være begrænset grundet eksisterende bebyggelse, og en bolig her ville fremstå som en naturlig del af det eksisterende villakvarter. Et andet mindretal, Jørgen Elikofer, mente, at Randers Kommunes afgørelse burde stadfæstes med vilkår om, at bebyggelsen på arealets sydligste del (matr. nr. 3) alene opføres på matriklens nordøstlige hjørne, for at undgå påvirkning af indsyn til og udsyn fra søen.
Som følge af afgørelsen tilbagebetales det indbetalte klagegebyr, jf. Gebyrbekendtgørelsen § 2, stk. 2, nr. 1 og nr. 2. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17.
Retten i Herning har frifundet Ringkøbing-Skjern Kommune i en sag om en lovliggørende dispensation til et sommerhus opført i et beskyttet naturområde.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Sagen omhandler en klage over Skanderborg Kommunes afslag på dispensation til opførelse af et nyt fritidshus inden for søbeskyttelseslinjen på en sommerhusejendom i landzone. Ejendommen, der er på ca. 975 m², ligger i første række til F2 og er fuldt omfattet af søbeskyttelseslinjen. Der findes et eksisterende fritidshus på ca. 50 m² fra 1925 på ejendommen.
Ejendommens ejer ansøgte om dispensation til at opføre et nyt fritidshus på ca. 64,5 m² med et overdækket areal på ca. 8 m², som erstatning for det eksisterende hus. Det nye hus skulle placeres på ejendommens sydøstlige hjørne og opføres i træ med sorte betonteglsten.
Skanderborg Kommune meddelte afslag på dispensation fra søbeskyttelseslinjen i henhold til og , samt afslag på landzonetilladelse efter . Kommunen begrundede afslaget med, at det ansøgte fritidshus' størrelse ville påvirke søen som landskabselement og forringe udsynet fra den offentlige vej. Kommunen lagde vægt på hensynet til områdets naturmæssige og landskabelige interesser og frygtede en uønsket præcedensvirkning. Kommunen bemærkede desuden, at tidligere tilladelser til helårshuse på naboejendomme ikke skabte præcedens, da praksis for helårshuse er mindre restriktiv end for fritidshuse.
Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin vil med en ændring af planloven give kommunerne mulighed for at placere nye boliger i det åbne land, fx når boliger må nedrives i forbindelse med etablering af grøn energi eller udvidelse af motorveje mv.
En bred politisk aftale baner vej for statslige energiparker på land og sikrer milliarder i kompensation til naboer og lokalsamfund.
Klageren påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet med følgende hovedpunkter:
Skanderborg Kommune fastholdt sin afgørelse og henviste til, at administrationspraksis for fritidshuse er mere restriktiv end for enfamiliehuse, både efter Planloven § 35 og Naturbeskyttelsesloven § 16. Kommunen understregede, at de tidligere sager om helårshuse ikke var sammenlignelige, da de involverede erstatning af eksisterende huse med samme placering, og at der i et tilfælde løb en vej mellem bebyggelsen og søen. Desuden kræves der dispensation til opførelse af bebyggelser inden for søbeskyttelseslinjen, uanset om de er undtaget krav om byggetilladelse.
Sagen omhandler et afslag på lovliggørende dispensation til etablering af andehold og indhegning i et beskyttet naturomr...
Læs mereSagen omhandler en klage over Silkeborg Kommunes dispensation til opførelse af et enfamiliehus inden for skovbyggelinjen...
Læs mereForslag til Lov om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet og lov om maritim fysisk planlægning (Etablering af Havnaturfonden og mulighed for midlertidig dispensation fra havplanen m.v.)
