Planklagenævnets afgørelse om dispensation til altaner på Frederiksberg

Frederiksberg Kommune meddelte den 25. september 2018 dispensation fra lokalplan nr. 108 til etablering af altaner på ejendommen [adresse1]. En nabo klagede den 3. oktober 2018 til Planklagenævnet over afgørelsen. Klagen omhandlede primært manglende partshøring og naboorientering samt utilstrækkelig begrundelse for afgørelsen. Kommunen havde foretaget partshøring/naboorientering den 18. juli 2018, hvor det fremgik, at altanerne var betinget af dispensation fra lokalplanens afsnit 4.1.4. Kommunen begrundede dispensationen med, at projektet var tilpasset ejendommen og området. Klageren anførte, at der ikke var foretaget forudgående naboorientering efter Planloven § 20 og partshøring efter Forvaltningsloven § 19 og Forvaltningsloven § 20 for det reviderede projekt. Desuden mente klageren, at afgørelsen ikke var tilstrækkeligt begrundet efter Forvaltningsloven § 24, og at kommunen ikke havde redegjort for planretlige overvejelser om ejendommens bevaringsværdi. Kommunen fastholdt, at byggetilladelsen forudsatte dispensation efter Planloven § 19, og at ejendommen ikke var udpeget som bevaringsværdig i lokalplanen eller kommuneplanen. Kommunen anførte desuden, at indbliksgener var imødegået med afskærmning i form af skråtstillede lameller.

Planklagenævnet ophævede Frederiksberg Kommunes afgørelse om dispensation fra lokalplan nr. 108 til etablering af altaner på ejendommen [adresse1].

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet kan prøve retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter planloven, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Dette inkluderer spørgsmål om overensstemmelse med lokalplanen, overholdelse af sagsbehandlingsregler og almindelige forvaltningsretlige principper. Nævnet kan dog ikke tage stilling til skønsmæssige afgørelser, herunder om en dispensation er rimelig eller hensigtsmæssig.

Fortolkning af lokalplanens bestemmelser

Bestemmelserne i en lokalplan er bindende over for borgerne, jf. Planloven § 18. Planklagenævnet vurderede lokalplanens afsnit 4.1.4, 2. led, som fastsætter, at det skal tilstræbes, at bygningens ydre udformning fastholder den hidtidige karakter ved konstruktive ændringer. Nævnet fandt, at denne formulering manglede den fornødne klarhed og præcision til at kunne håndhæves og erklærede den derfor for uvirksom. Kriterierne i bestemmelsen kan dog indgå i en skønsmæssig afgørelse om tilladelse efter afsnit 4.1.4, 1. led.

Lokalplanens afsnit 4.1.4, 1. led, omhandler bygninger markeret som bevaringsværdige på lokalplanens kortbilag samt eksisterende bebyggelse i område III og IV. Da ejendommen på [adresse1] ligger i delområde I og ikke er markeret som bevaringsværdig, kræver en ændring af bygningen, som f.eks. altaner, ikke dispensation efter denne bestemmelse.

Konklusion om tilladelse og naboorientering

Planklagenævnet konkluderede, at etablering af altaner på [adresse1] er umiddelbart tilladt efter lokalplanens afsnit 4.1.4. Da forholdet ikke kræver dispensation fra lokalplanen, var kommunen ikke forpligtet til at foretage naboorientering i medfør af Planloven § 20. Nævnet bemærkede, at afgørelsen alene vedrørte dispensation fra afsnit 4.1.4, og at kommunen, hvis den vurderer, at altanerne kræver dispensation/tilladelse efter andre bestemmelser i lokalplanen, må træffe en ny afgørelse herom.

Partshøring og begrundelse

Planklagenævnet fandt ikke, at klageren var part i sagen om etablering af altaner. Nævnet lagde vægt på altanernes placering på gavlen af sidebygningen mod nord/vest, klagerens lejligheds tilbagetrukne placering i naboejendommen, den eksisterende vinduesplacering, afstanden mellem altanerne og klagerens lejlighed, samt altanernes størrelse og afskærmning. Nævnet vurderede, at de ansøgte altaner ikke medførte konkrete og væsentlige gener for klageren, herunder betydelige indbliksgener eller en betydelig forringelse af udsyn eller lysforhold, der overstiger, hvad der må forventes i tæt bebyggede områder. Da klageren ikke var part i sagen, var kommunen ikke forpligtet til at partshøre klageren eller give en begrundelse i medfør af forvaltningslovens regler.

Afgørelse og gebyr

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales til indbetalerens NemKonto.