Stadfæstelse af forbud mod salg af fjerkræ som økologisk grundet manglende overholdelse af økologikrav

Sagen omhandler et midlertidigt forbud mod salg af fjerkræ og produkter fra fjerkræ som økologiske, udstedt af Landbrugsstyrelsen den 9. november 2018. Forbuddet blev givet på baggrund af kontrolfund ved den årlige økologikontrol den 17. oktober 2018 på klagers bedrift, som anvender mobile hønsehuse.

Landbrugsstyrelsens kontrolfund

Landbrugsstyrelsen konstaterede flere overtrædelser af økologireglerne, herunder:

• Ikke let adgang til foderplads: Der var 450 høns i hver af to fjerkrævogne med kun ni meter foderrende, hvilket kun giver plads til 90 høns. Drikkevand var installeret på ydersiden af vognene, hvilket betød, at hønsene ikke havde adgang til vand, når de var lukket inde om natten. Dette stred mod kravet om let adgang til fodringssted, jf. Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 artikel 14, stk. 1, litra b, nr. ii, og Kommissionens forordning (EF) nr. 889/2008 artikel 14, stk. 6.
• Udendørsarealet var for småt: Hver fjerkræflok havde en fold på 600 m², hvilket kun er tilstrækkeligt til 150 høns, mens der var 450 høns i hver flok. Kravet er 4 m² udeareal per læggehøne, jf. Kommissionens forordning (EF) nr. 889/2008 artikel 10, stk. 4, og bilag III, nr. 2.
• Indendørsarealkravene var ikke overholdt: Hver fjerkrævogn var 16,2 m², hvilket kun giver plads til ca. 97 høns, mens der var 450 høns i hver vogn. Derudover var der et stormasket net i bunden, som ikke gav tilstrækkelig støtte til hønernes tæer, hvilket stred mod kravet om et areal, der sikrer dyrenes velfærd, jf. Kommissionens forordning (EF) nr. 889/2008 artikel 10, stk. 3, stk. 4, og bilag III, nr. 2.
• Manglende reder: Der var redepladser til i alt 426 høns, men der var 450 høns i hver vogn, hvilket betød, at der manglede redepladser til 24 høns. Kravet er mindst en rede per syv høns eller 120 cm² reder per fugl ved fælles reder, jf. Kommissionens forordning (EF) nr. 889/2008 artikel 10, stk. 4, og bilag III, nr. 2.
• Utilstrækkeligt sandbadeareal/støvbadningsareal/strøelse: Der var et stormasket net i hele bunden af vognene, hvilket betød, at hønerne ikke havde noget skrabeareal, og at strøelse ville falde igennem. Mindst en tredjedel af gulvarealet skal være fast og dækket med strøelse, jf. Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 artikel 14, stk. 1, litra b, nr. ii, og Kommissionens forordning (EF) nr. 889/2008 artikel 12, stk. 3, litra a.

Klagerens anbringender

Virksomheden påklagede afgørelsen den 15. november 2018 og anførte, at deres produktionsform med mobile hønsehuse ikke er reguleret af de eksisterende regler, og at den giver bedre dyrevelfærd end andre produktionsformer. Klager mente, at Landbrugsstyrelsen burde have vurderet sagen med særligt fokus på dyrevelfærd og ikke kun ud fra et regelsæt, der ikke er dækkende for deres driftsform. Klager bemærkede også, at en tidligere kontrol i 2017 ikke havde anmærkninger, og at den nuværende kontrol var påfaldende tæt på en kritisk leder i et fagblad.

Landbrugsstyrelsens bemærkninger til klagen

Landbrugsstyrelsen fastholdt sin afgørelse og bemærkede, at de behandler sager ud fra gældende lovgivning og den offentliggjorte økologivejledning. Styrelsen kan ikke dispensere fra forordningernes krav, som er fastsat gennem en parlamentarisk proces. De afviste, at kontrollen var udløst af eksterne processer og understregede, at manglende sanktionering ved tidligere kontroller ikke fratager styrelsen retten til at sanktionere senere. Styrelsen fremhævede, at økologireglerne udgør minimumskrav, der skal overholdes, uanset produktionsform, og at de også indeholder krav, der gælder for konventionel drift, som minimumskrav for økologisk drift.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Landbrugsstyrelsens afgørelse af 9. november 2018 om midlertidigt forbud mod salg af fjerkræ og produkter fra fjerkræet som økologiske. Nævnet traf afgørelse efter Økologilovens § 23, stk. 1 og Økologilovens § 21, som giver Landbrugsstyrelsen beføjelse til at forbyde salg af produkter, der ikke overholder økologireglerne.

Nævnets vurdering af foderplads og drikkevand

Nævnet fandt, at der ikke var let adgang til foderplads og drikkevand for hønerne i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EF) nr. 889/2008 artikel 14, stk. 6. Dette skyldtes, at foderrenderne var efterspændt de mobile hønsehuse, drikkevand var installeret på ydersiden, og der var for mange høns i forhold til foderrendernes længde. Nævnet lagde vægt på, at hønsene blev lukket inde om natten, hvilket forhindrede adgang til drikkevand.

Nævnets vurdering af udendørsareal

Udendørsarealet opfyldte ikke størrelseskravene i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 889/2008 artikel 10, stk. 4, jf. bilag III, nr. 2. Med 450 høns i hver af to flokke og en fold på 600 m², var arealet kun tilstrækkeligt til 150 høns, hvilket resulterede i en mangel på 2400 m² udendørsareal.

Nævnets vurdering af indendørsareal

Indendørsarealkravene var ikke overholdt i forhold til antallet af høns, jf. Kommissionens forordning (EF) nr. 889/2008 artikel 10, stk. 4, jf. bilag III, nr. 2. Hver hønsevogn på 16,2 m² havde plads til ca. 97 høns, men husede 450 høns. Nævnet bemærkede, at selvom Landbrugsstyrelsen havde anført, at arealet ikke kunne anerkendes som nettoareal på grund af underlagets beskaffenhed (stormasket net), havde nævnet ikke grundlag for at fastslå dette, men fandt stadig arealet for småt.

Nævnets vurdering af reder

Der var ikke tilstrækkeligt mange reder i forhold til antallet af høns, jf. Kommissionens forordning (EF) nr. 889/2008 artikel 10, stk. 4, jf. bilag III, nr. 2. Med 450 høns per vogn og de eksisterende reder, manglede der 43 redepladser for det samlede antal høns i begge vogne.

Nævnets vurdering af sandbadeareal og strøelse

Nævnet vurderede, at der ikke var fast gulvareal på mindst en tredjedel af gulvarealet i vognen, og at der ikke var tilstrækkelig strøelse, jf. Kommissionens forordning (EF) nr. 889/2008 artikel 12, stk. 3, litra a. Dette skyldtes det stormaskede net i hele bunden af vognene, som forhindrede et fast underlag og fastholdelse af strøelse.

Nævnet understregede, at klagers valg af produktionsform ikke kan medføre, at klager ikke skal overholde de relevante økologikrav. Økologireglerne udgør mindstekrav, der skal opfyldes, for at produkter må sælges under henvisning til den økologiske produktionsmetode.