Ændring af afslag på bistandstillæg grundet behov for permanent parenteral ernæring

En 47-årig mand, der led af polymyositis med svære tarmforandringer, var afhængig af permanent parenteral ernæring. Han havde tidligere fået tilkendt højeste invalidepension, men Revaliderings- og pensionsnævnet havde afvist hans ansøgning om bistandstillæg, da de ikke fandt et varigt behov for personlig bistand.

Sagen blev anket af en hospitalsafdeling. Yderligere lægelige og sociale oplysninger viste, at manden havde et betydeligt behov for kvalificeret bistand. Dette omfattede skift af kateterforbindinger tre gange ugentligt, opsætning af infusionsflasker dagligt, samt hjælp til badning, gang på trapper og færden udendørs.

Det blev vurderet, at hans lidelse var af en sådan sværhedsgrad, at han var vanskeligere stillet end en person, der behandles med hjemmedialyse, jf. SM P-1-82.

Ankestyrelsen ændrede Revaliderings- og pensionsnævnets afgørelse og fandt, at betingelserne for tilkendelse af bistandstillæg var opfyldt.

Begrundelse for afgørelsen

Ankestyrelsen lagde vægt på de omfattende og varige behov for personlig bistand, som mandens alvorlige sygdom medførte. Den nødvendige hjælp til medicinsk behandling, personlig pleje og mobilitet blev anset for at være af en karakter og et omfang, der berettigede til bistandstillæg i henhold til gældende lovgivning.

• Mandens behov for kvalificeret bistand til kateterforbindinger og opsætning af infusionsudstyr var afgørende.
• Behovet for hjælp til daglige funktioner som badning og mobilitet understøttede den samlede vurdering af et varigt og betydeligt bistandsbehov i henhold til Gammelførtidspensionloven § 10 og Gammelførtidspensionloven § 16, stk. 1.