Command Palette

Search for a command to run...

Stadfæstelse af afslag at ophæve landbrugspligten på fredskov i Herning Kommune

Dato

4. september 2019

Nævn

Miljø- og Fødevareklagenævnet

Eksterne links

Læs hele sagen

Kategori

Landbrugsloven

Højdepunkt

Stadfæstelse af afslag at ophæve landbrugspligten på fredskov i Herning Kommune

En kommune ansøgte Landbrugsstyrelsen om ophævelse af landbrugspligten på to fredskovsarealer, matrikel1 og matrikel2, der tilsammen udgjorde 16,2 hektar. Begge ejendomme var ejet af kommunen og pålagt både landbrugspligt og fredskovspligt i henhold til skovloven. Kommunen ønskede at sælge arealerne til borgere, da de mente, at borgerne bedre kunne udvikle og højne skovens kvalitet, og at skoven havde ringe interesse som produktionsskov.

Kommunen anførte, at selvom arealet på 16,2 hektar var under grænsen på 20 hektar for automatisk ophævelse af landbrugspligt for fredskovsarealer efter Landbrugslovens § 6, stk. 1, nr. 6, var det tæt på. De henviste også til, at en del af arealet tidligere havde været større og grænsede op til byzone.

Landbrugsstyrelsens afslag

Landbrugsstyrelsen afslog ansøgningen den 8. november 2018 med henvisning til Landbrugslovens § 7, stk. 2. Styrelsen begrundede afslaget med en restriktiv praksis, der skal forhindre dannelse af nye frie jorder uden landbrugspligt og ophævelse af landbrugspligt til private rekreative formål. De fremhævede, at arealets størrelse på 16,2 hektar (hvoraf 15,28 hektar var fredskov) var under den fastsatte grænse på 20 hektar, som er sat for at hindre, at mindre ejendomme overgår til fjerneje som fritidsbeboelse eller jagtejendomme. Styrelsen fandt ikke, at der forelå "særlige forhold", der kunne begrunde en ophævelse, herunder at tinglysning af deklaration eller grænsende til byzone ikke var tilstrækkeligt.

Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet

Kommunen påklagede afgørelsen den 4. december 2018. Klager anførte, at Landbrugsstyrelsen ikke i tilstrækkelig grad havde forholdt sig til muligheden for at ophæve landbrugspligten. De gentog argumenterne om arealets størrelse i forhold til 20 hektar-grænsen, ønsket om at tinglyse et stisystem og offentlig adgang, samt potentialet for borgere til at udvikle skoven. Landbrugsstyrelsen fastholdt deres afgørelse og bemærkede, at de 15,28 hektar fredskov var næsten en fjerdedel under 20 hektar-grænsen, hvilket de anså for en væsentlig fravigelse. De understregede, at reglen skal balancere skovplantning med landbrugslovens formål om bosætning og udvikling i landdistrikterne, og at salg til borgere, der opfylder landbrugslovens regler, stadig var muligt.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Landbrugsstyrelsens afgørelse om afslag på ophævelse af landbrugspligten på fredskovsarealerne matrikel1 og matrikel2. Nævnet traf afgørelse efter Landbrugslovens § 7, stk. 2, jf. Landbrugslovens § 38 a.

Begrundelse for afgørelsen

Nævnet lagde vægt på, at ophævelse af landbrugspligt normalt forudsætter, at jorderne varigt skal inddrages til en ikke-jordbrugsmæssig anvendelse, der udelukker, at jorderne senere igen kan inddrages til jordbrugsmæssige formål. Da arealerne fortsat skulle være fredskov, fandt nævnet ikke, at dette opfyldte kravet om varig inddragelse til ikke-jordbrugsmæssig anvendelse. Det forhold, at arealerne lå i landzone, og at kommunen ikke havde planer om at ændre dette, understøttede desuden opfattelsen af, at der var tale om landbrugsjord i landzone.

Nævnet vurderede, at et afslag var i overensstemmelse med formålet med Landbrugslovens § 7, som er at modvirke udstykning af mindre parceller i det åbne land til private, rekreative formål og dannelse af nye frie jorder uden landbrugspligt. Klagerens argument om, at borgere kunne købe arealerne og højne deres kvalitet, kunne ikke føre til et andet resultat, da den uændrede anvendelse som fredskov ikke berettigede dispensation.

Arealgrænsen på 20 hektar

Med hensyn til fravigelse af arealgrænsen på 20 hektar, som nævnt i Landbrugslovens § 6, stk. 1, nr. 6 og Landbrugslovens § 6, stk. 1, nr. 7, fandt nævnet ikke grundlag for at tilsidesætte Landbrugsstyrelsens praksis. Styrelsen anså et areal på ca. tre fjerdedele af de krævede 20 hektar som en væsentlig fravigelse, som der ikke dispenseres fra. Nævnet bemærkede, at formålet med arealgrænsen netop er at sikre, at reglerne om ophævelse af landbrugspligt på fredskovsarealer ikke anvendes i strid med landbrugslovens formålsbestemmelser. Bemærkningerne til Landbrugslovens § 7 anviser ikke situationer, hvor det skal være muligt at ophæve landbrugspligten på fredskovsarealer under 20 hektar.

Lignende afgørelser