Planklagenævnets ophævelse af påbud om fjernelse af stibomme på havnepromenade i København

Planklagenævnet ophævede Københavns Kommunes påbud, da nævnet fandt, at stibommene og de tilhørende elementer var umiddelbart tilladte efter lokalplanen.

Manglende karakter af hegning

Nævnet vurderede, at forholdene ikke var i strid med lokalplanens forbud mod indhegning. Dette blev begrundet med, at elementerne ikke forhindrer færdsel, men blot kræver nedsat fart. Da passage ikke kræver åbning af en låge, og da elementerne står med en afstand, der tillader fri passage for fodgængere, kan de ikke karakteriseres som hegning i planlovens forstand.

Kravet om klarhed og præcision

For så vidt angår hensynet til bevægelseshæmmede, fastslog nævnet, at lokalplanens § 11, stk. 6, ikke er formuleret med den fornødne klarhed til at kunne håndhæves som en bindende bestemmelse mod stibomme. Da kommunen selv erkendte, at det var fysisk muligt for kørestolsbrugere at passere, kunne bestemmelsen ikke bruges som hjemmel til et påbud.

En bestemmelse i en lokalplan må – for at kunne håndhæves som en bindende bestemmelse – være så klart og præcist formuleret, at der ikke kan herske tvivl om, hvorvidt den er overholdt eller ej.

Afgørelsen blev truffet i overensstemmelse med Planloven § 18 om lokalplaners bindende virkning og Planloven § 58, stk. 1, nr. 3 vedrørende nævnets kompetence til at prøve retlige spørgsmål. Som følge af ophævelsen skal det indbetalte klagegebyr tilbagebetales til klagerne, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3.