Planklagenævnets afgørelse om dispensation til helårsbeboelse i sommerhusområde

Gribskov Kommune afslog den 20. september 2018 en ansøgning om dispensation fra lokalplan nr. 43.1 for en ejendom på [adresse1]. Afslaget vedrørte ønsket om at anvende et enfamiliehus til helårsbeboelse i et område, der er udlagt som sommerhusområde.

Planklagenævnet modtog en klage over kommunens afgørelse den 16. november 2018. Klagen fokuserede primært på klagerens berettigede forventning, ejendommens status som helårsbolig og kommunens tilsidesættelse af vejledningspligten. Dele af klagen vedrørende byggelovgivningen blev videresendt til Byggeklageenheden.

Ejendommen og lokalplanen

Ejendommen er beliggende i et sommerhusområde omfattet af lokalplan nr. 43.1, vedtaget den 9. februar 1987. Lokalplanens formål er at bevare området som sommerhusområde, jf. lokalplanens § 1. Ifølge lokalplanens § 3.1 må området kun anvendes til sommerhusbebyggelse, hvilket indebærer begrænset beboelse i perioden 1. april til 30. september og kortvarige ferieophold uden for denne periode. Lokalplanens § 6.5 tillader dog bibeholdelse, vedligeholdelse, til- eller ombygning af eksisterende lovlig bebyggelse.

Forløbet før kommunens afgørelse

Klageren modtog den 28. november 2017 tilladelse til nedrivning af alle bygninger på ejendommen. Den 22. marts 2018 ansøgte klageren om byggetilladelse til opførelse af et nyt enfamiliehus. Kommunen afslog oprindeligt ansøgningen med henvisning til byggeloven, men korrigerede senere afgørelsen til at være baseret på planloven, da opførelse af et enfamiliehus i et sommerhusområde kræver dispensation fra lokalplanen.

Kommunens begrundelse for afslag

Kommunen begrundede afslaget med, at det ansøgte var i strid med lokalplanens principper, især formålet om at bevare området som sommerhusområde, jf. lokalplanens § 1. Kommunen fremhævede, at der var tale om nyopførelse efter nedrivning af et tidligere enfamiliehus, og at dispensation i strid med planens principper ikke kunne gives, jf. lokalplanens § 19, stk. 1.

Klagerens og kommunens bemærkninger

Klageren anførte, at ejendommen var tinglyst og registreret i BBR som enfamiliesejendom og helårsbolig i et sommerhusområde. Klageren mente, at ejendommens status som helårsbeboelse ikke automatisk ændres ved nedrivning, og at opførelse af et enfamiliehus derfor var i overensstemmelse med lokalplanens principper. Kommunen fastholdt, at tinglysning og BBR-registrering af den tidligere bygning var uden betydning for afgørelsen om nyt byggeri. Kommunen fremlagde desuden folkeregisterdata, der viste, at ejendommen havde været anvendt til helårsbeboelse fra 1984 til 2. september 2017.

Planklagenævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter planloven, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3.

Umiddelbart tilladt eller krav om dispensation

Lokalplanbestemmelser er bindende for borgerne, jf. Planloven § 18. Dispositioner, der er i overensstemmelse med lokalplanen, er umiddelbart tilladte, mens afvigelser kræver dispensation.

Genoptagelse af anvendelse til helårsbeboelse

Danmark er opdelt i byzoner, sommerhusområder og landzoner, jf. Planloven § 34, stk. 1. Lokalplan nr. 43.1 udlægger området som sommerhusområde, jf. Planloven § 34, stk. 3.

Efter Planloven § 40, stk. 1 må en bolig i et sommerhusområde som udgangspunkt ikke anvendes til overnatning i perioden 1. november til udgangen af februar, medmindre boligen blev anvendt til helårsbeboelse, da området blev udlagt til sommerhusområde, og retten ikke senere er bortfaldet, jf. [Planloven § 56, stk. 4]. En hidtidig ret til at udnytte en ejendom i strid med f.eks. en lokalplan bortfalder, hvis den ikke har været udnyttet i tre på hinanden følgende år. Dette forudsætter, at den oprindelige udnyttelse var lovlig, og retten bortfalder ikke ved ejerskifte, medmindre den var personlig.

Planklagenævnet konstaterede, at lokalplan nr. 43.1 blev vedtaget den 9. februar 1987. Ejendommen havde været anvendt til helårsbeboelse fra 1984 indtil 2. september 2017, hvor klageren overtog ejendommen den 1. november 2017. Da der ikke var oplysninger om, at denne anvendelse var ulovlig eller personlig, fandt Planklagenævnet, at retten til helårsbeboelse ikke var bortfaldet. Anvendelsen af ejendommen til helårsbeboelse betragtes derfor som en eksisterende lovlig anvendelse, der kun bortfalder ved manglende udnyttelse i tre på hinanden følgende år.

Planklagenævnets afgørelse

Planklagenævnet ophæver Gribskov Kommunes afgørelse af 20. september 2018 om afslag på dispensation fra lokalplan nr. 43.1 til anvendelse af ejendommen [adresse1] til helårsbeboelse. Sagen hjemvises til fornyet behandling i kommunen. Dette betyder, at kommunens afgørelse ikke længere er gældende.

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.

Bemærkninger til kommunens nye behandling

Planklagenævnet bemærker, at afgørelsen kun vedrører selve anvendelsen til helårsbeboelse. Det nye byggeri skal fortsat opføres i overensstemmelse med lokalplanens øvrige bestemmelser. Hvis huset ikke er i overensstemmelse hermed, kan det kun opføres, hvis der gives dispensation, jf. Planloven § 19.

Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales til indbetalerens NemKonto.