Arbejdsskade under rygepause – Arbejdets forhold vs. privat ærinde

Denne principmeddelelse omhandler to sager, der belyser, hvornår en skade opstået under en rygepause kan anerkendes som en arbejdsskade. Problemstillingen centrerede sig om, hvorvidt skaden var en følge af arbejdet eller de forhold, arbejdet foregik under, jf. arbejdsskadeloven § 5.

I sag nr. 1 faldt en ansat den 13. februar 2017 på vej til en selvbetalt rygepause. Faldet skete på arbejdspladsen, før den ansatte havde flekset ud, og skyldtes manglende glatførebekæmpelse. Arbejdsgiveren havde tilladt rygning på arbejdspladsen og anvist et specifikt rygeområde med askebægre uden for hegnet.

Sag nr. 2 (tidligere principmeddelelse 240-09) omhandlede en ansat, der gled på en trappe på arbejdspladsen på vej ned for at ryge efter sin frokostpause. Arbejdsgiverens personalehåndbog forbød rygning i lokalerne og ved indgangen og krævede udfleksning ved rygepauser. Den ansatte havde ikke flekset ud, da skaden skete i frokostpausen, hvor flekssystemet ikke registrerede ind- og udfleksning.

Retten i Roskilde afgjorde i sag nr. 1, at den ansattes faldulykke var omfattet af arbejdsskadesikringsloven. Retten lagde vægt på, at arbejdsgiveren havde tilladt og anvist et rygeområde samt stillet faciliteter til rådighed. Da den ansatte endnu ikke havde flekset ud, blev færden sidestillet med almindelig færden på arbejdspladsen i forbindelse med arbejdsafbrydelser som frokostpauser eller toiletbesøg. Ulykken blev anset for en naturlig følge af arbejdet, jf. arbejdsskadeloven § 5.

I sag nr. 2 ændrede Ankestyrelsen Arbejdsskadestyrelsens afgørelse og anerkendte ikke hændelsen som en arbejdsskade. Ankestyrelsen lagde vægt på, at arbejdsgiveren udtrykkeligt havde tilkendegivet, at rygning var et privat ærinde, der krævede udfleksning. Selvom den ansatte ikke havde flekset ud, blev skaden anset for at være indtruffet under et privat ærinde, da arbejdet var afbrudt.

Principiel betydning

Denne principmeddelelse fastholder og nuancerer praksis fra den tidligere principmeddelelse 240-09. Den viser, at en skade under en rygepause kan anerkendes som en arbejdsskade, hvis arbejdsgiveren har:

• Tilladt rygning på arbejdspladsen.
• Anvist et specifikt rygeområde.
• Stillet faciliteter til rådighed (f.eks. askebægre).
• Og den ansatte endnu ikke har flekset ud eller på anden vis formelt afbrudt arbejdet for et privat ærinde.

Det afgørende er, om arbejdsgiverens politik og de konkrete omstændigheder gør, at færden til rygepausen kan sidestilles med almindelig færden på arbejdspladsen i forbindelse med arbejdet eller arbejdsrelaterede pauser.