Afslag på økonomisk støtte til familiebehandling - manglende trang

En familie bestående af forældrene A og B samt deres barn C søgte om økonomisk støtte til dækning af tabt arbejdsfortjeneste som følge af deltagelse i familiebehandling. Barnet C havde sociale og følelsesmæssige udfordringer, herunder udadreagerende adfærd og svært ved at indgå i relationer, hvilket medførte behov for støtte.

X Kommune havde bevilget familiebehandling én gang ugentligt, og A og B deltog i fem timer om ugen. Forældrene anmodede om dækning af det indtægtstab, de led som følge af deres deltagelse.

X Kommune afslog ansøgningen om økonomisk støtte. Sagen blev behandlet principielt af Ankestyrelsen for at afklare, hvilken bestemmelse i Serviceloven § 52 a, stk. 1 der kan anvendes til at bevilge tabt arbejdsfortjeneste for deltagelse i familiebehandling, og om en trangsvurdering er påkrævet.

Ankestyrelsen stadfæstede X Kommunes afgørelse og fandt, at A og B ikke var berettiget til økonomisk støtte til familiebehandling. Afgørelsen bygger på en vurdering af familiens økonomi, hvor det blev fastslået, at afholdelsen af udgiften ikke ville bringe deres rimelige budget ud af balance, og at de selv havde midler til at dække udgiften.

Principiel afklaring og praksisændring

Ankestyrelsen præciserer, at økonomisk støtte til tabt arbejdsfortjeneste som følge af deltagelse i familiebehandling udelukkende kan bevilges efter Serviceloven § 52 a, stk. 1, nr. 1. Støtte efter denne bestemmelse er trangsbestemt, hvilket betyder, at kommunen kun kan yde støtte, hvis forældremyndighedsindehaveren ikke selv har midler til at afholde udgiften, og udgiften ville bringe et rimeligt budget ud af balance.

Denne afgørelse medfører en praksisændring, idet Principafgørelse 16-13 ophæves. Den tidligere praksis fastslog fejlagtigt, at økonomisk støtte også kunne bevilges efter Serviceloven § 52 a, stk. 1, nr. 2 uden en trangsvurdering. Ankestyrelsen understreger nu, at støtte efter Serviceloven § 52 a, stk. 1, nr. 2 alene er beregnet til afgrænsede enkeltudgifter, der konkret kan afværge en anbringelse eller fremme en hjemgivelse, mens støtte til udgifter i forbindelse med foranstaltninger iværksat efter Serviceloven § 52, stk. 3 kun kan ydes efter Serviceloven § 52 a, stk. 1, nr. 1.

Økonomisk vurdering

Ankestyrelsen lagde vægt på familiens økonomiske situation:

• Nettoindtægt: 43.450,00 kr. pr. måned
• Faste udgifter: 20.973,00 kr. pr. måned
• Rådighedsbeløb: 22.477,00 kr. pr. måned til dækning af udgifter til mad, tøj, frisør mv. for to voksne og et barn.