Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en klage over Fødevarestyrelsens påbud om returnering eller aflivning af fem hundehvalpe, der blev fundet under indgangskontrol af SKAT. Hundene tilhørte en herboende importør af serbisk oprindelse og blev mistænkt for indsmugling med henblik på videresalg.
SKAT kontaktede Fødevarestyrelsen den 29. oktober 2018, da de fandt hundehvalpene i dårlige forhold på en trailer. Importøren oplyste, at to hvalpe var til eget brug, mens tre skulle gives som gaver. Hundene havde serbiske kæledyrspas, var chipmærkede og rabiesvaccinerede, men Fødevarestyrelsen vurderede indførslen som kommerciel, da importøren ikke var anført som ejer i passene, og tre hunde skulle overdrages.
Fødevarestyrelsen påbød returnering eller aflivning af hvalpene, da de ikke opfyldte kravene for kommerciel indførsel fra Serbien. Specifikt manglede der rabies-antistoftiter med tilfredsstillende resultat, en 3-måneders venteperiode fra blodprøvedato, og et EU-veterinærcertifikat. Fødevarestyrelsen vurderede, at isolation ikke var mulig på en måde, der tilgodeså dyrenes behov eller forhindrede spredning af smitsomme sygdomme. Påbuddet blev givet i medfør af Bekendtgørelse om veterinærkontrol ved ind- og udførsel af levende dyr § 23, stk. 1.
Importøren påklagede afgørelsen den 31. oktober 2018 til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Klageren anførte primært:
Klageren udtrykte også uforståenhed over, at der manglede rabies-antistoftiter, når hvalpene var rabiesvaccinerede, og gentog, at andre fik lov til at sætte deres dyr i karantæne.
Fødevarestyrelsen fastholdt sin afgørelse og bemærkede, at dispensation for ikke-vaccinerede hvalpe ikke gælder for kommerciel indførsel fra tredjelande som Serbien.
Fødevarestyrelsen henviste til Bekendtgørelse om ikke-kommerciel flytning af selskabsdyr, ind- og udførsel af visse dyr samt godkendelse af og tilsyn og kontrol med karantæner § 15, nr. 1, som kræver, at hunde opfylder kravene i artikel 10, stk. 1, litra a-d. Selvom chipmærkning og rabiesvaccination var opfyldt (litra a og b), manglede den påkrævede rabiesantistoftitreringstest (litra c), som skal udføres mindst en måned efter vaccination og mindst tre måneder før indførsel. Dette betyder, at hvalpe ikke kan indføres kommercielt fra tredjelande, før de er minimum syv måneder gamle.
Derudover skulle hvalpene have været undersøgt af en embedsdyrlæge i afsenderlandet og ledsaget af relevante sundhedspapirer i henhold til Bekendtgørelse om ikke-kommerciel flytning af selskabsdyr, ind- og udførsel af visse dyr samt godkendelse af og tilsyn og kontrol med karantæner § 15, nr. 2-4, hvilket heller ikke var tilfældet.
Fødevarestyrelsen vurderede, at karantæne i tre til fire måneder ikke var dyreværnsmæssigt forsvarligt for så unge hunde, og at hjemmekarantæne ikke var gennemførligt på betryggende vis på grund af risiko for rabies og videreformidling. Afgørelsen var begrundet i risikoen for introduktion af rabies-virus i Danmark og dyreværnsmæssige hensyn.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens afgørelse af 29. oktober 2018 om påbud om returnering eller aflivning af fem hunde, der ikke opfylder kravene for kommerciel indførsel fra Serbien.
Nævnet fandt, at hundehvalpene ikke opfyldte de relevante krav for indførsel til Danmark fra Serbien, specifikt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 576/2013 om ikke-kommerciel flytning af selskabsdyr artikel 10, stk. 1, litra c, jf. forordningens bilag IV, pkt. 2, og Bekendtgørelse om ikke-kommerciel flytning af selskabsdyr, ind- og udførsel af visse dyr samt godkendelse af og tilsyn og kontrol med karantæner § 15, nr. 1. Dette skyldtes manglen på en gyldig rabiesantistoftitreringstest. Nævnet lagde vægt på, at klageren ikke havde fremlagt dokumentation for en sådan test, og at hvalpene kun var tre måneder gamle ved indførslen. En gyldig test forudsætter, at vaccinationen er givet til et dyr, der er mindst 12 uger gammelt, og at prøven er udtaget mindst 30 dage efter vaccinationen og mindst tre måneder inden flytningen fra et tredjeland. Da hvalpene kun var tre måneder gamle, kunne disse tidsfrister umuligt være overholdt.
Nævnet bemærkede, at det ikke var tilstrækkeligt, at hundene opfyldte kravene om chipmærkning og rabiesvaccination (litra a og b), da alle krav skal være opfyldt for indførsel.
Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderede, at det ikke var dyreværnsmæssigt forsvarligt at påbyde karantæne i henhold til Bekendtgørelse om veterinærkontrol ved ind- og udførsel af levende dyr § 23, stk. 1, nr. 4. En karantæne ville have varet minimum tre til fire måneder i isolation, hvilket kunne have en negativ effekt på hundes psyke i så ung en alder. Hjemmekarantæne blev også afvist, da det ikke kunne gennemføres betryggende med fem hvalpe, og der var risiko for videreformidling og dermed spredning af rabies-virus i Danmark. Nævnet henviste til Dyreværnsloven § 2 om omsorgsfuld behandling af dyr.
Nævnet vurderede, at klageren havde indført hundene kommercielt, da det skete med videreformidling for øje, hvilket blev understøttet af, at klageren ikke stod som ejer i hundenes kæledyrspas.
Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærkede, at Fødevarestyrelsens oprindelige påbud indeholdt en fejl i lovhenvisningen (angivet som balai-bekendtgørelsens § 23, der vedrører bidronninger, i stedet for veterinærkontrolbekendtgørelsens § 23). Dog vurderede nævnet, at denne begrundelsesmangel ikke havde indflydelse på afgørelsens indhold, da Fødevarestyrelsen senere rettede op på fejlen i sine bemærkninger.
Nævnet bemærkede endelig, at klageren blev tilbudt et valg mellem returnering og aflivning, og dermed havde et alternativ til aflivning.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.
Det Dyreetiske Råd har sendt anbefalinger til fødevareministeren vedrørende regler for farlige hunde og udgivet nye blogindlæg om aktuelle dyreetiske spørgsmål.
Sagen omhandler en klage over Fødevarestyrelsens beslutning af 27. juni 2017 om ophør af karantæne for avlskvæg, der skulle eksporteres til Tyrkiet. Klagen blev indgivet af en person på vegne af klageren, som anførte, at en åbenstående port til karantænestalden skyldtes kortvarig udluftning og foderlevering, og at dyrene var behandlet med insektmiddel.
Fødevarestyrelsen foretog den 23. juni 2017 et uanmeldt kontrolbesøg i besætningen. Under besøget blev det konstateret, at en port til karantænestalden var åbenstående, hvilket gav fri adgang for mennesker, dyr og insekter. Dette forhold blev fotodokumenteret.
På baggrund af kontrolbesøget traf Fødevarestyrelsen beslutning om ophør af karantænen. Begrundelsen var, at et af vilkårene for karantænen, som var aftalt mellem Fødevarestyrelsen og de tyrkiske veterinærmyndigheder, var, at karantænefaciliteterne skulle have lukkede døre og net på siderne for at beskytte dyrene mod vektor-angreb. Fødevarestyrelsen oplyste, at beslutningen blev truffet i medfør af .
Det Dyreetiske Råd anbefaler nye regler for hundeavl til fødevareministeren og præsenterer nye blogindlæg om dyrevelfærd og etik.
Med minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) i spidsen har Danmark under EU-formandskabet landet en aftale, der stiller strengere krav til registrering af hunde og katte i Europa og sikrer minimumskrav til dyrevelfærden.
Efter klagen har Fødevarestyrelsen rettet henvendelse til de tyrkiske veterinærmyndigheder for at vurdere, om kravene til beskyttelse mod vektor-angreb var tilstrækkeligt overholdt. De tyrkiske myndigheder har efterfølgende tilkendegivet, at de anser kravene for opfyldt, og at dyrene kan afsendes til Tyrkiet. Fødevarestyrelsen agter derfor at godkende de foreskrevne eksportcertifikater.
Sagen omhandlede organiseret og erhvervsmæssig ulovlig import og videresalg af mindst 110 hundehvalpe af racen Fransk Bu...
Læs mere### Formål og baggrund Udkastet til bekendtgørelsen implementerer nationale regler for import af visse dyr og avlsmateri...
Læs mere