Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om afvisning af klage vedrørende afslag på lovliggørende dispensation til pavillon inden for beskyttelseslinje

Sagen omhandler en ejendomsejer, der opførte en pavillon på sin grund uden forudgående tilladelse. Pavillonen blev placeret inden for den beskyttelseslinje, der gælder for kystnære områder, hvilket er reguleret af Naturbeskyttelsesloven.

Ejendomsejeren ansøgte efterfølgende kommunen om en lovliggørende dispensation for pavillonen. Kommunen meddelte afslag på ansøgningen med henvisning til, at opførelsen stred mod formålet med kystbeskyttelseslinjen, som er at opretholde det åbne landskab og sikre offentlighedens adgang til kysten.

Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet

Ejendomsejeren valgte at påklage kommunens afslag til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagen anførte, at pavillonen var af beskeden størrelse og ikke væsentligt forringede landskabsoplevelsen eller den offentlige adgang. Der blev desuden argumenteret for, at der forelå særlige omstændigheder, som burde begrunde en dispensation.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede kommunens afslag på lovliggørende dispensation for pavillonen. Nævnet fandt, at pavillonen var opført i strid med forbuddet i Naturbeskyttelsesloven § 15, som fastsætter en bygge- og anlægsfri zone langs kysterne.

Nævnets vurdering af dispensationsmuligheder

Nævnet vurderede, at der ikke forelå de særlige omstændigheder, der er en forudsætning for at meddele dispensation fra kystbeskyttelseslinjen efter Naturbeskyttelsesloven § 65. Det blev lagt til grund, at formålet med kystbeskyttelseslinjen er at sikre kystlandskabets åbenhed og frie udsyn samt at bevare offentlighedens adgang til kysten. Opførelsen af pavillonen blev anset for at stride mod disse formål, uanset dens størrelse.

Nævnet bemærkede, at praksis for dispensationer inden for kystbeskyttelseslinjen er meget restriktiv, og at der skal tungtvejende grunde til for at fravige hovedreglen. Ejendomsejerens argumenter om pavillonens beskedne størrelse og manglende væsentlige forringelse af landskabet blev ikke fundet tilstrækkelige til at begrunde en dispensation.

Konklusion

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste derfor klagen og opretholdt kommunens afgørelse. Dette indebærer, at pavillonen skal fjernes eller lovliggøres på anden vis i overensstemmelse med gældende regler.