Planklagenævnets afgørelse om ulovligt erhverv på [adresse1], Tårnby Kommune

En nabo klagede den 26. juli 2018 til Planklagenævnet over Tårnby Kommunes afgørelse af 19. juni 2018. Kommunen havde afgjort, at anvendelsen af ejendommen på [adresse1] var i overensstemmelse med lokalplanen, idet en anlægsgartner- og entreprenørvirksomhed angiveligt var ophørt på adressen.

Ejendommen og lokalplanen

Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 43, "Parcelhusområdet på Vestamager", specifikt delområde 9. Lokalplanens formål er at sikre en fortsat udbygning af området som helårsboligområde med åben, lav bebyggelse. Ifølge lokalplanens § 3.2 må der kun opføres eller indrettes én bolig på hver ejendom. Lokalplanens § 3.3 fastsætter, at der med kommunalbestyrelsens særlige tilladelse kan opføres eller indrettes bebyggelse til de for kvarterets daglige forsyning nødvendige butikker samt liberale erhverv og enkelte boliger i tilknytning hertil. Planklagenævnet vurderede, at anlægsgartner- og entreprenørvirksomhed ikke er i overensstemmelse med lokalplanen.

Sagens forløb og klagepunkter

Klageren henvendte sig første gang til kommunen den 26. februar 2018 med påstand om ulovlig erhvervsvirksomhed. Kommunen varslede herefter påbud til ejeren. Den 19. juni 2018 traf kommunen afgørelse om, at det ulovlige erhvervsforhold var ophørt, baseret på ejerens bekræftelse og CVR-registrering, der viste virksomhedens flytning til en ny adresse pr. 16. juni 2018. Kommunen anførte, at parkering af firmabil og reklamer på biler ikke er reguleret af lokalplanen.

Klageren fastholdt dog, at der fortsat blev udøvet ulovlig virksomhed på ejendommen og indsendte omfattende fotodokumentation fra perioden juni-juli 2018 og september 2018. Billederne viste parkerede firmabiler med trailere, en gravko i forhaven, græsslåmaskiner og haveredskaber samt aktivitet med læsning og losning af materiel. Klageren anførte, at ejendommen fungerede som en maskinstation, og at kommunen havde truffet afgørelse på baggrund af urigtige oplysninger og uden at inddrage klagerens dokumentation. Klageren påpegede også støj- og trafikgener, som dog ikke er omfattet af planloven.

Kommunen foretog efterfølgende besigtigelser i september 2018, hvor de konstaterede en firmabil med anhænger og trafikkegler, men vurderede, at der ikke var tegn på erhvervsmæssig drift. Ejeren af ejendommen bekræftede, at virksomheden var fraflyttet, men oplyste, at der ved fyraftenstid kunne ske flytning af driftsmateriel mellem biler og trailere som forberedelse til næste dags opgaver.

Planklagenævnet ophævede Tårnby Kommunes afgørelse af 19. juni 2017 om, at ulovligt erhverv var ophørt og dermed lovliggjort på ejendommen [adresse1].

Planklagenævnets kompetence og prøvelse

Planklagenævnet kan tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Dette inkluderer kommunernes tilsynsafgørelser efter Planloven § 51, stk. 1, herunder afgørelser om, at bestemte forhold er lovlige. Nævnet vurderede, at spørgsmålet om anlægsgartner- og entreprenørvirksomhedens overensstemmelse med lokalplanen, samt kommunens overholdelse af almindelige forvaltningsretlige principper som officialprincippet, var retlige spørgsmål. Klagerens anførsler om støj- og trafikgener faldt uden for nævnets kompetence, da de ikke vedrører planloven.

Overensstemmelse med lokalplanen

Bestemmelserne i en lokalplan er bindende over for borgerne, jf. Planloven § 18. Planklagenævnet fandt, at udøvelse af anlægsgartner- og entreprenørvirksomhed på en ejendom ikke er i overensstemmelse med lokalplanens § 3.3, som kun tillader butikker til daglig forsyning og liberale erhverv.

Officialprincippet og efterlevelse af påbud

Nævnet vurderede, at kommunen i forbindelse med afgørelsen den 19. juni 2018 havde opfyldt officialprincippet, da CVR-oplysningerne på det tidspunkt ikke gav anledning til yderligere undersøgelse. Imidlertid bemærkede nævnet, at den fremsendte billeddokumentation og ejerens oplysning om omflytning af driftsmateriel ved fyraftenstid indikerede en fortsat aktivitet på adressen omkring tidspunktet for kommunens afgørelse. Kommunen havde ikke taget stilling til, om en sådan omflytning af driftsmateriel var i overensstemmelse med lokalplanen, eller om påbuddet var fuldt ud efterlevet. På grund af denne uklarhed omkring de faktiske omstændigheder og disses retlige betydning, fandt nævnet, at afgørelsen kunne kræves genoptaget.

Afgørelse og bemærkninger til ny behandling

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.

Kommunen skal i en ny behandling af sagen undersøge, hvilke aktiviteter der finder sted på ejendommen, herunder omfanget og hyppigheden af omflytning af materiel. Kommunen skal desuden vurdere karakteren og størrelsen af virksomhedens nye lejemål i forhold til dens behov. Hvis der fortsat sker delvis aktivitet, skal kommunen i sin afgørelse tage stilling til, om dette er i overensstemmelse med lokalplanen. Kommunerne skal foranledige et ulovligt forhold lovliggjort, medmindre forholdet har underordnet betydning, jf. Planloven § 51, stk. 3.