Stadfæstelse af afslag på dispensation til opførelse af garage og udhus i fredet område

Sagen omhandler en klage over Fredningsnævnet for Vestsjællands afslag på dispensation til opførelse af en garage med indbygget udhus på en ejendom beliggende i et fredet sommerhusområde ved Ordrup Strand. Ejendommen er omfattet af en fredningsdeklaration fra 1943, der blandt andet regulerer opførelse af bygninger og deres udformning.

Ejendommens bebyggelse og historik

Ejendommen er bebygget med et sommerhus på 56 m², en nyere udestue på ca. 18 m² og et mindre udhus på 8,5 m². Derudover findes et byggeri på 36 m² ud mod vejen, bestående af en carport og to udhuse, som fremstår som en sammenhængende bygning. Disse bygninger er ikke godkendt af fredningsnævnet i henhold til fredningen.

Fredningsnævnet meddelte i 2017 dispensation til udestuen og lovliggørende dispensation til udhuset på 8,5 m². I den forbindelse bemærkede nævnet, at ejeren ikke havde ansøgt om lovliggørelse af carporten og udhuset på 12 m² ved vejen, som var opført uden godkendelse.

Det ansøgte byggeri og Fredningsnævnets afslag

Klager ansøgte om dispensation til at opføre en garage med indbygget udhus på i alt 30 m² som erstatning for de eksisterende, ikke-lovliggjorte bygninger ud mod vejen. Det ansøgte byggeri ville blive 10 m langt, 3 m bredt og 2,5 m højt, opført i træ med tagpap, og med en 10 m lang facade mod vejen, der ville fremstå som en sammenhængende flade.

Fredningsnævnet besigtigede ejendommen og tilkendegav, at de eksisterende ulovlige bygninger kunne blive stående for deres levetid, men at der ikke kunne forventes tilladelse til nye tilsvarende bygninger. Nævnet var betænkeligt ved den ansøgte størrelse og foreslog en kortere bygning eller en åben facade, hvilket klager afviste. Fredningsnævnet meddelte herefter afslag på dispensation, idet de vurderede, at der allerede fandtes et godkendt udhus, og at en garage på 30 m² ikke burde godkendes i henhold til fredningsbestemmelserne.

Klagerens anbringender

Klager påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet og anførte, at det var tvivlsomt, om byggeriet overhovedet krævede dispensation, da fredningsdeklarationen tillader flere udhuse og en garage. Klager henviste desuden til, at det ansøgte byggeri var erstatningsbyggeri, og at klagenævnets praksis som udgangspunkt tillader genopførelse af bebyggelse med nogenlunde samme beliggenhed, størrelse og karakter. Endelig anførte klager, at fredningsnævnets afgørelse var i strid med den forvaltningsretlige lighedsgrundsætning, idet der var meddelt dispensation i en sammenlignelig sag inden for samme fredning.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet klagen i henhold til Naturbeskyttelsesloven § 50, stk. 1 og Naturbeskyttelsesloven § 78, stk. 3 vedrørende fredningsdispensationer. Nævnet har vurderet, om der kunne meddeles dispensation fra fredningsbestemmelserne, og om fredningsnævnet havde overholdt den forvaltningsretlige lighedsgrundsætning.

Dispensation fra fredningsbestemmelserne

Nævnet fastslog, at fredningsbestemmelserne ikke er til hinder for, at der kan meddeles dispensation til mere end ét udhus, forudsat at byggeriet kan godkendes. Dog fandt Miljø- og Fødevareklagenævnet, efter en samlet vurdering af fredningsbestemmelserne, det ansøgtes størrelse, fremtræden, luftfotos og skråfotos, ikke grundlag for at tilsidesætte fredningsnævnets afslag. Nævnet lagde især vægt på, at det ansøgte byggeri ville etablere en ubrudt facade af betydelig længde ud mod vejen, hvilket ville fremstå som en visuel barriere og medføre en fortætning af bebyggelsen i det fredede område.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste klagers argument om erstatningsbyggeri, da det eksisterende byggeri var opført uden fredningsnævnets godkendelse og dermed ikke var lovligt i henhold til fredningen. Der var således ikke tale om genopførelse eller erstatningsbyggeri i den forstand, der kunne begrunde dispensation.

Lighedsgrundsætningen

Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderede, at den sag, klager henviste til som sammenlignelig, ikke var det. Forskelle i omfang, udformning og placering af det ansøgte byggeri i de to sager betød, at sagerne ikke var umiddelbart sammenlignelige. Nævnet fandt derfor ikke, at fredningsnævnets afslag var udtryk for usaglig forskelsbehandling af klager.

Afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fredningsnævnet for Vestsjællands afgørelse af 12. september 2018 om afslag på dispensation til at opføre en garage med indbygget udhus. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Eventuel retssag skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Naturbeskyttelsesloven § 88, stk. 1.