Afgørelse i klagesag om lovliggørende landzonetilladelse til mellembygning og svømmeanlæg

Sagen omhandler en landbrugsejendom i Tikøb, hvor Helsingør Kommune traf afgørelse om afslag på lovliggørende landzonetilladelse til en mellembygning, en udvidelse af en garage med et vindfang samt etablering af et svømmebassin med tilhørende teknikbygning og mur. Kommunen udstedte samtidig påbud om fysisk lovliggørelse, hvilket indebar fjernelse af konstruktionerne. Ejendommen er beliggende i et bevaringsværdigt landskab og er delvist omfattet af en kommuneplanramme for boligområder.

Status for ejendommen og de ansøgte byggearbejder

Ejendommen på 2,6 ha indeholder flere bygninger, herunder boliger etableret i tidligere landbrugsbygninger. De tre centrale forhold i sagen var:

• Mellembygning (Bygning 5): En bygning på 19 m², der forbinder to andre bygninger.
• Vindfang (Bygning 8): En udvidelse af en eksisterende garage.
• Svømmeanlæg: Et bassin på ca. 190 m² med teknikbygning og omkransende mur, placeret på den modsatte side af en adgangsvej i forhold til hovedbebyggelsen.

Vurdering af undtagelsesbestemmelser for småbygninger

Planklagenævnet undersøgte, om de ansøgte forhold var undtaget fra kravet om landzonetilladelse efter Planloven § 36, stk. 1, nr. 8, som gælder for mindre, fritliggende bygninger op til 50 m².

Vedrørende mellembygningen vurderede nævnet, at da denne er en udvidelse af en bolig etableret efter Planlovens § 37, stk. 1, betragtes den ikke som et fritliggende helårshus i relation til undtagelserne. Derfor kræver udvidelser heraf altid landzonetilladelse i henhold til Planlovens § 35, stk. 1.

For så vidt angår vindfanget til bygning 8, fandt nævnet, at bygningen var fritliggende og under 50 m². Da den ligger i tilknytning til den øvrige bebyggelse, var dette forhold undtaget fra kravet om tilladelse.

Landskabelige hensyn og myndighedspassivitet

For svømmeanlægget og mellembygningen lagde nævnet vægt på, at bebyggelsen skaber et indtryk af tæt, bymæssig karakter i det åbne land. Svømmeanlægget blev anset for at være placeret uden tilknytning til de eksisterende bygningsarealer og i strid med landskabelige hensyn.

Klageren gjorde gældende, at kommunen havde udvist myndighedspassivitet, da en byggesagsbehandler havde besigtiget ejendommen i 2009. Nævnet afviste dette under henvisning til Planlovens § 51, stk. 3, da mellembygningen på daværende tidspunkt ikke fremstod som en færdig bygning med tag, og kommunen derfor ikke havde haft kendskab til det ulovlige forhold.