Hjemvisning af sag om socialpædagogisk støtte og botilbud - Handleplan som garantiforskrift

En borger klagede over A Kommunes afgørelse om socialpædagogisk støtte og afslag på et botilbud. Borgeren har et betydeligt støttebehov til daglige funktioner, personlig pleje, sociale aktiviteter, rengøring og økonomi, og har tidligere modtaget omfattende støtte på et botilbud.

Kommunen havde bevilget socialpædagogisk støtte, men anerkendte senere et behov for mere fleksibel og løbende støtte. Kommunen redegjorde dog ikke for, hvilken konkret støtte borgeren ville modtage i egen bolig, eller hvordan støttebehovet skulle varetages.

Borgerens partsrepræsentant argumenterede for, at borgeren ikke var klar til at bo i egen lejlighed og havde behov for et midlertidigt botilbud, da fire ugentlige støttetimer var utilstrækkelige. Kommunen havde tilbudt en handleplan, men det fremgik ikke, om borgeren havde accepteret tilbuddet.

Ankestyrelsen hjemviste sagen til A Kommune for fornyet behandling. Dette skete, da sagen ikke var tilstrækkeligt oplyst til at vurdere, om den bevilgede støtte var tilstrækkelig, og om borgerens behov kunne dækkes i egen bolig.

Ankestyrelsens principielle vurdering

Ankestyrelsen har behandlet sagen principielt for at afklare, om en handleplan kan betragtes som en garantiforskrift, når kommunen alene er forpligtet til at tilbyde en handleplan i henhold til Serviceloven § 141, stk. 2. Denne afgørelse afløser tidligere praksis i principafgørelserne C-12-05 og C-29-06.

Selvom kommunen havde overholdt sin pligt til at tilbyde en handleplan, var sagen stadig ikke tilstrækkeligt oplyst. Dette understreger, at selvom tilbud om handleplan er opfyldt, skal den samlede sagsoplysning være tilstrækkelig for at træffe en gyldig afgørelse.

Kommunen skal nu:

• Opgøre og redegøre for den konkrete støtte, borgeren har behov for med henblik på at kunne bo i egen bolig.
• Indhente oplysninger, der kan afklare, om den nødvendige støtte kan modtages i egen bolig.
• Træffe en ny afgørelse, og hvis ansøgningen ikke imødekommes fuldt ud, angive hovedhensyn og faktiske oplysninger.
• Vurdere, om borgeren kan klare sig i egen bolig med støtte, eller om der er behov for et (midlertidigt) botilbud.

Ankestyrelsen fastslår, at kommunen skal sikre, at støtten er tilrettelagt, så borgeren reelt kan modtage den, og at rammerne for at levere støtten er til stede. Hvis rammerne ikke er til stede, og det ikke er muligt at finde en passende bolig, kan borgeren være berettiget til et midlertidigt botilbud.