Principiel afgørelse om visitation til ældrebolig og plejebolig

Ankestyrelsen har behandlet to sager principielt for at afklare visitationskriterier og reglerne om frit valg til ældre- og plejeboliger. Begge sager omhandler borgere, der har ansøgt om en almen bolig med særlige behov.

I den ene sag ansøgte en borger med Aspergers Syndrom om en ældre- og handicapvenlig bolig. AA Kommune afslog ansøgningen med den begrundelse, at borgeren kunne færdes sikkert i og uden for boligen uden hjælpemidler, og at kommunen alene havde forholdt sig til borgerens fysiske funktionsevne. Psykologudtalelser understregede borgerens behov for et kendt og trygt boligområde grundet lav stress-tærskel og påvirkelighed over for sansestimuli, for at minimere risikoen for stress-udløst angst og depression.

I den anden sag ansøgte en borger med KOL, hjerteproblemer, nedsat syn, dropfod og knogleskørhed om en plejebolig. Borgeren var kørestolsbruger, havde mange smerter og var utryg ved at være i eget hjem grundet lufthunger. AA Kommune afslog ansøgningen med den begrundelse, at borgerens behov for hjælp kunne dækkes i den nuværende bolig, og at borgeren ikke opfyldte kommunens kriterier for visitation til en plejebolig, herunder behov for observation og/eller hjælp døgnet rundt.

Ankestyrelsen har truffet principielle afgørelser i begge sager, der afklarer visitationskriterier for ældre- og plejeboliger, især i forhold til psykiske funktionsnedsættelser og frit valg.

Afgørelse i sag nr. 1 (ældre- og handicapvenlig bolig)

Ankestyrelsen hjemviste sagen til AA Kommune for fornyet behandling. Kommunens afslag blev fundet ugyldigt, da det udelukkende var baseret på borgerens fysiske funktionsevne og ignorerede den psykiske funktionsnedsættelse. Ankestyrelsen fastslog, at kommunens visitationskriterier skal tage højde for, at både personer med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser kan visiteres til ældre- og handicapvenlige boliger i henhold til Almenboligloven § 54, stk. 1. Kommunen skal derfor vurdere, om borgeren på grund af sin psykiske funktionsnedsættelse har et særligt behov for en sådan bolig.

Afgørelse i sag nr. 2 (plejebolig)

Ankestyrelsen stadfæstede AA Kommunes afslag på en plejebolig. Ankestyrelsen vurderede, at borgeren ikke havde et behov for personlig hjælp og pleje i et så væsentligt omfang eller behov for tæt personalekontakt døgnet rundt, der berettigede til en plejebolig efter Almenboligloven § 54, stk. 2. Selvom borgeren havde omfattende fysiske funktionsnedsættelser og følte utryghed, kunne behovet dækkes i den nuværende bolig med de bevilgede ydelser. Ankestyrelsen bemærkede, at kommunen skal foretage en konkret vurdering ud fra lokale forhold, kommunens visitationskriterier og borgerens behov.

Principiel betydning

Ankestyrelsen understreger, at kommunale visitationskriterier for ældre- og handicapvenlige boliger skal omfatte både fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Tidligere principafgørelser som 41-15 om frit valg mellem botilbud efter Serviceloven § 108 og Almenboligloven § 105 er fortsat gældende, mens G-1-02, G-1-03 og G-1-06 er kasseret og indarbejdet i denne principafgørelse.