Ugyldighed af vandløbsregulativ og dispensation for Skovåen grundet manglende dokumentation for retvisende Manningtal

Manglende dokumentation for manningtal

MFK fandt, at Aalborg Kommune ikke tilstrækkeligt havde redegjort for, at det nye regulativ var baseret på et retvisende billede af Skovåens faktiske tilstand. Nævnet lagde navnlig vægt på, at fastlæggelsen af manningtallet på 25 ikke var tilstrækkeligt begrundet i vandløbets konkrete fysiske forhold.

Nævnet henviste til, at ifølge DCE-rapport nr. 49 ville et vandløb af Skovåens størrelse have et karakteristisk manningtal på mellem 16-24, hvilket betød, at det fastsatte manningtal på 25 lå højt. I kombination med klagers indsendte notat, der angav et lavere manningtal, fandt nævnet, at kommunen manglede dokumentation.

Nævnet understregede, at det er en forudsætning ved fastsættelsen af et vandløbs vandføringsevne, at vandløbsmyndigheden i tilstrækkelig grad redegør for de indgåede data, herunder det anvendte manningtal, jf. Vandløbslovens § 12, stk. 1, nr. 1. Kommunens argument om, at manningtallet udelukkende var teoretisk og kun tjente til sammenligning, kunne ikke fravige dette krav.

Da afgørelsen om regulativet led af en væsentlig retlig mangel, ophævede og hjemviste MFK sagen til fornyet behandling, jf. Vandløbslovens § 80, stk. 1.

Dispensationen efter naturbeskyttelsesloven er ugyldig

MFK fandt desuden, at Aalborg Kommunes dispensation efter Naturbeskyttelseslovens § 3, jf. § 65, stk. 2, var ugyldig som følge af manglerne i regulativet.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har herved lagt vægt på, at regulativet jf. nævnets vurdering ovenfor, ikke indeholder en tilstrækkelig redegørelse for beregningsgrundlaget og dokumentation for vandløbets vandføringsevne. Efter nævnets vurdering, er det på det oplyste grundlag således ikke muligt at foretage en faktisk vurdering af, hvad dispensationen vil medføre af påvirkning af den beskyttede natur.

Dispensationen blev derfor også ophævet og hjemvist til kommunen. Det indbetalte klagegebyr blev tilbagebetalt i henhold til Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 6.

Det fremgår, at Aalborg Kommune fører tilsyn med vandløbet og skal kontrollere vandløbets teoretiske skikkelse mindst én gang årligt inden 1. november. Ved tvivl om vandføringsevnen skal der foretages en opmåling af vandløbet med tværprofiler for hver ca. 100 meter. Vandløbet er desuden beskyttet efter Naturbeskyttelsesloven § 3.

Klagerens Anbringender

Klageren fremsatte en række anbringender mod Aalborg Kommunes afgørelser af 18. marts 2019 og 13. februar 2020, som fastslog, at vandløbet var vedligeholdt i henhold til regulativet. Klageren anførte blandt andet:

• Vandløbet var ikke vedligeholdt i henhold til regulativet, herunder at grødeskæringen ikke var korrekt udført, og at brinker og anlæg var mangelfulde.
• Kommunens dokumentation for vedligeholdelsen var utilstrækkelig, og de udførte pejlinger var ikke nok til at afkræfte tvivl om vandføringsevnen.
• Aalborg Kommune var forpligtet til at foretage en fuld opmåling af vandløbet, da der var begrundet tvivl om vandføringsevnen.
• Udledningstilladelser til vandløbet medførte, at vandløbet skulle dimensioneres til at håndtere de øgede vandmængder uden oversvømmelser.
• Regulativet var forældet og burde have været revideret senest i 2013, og det burde tilpasses de aktuelle vandmængder.

Aalborg Kommunes Svar

Aalborg Kommune fastholdt, at vandløbet var vedligeholdt i overensstemmelse med regulativet. Kommunen henviste til konstaterede overdybder og overbredder, som ifølge kommunen viste, at regulativets krav til dimensioner og vandføringsevne var overholdt. Kommunen anførte, at en fuld opmåling kun var nødvendig ved tvivl om vandføringsevnen, og at de udførte kontrolmålinger var tilstrækkelige. Kommunen oplyste desuden, at der i 2018 var udført to ordinære og en ekstra grødeskæring, som opfyldte regulativets krav.