Kontanthjælp og 225-timersregel: Barsel og arbejdsevne

En borger klagede over X Kommunes afgørelse om nedsættelse af hendes kontanthjælp under barsel. Kommunen havde nedsat hjælpen pr. 1. oktober 2016 på grund af manglende opfyldelse af det såkaldte 225-timerskrav. Borgeren havde ikke efterfølgende dokumenteret de krævede 225 timers arbejde inden for 12 måneder for at generhverve retten til fuld ydelse. Hun var i en periode omkring fødslen ude af stand til at arbejde og kunne ifølge barselsloven tidligst påtage sig arbejde igen 14 dage efter fødslen. De lægelige akter fra fødestedet beskrev fødslen som ukompliceret og ambulant.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg stadfæstede kommunens afgørelse. Udvalget vurderede, at borgerens arbejdsevne ikke havde været så begrænset, at hun var undtaget fra 225-timersreglen. Det blev lagt til grund, at en midlertidig nedsættelse af arbejdsevnen, som forventes genvundet efter kortere tid, ikke medfører undtagelse fra arbejdskravet. For en normalt forløbende graviditet og fødsel forventes fuld arbejdsevne at blive genvundet hurtigt. De personer, der undtages fra arbejdskravet, er dem, hvis arbejdsevne er varigt nedsat, eller hvor det er uafklaret, om nedsættelsen er varig. Da der ikke var oplysninger i de lægelige akter, der tydede på en unormal fødsel, blev det vurderet, at borgerens arbejdsevne forventedes genvundet. Det blev også lagt vægt på, at borgeren ikke havde generhvervet retten til fuld ydelse, da hun gik på barsel. Afgørelsen er i tråd med Ankestyrelsens principafgørelse 6-17, som fastslår, at vurderingen af begrænset arbejdsevne i forhold til 225-timersreglen sker i forhold til det ordinære arbejdsmarked. Reglerne om arbejdskravet findes i Aktivloven § 13 f, stk. 1, undtagelser i Aktivloven § 13 f, stk. 9 og generhvervelse af hjælpen i Aktivloven § 13 f, stk. 14.