Præcisering af tidspunkt for beregning af særlig støtte ved rimelig og billigere bolig

Ankestyrelsen har behandlet to sager principielt for at præcisere, fra hvilket tidspunkt en kommune kan beregne særlig støtte efter aktivlovens § 34 på grundlag af nettoboligudgiften til en rimelig og billigere bolig. Begge borgere havde ansøgt om særlig støtte til høje boligudgifter, og i begge tilfælde havde kommunen truffet afgørelse om at beregne støtten ud fra en rimelig og billigere bolig fra ansøgningstidspunktet.

I den første sag ansøgte borgeren den 16. februar 2018, og kommunen traf afgørelse den 28. februar 2018. Kommunen oplyste først om en konkret ledig, rimelig og billigere bolig i selve afgørelsen. Borgerens faktiske nettoboligudgift var 4.826 kr. pr. måned, mens den billigere bolig var beregnet til 2.853 kr. pr. måned.

I den anden sag ansøgte borgeren den 11. juni 2018, og kommunen traf afgørelse den 4. juli 2018. Kommunen havde oprindeligt fundet en billigere bolig i sin afgørelse, men i genvurderingen den 27. juli 2018 blev en anden konkret ledig, rimelig og billigere bolig oplyst. Borgerens faktiske nettoboligudgift var 5.040 kr. pr. måned, og den billigere bolig var beregnet til 2.950 kr. pr. måned.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg ændrede kommunernes afgørelser i begge sager, for så vidt angår beregningsperioden for den særlige støtte. Ankestyrelsen fastslog, at borgerne havde ret til særlig støtte baseret på deres faktiske boligudgifter indtil det tidspunkt, hvor de reelt havde mulighed for at flytte til en konkret ledig, rimelig og billigere bolig.

Ankestyrelsens principielle vurdering

Ankestyrelsen stadfæstede princippet fra principafgørelse 48-16, der fastslår, at den særlige støtte først kan beregnes ud fra udgifterne til en rimelig og billigere bolig fra det tidspunkt, hvor en anden konkret ledig, rimelig og billigere bolig kan skaffes, og borgeren har en reel mulighed for at flytte til denne bolig. Dette indebærer, at kommunen skal have peget på en konkret ledig bolig, inden støtten nedsættes eller ophører.

I den første sag havde borgeren ret til særlig støtte baseret på den faktiske boligudgift i perioden fra 1. februar 2018 til 28. februar 2018. Kommunen var berettiget til at beregne støtten ud fra den billigere bolig fra 1. marts 2018, da borgeren først blev oplyst om den konkrete bolig i afgørelsen af 28. februar 2018.

I den anden sag havde borgeren ret til særlig støtte baseret på den faktiske boligudgift i perioden fra 1. juni 2018 til 31. juli 2018. Kommunen var berettiget til at beregne støtten ud fra den billigere bolig fra 1. august 2018, da borgeren først blev oplyst om den anden konkrete bolig i kommunens genvurdering af 27. juli 2018.

Ankestyrelsen kritiserede i begge sager kommunernes mangelfulde begrundelse og i den første sag også manglende overholdelse af genvurderingsfristen, men dette førte ikke til et andet resultat. Afgørelserne er truffet i henhold til Aktivloven § 34, stk. 1 og Aktivloven § 34, stk. 2 samt Bekendtgørelse om særlig støtte § 5, stk. 2.