Traktatbrud: Det Forenede Kongeriges utilstrækkelige udpegning af Natura 2000-områder for det almindelige marsvin (Habitatdirektivet)

Europa-Kommissionen anlagde traktatbrudssøgsmål mod Det Forenede Kongerige (UK) for tilsidesættelse af forpligtelserne i Rådets direktiv 92/43/EØF (Habitatdirektivet). Sagen drejede sig om Storbritanniens manglende opfyldelse af kravene i direktivets artikel 4, stk. 1, og artikel 3, stk. 2, om udpegning af et tilstrækkeligt antal lokaliteter for beskyttelse af det almindelige marsvin (Phocoena phocoena), som er en art af fællesskabsbetydning optaget i bilag II. Formålet var at bidrage til oprettelsen af Natura 2000-netværket i havområderne.

Prøvelse af formaliteten (Indsigelse mod søgsmålets genstand)

Det Forenede Kongerige gjorde indsigelse mod søgsmålet og hævdede, at Kommissionen havde udvidet genstanden for traktatbruddet ved at inkludere nationale foranstaltninger (forslag om »Inner Hebrides and Minches«), som først blev vedtaget efter fristen i den begrundede udtalelse (16. december 2014). Domstolen afviste indsigelsen og fastholdt, at genstanden for et traktatbrudssøgsmål fastlægges af den begrundede udtalelse, og at ændringer af forholdene efter fristens udløb ikke kan tages i betragtning.

Realitetsafgørelse og konstatering af traktatbrud

Domstolen fastslog, at Det Forenede Kongerige havde tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Habitatdirektivet. UK havde ved udløbet af fristen den 16. december 2014 kun foreslået én enkelt lokalitet (»Skerries and Causeway«) til beskyttelse af det almindelige marsvin, hvilket var klart utilstrækkeligt.

• Det Forenede Kongerige anerkendte selv, at udpegningen af blot én lokalitet var utilstrækkelig til at opfylde forpligtelsen i henhold til artikel 4, stk. 1, navnlig i betragtning af at 56% af den berørte arts udbredelsesområde i Atlanterhavsområdet er beliggende i britiske farvande.