Stadfæstelse af påbud om fysisk adskillelse ved udlevering af foder

Nævnets vurdering af fysisk adskillelse

Nævnet fandt, at virksomheden ikke havde overholdt kravet om fysisk adskillelse mellem faciliteter, hvor der opbevares og transporteres foderblandinger til drøvtyggere og foderblandinger til andre dyr end drøvtyggere, jf. TSE-forordningens artikel 7, stk. 2, jf. bilag IV, kap. III, afsnit B, pkt. 2, litra a. Påbuddet blev anset for en nødvendig og passende foranstaltning i henhold til Foderstofloven § 2, stk. 4.

Nævnet lagde vægt på, at udleveringen af de to fodertyper foregik i samme bygning med to parallelle køregange, der ikke var fysisk adskilte, og at udleveringslinjerne, selvom de var separate, lå parallelt uden fysisk adskillelse. Fødevarestyrelsens vurdering af risiko for sammenblanding, underbygget af fotodokumentation, blev ikke tilsidesat. Nævnet vurderede, at separate udleveringslinjer ikke udgør tilstrækkelig fysisk adskillelse, når de ligger parallelt i samme lokale, da der fortsat er risiko for sammenblanding.

Klagerens argumenter

Nævnet tog klagers fotos af læssestudsen og oplysninger om tæthed og udsugning i betragtning, men fandt ikke, at disse oplysninger gav anledning til at tilsidesætte Fødevarestyrelsens vurdering. Det kunne ikke med tilstrækkelig sikkerhed fastslås, at der ikke kunne ske udslip af foder andre steder i udleveringslinjerne. Nævnet vurderede, at den etablerede løsning ikke imødegik formålet med TSE-forordningen, som er at forebygge og udrydde smitte med TSE.

Sagsbehandlingstid

Nævnet bemærkede, at den omstændighed, at påbuddet ikke straks blev sendt skriftligt efter den mundtlige meddelelse, ikke kunne føre til påbuddets bortfald, da Foderstofloven § 2, stk. 4 ikke indeholder et krav om skriftlighed eller en tidsramme for fremsendelsen.

Virksomhedens klage og argumenter

Virksomheden påklagede afgørelsen og anførte, at der var tilstrækkelig fysisk adskillelse. Klager forklarede, at opsækningsanlægget var indrettet til lufttæt påfyldning af big bags med udsug, der forhindrede støvudslip og kontakt med omgivelserne. Klager bestred Fødevarestyrelsens faktuelle gengivelse af anlæggets opsætning og mente, at styrelsen burde have henvist til Kommissionens forordning (EU) nr. 56/2013, som indførte reglerne om fysisk adskillelse.

Klager gjorde gældende, at afgørelsen var behæftet med væsentlige retlige mangler, herunder forkert anvendelse af retsreglerne og et uoplyst grundlag, hvilket stred mod officialprincippet. Virksomheden anførte desuden, at Fødevarestyrelsen havde tilsidesat sin vejledningspligt efter Forvaltningsloven § 7 ved ikke at rådgive om konkrete løsningsforslag. Klager mente, at forbuddet var urimeligt, da anlægget tidligere var godkendt, og der alene var tale om en administrativ praksisændring og ikke en lovændring.

Fødevarestyrelsens bemærkninger

Fødevarestyrelsen fastholdt forbuddet og bemærkede, at tilsynet havde konstateret, at gummibolden på udtapper-studsen lettede trykket, før big bagen blev lukket tæt, hvilket blotlagde foderet. Derudover blev der konstateret støvudslip fra big bagens syninger, hvilket udgjorde en risiko for krydskontaminering. Styrelsen understregede, at fysisk adskillelse skal sikres gennem hele fremstillingsprocessen, herunder opbevaring, transport og emballering, jf. TSE-forordningen artikel 7, stk. 2, jf. bilag IV, kap. III, afsnit B, pkt. 2, litra a.

Styrelsen beklagede eventuelle unøjagtigheder i beskrivelsen af anlæggets set-up, men fastholdt, at kravet om fysisk adskillelse var uændret. Fødevarestyrelsen forklarede, at den manglende tidligere bemærkning til anlægget skyldtes et fornyet fokus på korrekt fortolkning af TSE-forordningen fra 2018, hvilket var kommunikeret til branchen. Styrelsen afviste, at kontrolbesøget var et forsøg på at finde ulovligheder, da det var et ordinært, uanmeldt besøg med hjemmel i Foderstofloven § 3, stk. 1. Endelig afviste styrelsen at være forpligtet til at vejlede om konkrete løsningsforslag, da det er virksomhedens ansvar at overholde lovgivningen.