Stadfæstelse af forbud mod salg af fjerkræ som økologisk grundet manglende overholdelse af økologikrav

Landbrugsstyrelsens bemærkninger til klagen

Landbrugsstyrelsen fastholdt sin afgørelse og bemærkede, at de behandler sager ud fra gældende lovgivning og den offentliggjorte økologivejledning. Styrelsen kan ikke dispensere fra forordningernes krav, som er fastsat gennem en parlamentarisk proces. De afviste, at kontrollen var udløst af eksterne processer og understregede, at manglende sanktionering ved tidligere kontroller ikke fratager styrelsen retten til at sanktionere senere. Styrelsen fremhævede, at økologireglerne udgør minimumskrav, der skal overholdes, uanset produktionsform, og at de også indeholder krav, der gælder for konventionel drift, som minimumskrav for økologisk drift.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Landbrugsstyrelsens afgørelse af 9. november 2018 om midlertidigt forbud mod salg af fjerkræ og produkter fra fjerkræet som økologiske. Nævnet traf afgørelse efter Økologilovens § 23, stk. 1 og Økologilovens § 21, som giver Landbrugsstyrelsen beføjelse til at forbyde salg af produkter, der ikke overholder økologireglerne.

Nævnets vurdering af foderplads og drikkevand

Nævnet fandt, at der ikke var let adgang til foderplads og drikkevand for hønerne i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EF) nr. 889/2008 artikel 14, stk. 6. Dette skyldtes, at foderrenderne var efterspændt de mobile hønsehuse, drikkevand var installeret på ydersiden, og der var for mange høns i forhold til foderrendernes længde. Nævnet lagde vægt på, at hønsene blev lukket inde om natten, hvilket forhindrede adgang til drikkevand.

Nævnets vurdering af udendørsareal

Udendørsarealet opfyldte ikke størrelseskravene i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 889/2008 artikel 10, stk. 4, jf. bilag III, nr. 2. Med 450 høns i hver af to flokke og en fold på 600 m², var arealet kun tilstrækkeligt til 150 høns, hvilket resulterede i en mangel på 2400 m² udendørsareal.

Nævnets vurdering af indendørsareal

Indendørsarealkravene var ikke overholdt i forhold til antallet af høns, jf. Kommissionens forordning (EF) nr. 889/2008 artikel 10, stk. 4, jf. bilag III, nr. 2. Hver hønsevogn på 16,2 m² havde plads til ca. 97 høns, men husede 450 høns. Nævnet bemærkede, at selvom Landbrugsstyrelsen havde anført, at arealet ikke kunne anerkendes som nettoareal på grund af underlagets beskaffenhed (stormasket net), havde nævnet ikke grundlag for at fastslå dette, men fandt stadig arealet for småt.

Nævnets vurdering af reder

Der var ikke tilstrækkeligt mange reder i forhold til antallet af høns, jf. Kommissionens forordning (EF) nr. 889/2008 artikel 10, stk. 4, jf. bilag III, nr. 2. Med 450 høns per vogn og de eksisterende reder, manglede der 43 redepladser for det samlede antal høns i begge vogne.

Nævnets vurdering af sandbadeareal og strøelse

Nævnet vurderede, at der ikke var fast gulvareal på mindst en tredjedel af gulvarealet i vognen, og at der ikke var tilstrækkelig strøelse, jf. Kommissionens forordning (EF) nr. 889/2008 artikel 12, stk. 3, litra a. Dette skyldtes det stormaskede net i hele bunden af vognene, som forhindrede et fast underlag og fastholdelse af strøelse.

Nævnet understregede, at klagers valg af produktionsform ikke kan medføre, at klager ikke skal overholde de relevante økologikrav. Økologireglerne udgør mindstekrav, der skal opfyldes, for at produkter må sælges under henvisning til den økologiske produktionsmetode.

Landbrugsstyrelsen vurderede, at de 14 overtrædelser samlet set udgjorde grove overtrædelser af økologireglerne, og at fortsat drift ville skade økologiens troværdighed og omdømme, jf. Lov om økologisk jordbrugsproduktion § 3 og Lov om økologisk jordbrugsproduktion § 2. Styrelsen tilbagekaldte derfor autorisationen med udelukkelse fra at søge fornyet autorisation i to år, med henvisning til Lov om økologisk jordbrugsproduktion § 10, stk. 1.

Klagerens anbringender

Autorisationsindehaveren påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 25. maj 2020 med følgende hovedpunkter:

• Kontrolbesøget var ikke sket på lovligt grundlag, da klager ikke var til stede, ikke blev informeret tilstrækkeligt, og medarbejderen ikke havde fuldmagt.
• Grundlaget for afgørelsen var ulovligt tilvejebragt.
• Antallet af overtrædelser ville have været reduceret, hvis klager havde været til stede ved kontrollen og kunnet fremvise dokumentation eller argumentere fyldestgørende.

Landbrugsstyrelsen fastholdt, at kontrolbesøget var uvarslet, at klager blev kontaktet telefonisk og gav tilladelse til, at medarbejderen repræsenterede klager, samt at klager fik mulighed for at eftersende dokumentation. Styrelsen bemærkede desuden, at klager ikke havde indsendt høringssvar til kontrolrapporten.