Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Vejle Kommune udstedte den 5. september 2018 en byggetilladelse til om- og tilbygning af en ejendom på [adresse1], [matrikel1]. Tilladelsen omfattede etablering af en ny 1. sal på 115 m² samt et overdækket areal i grundplan på 39,5 m². En nabo klagede den 21. september 2018 til Planklagenævnet over denne afgørelse. Klagen omhandlede primært, at byggeriet ville medføre indblik og overskridelse af byggeretten, samt at kommunen havde handlet i strid med lighedsgrundsætningen og ikke havde overholdt notatpligten. Ejendommen var ikke omfattet af en lokalplan.
Klageren fremhævede, at Vejle Kommune behandlede byggesager forskelligt, selv for ejendomme med lignende omstændigheder på samme vej. Dette blev anset for urimeligt, på trods af at byggesager indebærer en vis grad af kommunal vurdering. Klageren henviste til aktindsigt i fire andre ejendomme i området, hvor kommunen havde givet tilladelser til regulering af terrænkoter og overskridelse af byggeretten. Klageren mente, at egen ejendom ([adresse2]) som den eneste var tvunget til at acceptere større overskridelser fra naboer, end den selv havde fået tilladelse til, angiveligt på grund af en mere restriktiv kommunal praksis, der kun syntes at ramme klagerens ejendom. Klageren anførte, at det ikke havde været muligt at kontrollere eller dokumentere denne begrundelse, da kommunen havde undladt at tage notat på sagerne fra [adresse3], [adresse2] og [adresse4].
Et centralt klagepunkt var kommunens manglende overholdelse af notatpligten, især i forbindelse med indledende samtaler med bygherrer og arkitekter. Klageren påpegede, at kun én ud af fem gennemgåede sager indeholdt notater fra samtaler. Dette gjorde det umuligt for klageren at dokumentere indledende samtaler i egen sag, som ellers havde ført til betydelige justeringer af det ansøgte byggeri. Klageren argumenterede for, at den indledende sagsbehandling er afgørende for at sætte rammerne for det efterfølgende byggeri.
Planklagenævnet afviste at behandle klagen, da den ikke indeholdt retlige spørgsmål, der faldt inden for nævnets kompetence i henhold til Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3.
Nævnet fastslog, at klagen udelukkende vedrørte kommunens afgørelse efter byggelovgivningen. Dette skyldtes, at klagepunkterne primært omhandlede overskridelse af byggeretten og indblik, og at anklagerne vedrørende lighedsgrundsætningen og notatpligten relaterede sig direkte til disse byggelovgivningsmæssige spørgsmål.
Da klagen ikke vedrørte Planklagenævnets sagsområde, videresendte Vejle Kommune klagen til Statsforvaltningen den 15. november 2018. Dette skete i overensstemmelse med , som pålægger en forvaltningsmyndighed at videresende henvendelser til rette myndighed, hvis de ikke vedrører dens eget sagsområde. Statsforvaltningen blev identificeret som den korrekte klageinstans for sager under byggelovgivningen.
På baggrund af den manglende kompetence afviste Planklagenævnet at behandle klagen. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr blev tilbagebetalt.

Planklagenævnet er frifundet for en borgers påstand om, at nævnet skulle tilpligtes at genoptage behandlingen af en sag om kommuneplantillæg nr. 2017-34 i Horsens Kommune.



Sagen omhandler en klage over Jammerbugt Kommunes afgørelse om forbud mod indretning af to lejligheder i et parcelhus på A 1, Aabybro. Ejendommen er beliggende i et boligområde, der ifølge kommuneplanen er udlagt til åben-lav boligbebyggelse.
Klageren ansøgte den 27. november 2019 om tilladelse til at indrette to lejligheder i sit eksisterende enfamiliehus. Ejendommen har et grundareal på 739 m². Klageren ansøgte desuden om dispensation fra kommuneplanens krav om, at grundarealet for dobbelthuse skal være minimum 800 m².
Ifølge kommuneplanen for Jammerbugt Kommune, Helhedsplan 17, er ejendommen beliggende i boligområde 28.B1, Biersted. De generelle rammer for åben-lav bebyggelse i kommuneplanen fastsætter, at:
NEKST-arbejdsgruppen lancere fem forslag til hurtigere klagebehandling og kampagnen ‑Mytedræberne‑ for at fremme vedvarende energi på land.
Ekspertgruppen for national arkitekturpolitik udskriver to åbne konkurrencer for at skabe bæredygtige fremtidsbilleder for vores boliger og byrum.
Jammerbugt Kommune nedlagde den 27. januar 2020 forbud mod indretning af de to lejligheder. Kommunen begrundede afgørelsen med, at indretningen ville have en negativ indflydelse på området og ændre dets karakter af åben-lav boligbebyggelse. Kommunen henviste til, at den kan nedlægge forbud mod den ønskede aktivitet i henhold til Planlovens § 12, stk. 3.
Klageren anførte i sin klage til Planklagenævnet flere punkter:
Kommunen fastholdt, at ejendommen skulle fremstå som åben-lav bebyggelse med kun én bolig pr. parcel. Kommunen oplyste, at den i få tilfælde havde nedlagt forbud mod to boligenheder i et parcelhus, men at disse ejendomme var beliggende i andre byer med andre afgørende forhold. Kommunen anførte, at bebyggelsesstrukturen var forskellig mellem klagerens ejendom og ejendommen på A 2, selvom begge områder var udlagt til åben-lav boligbebyggelse. Kommunen vurderede, at det ansøgte ville danne præcedens og føre til en yderligere ændring af områdets karakter.

Ringkøbing-Skjern Kommune udstedte den 8. juli 2015 et påbud om lovliggørelse af en tagterrasse på ejendommen A 1 i Hvid...
Læs mere
Planklagenævnet modtog en klage fra en nabo vedrørende en e-mail fra Vejle Kommune af 1. februar 2021. E-mailen omhandle...
Læs mere