Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Allerød Kommune afslog den 30. august 2018 en ansøgning om dispensation fra lokalplan nr. 265, Børstingerød, til opførelse af en ny kvist på ejendommen [adresse1]. Afslaget var begrundet i, at den ansøgte kvist, med en udvendig længde på 4,1 m, ikke ville være i overensstemmelse med bebyggelsens oprindelige form og udseende, med henvisning til lokalplanens § 7, stk. 1. Kommunen bemærkede også, at boligen er bevaringsværdig ifølge lokalplanens kortbilag 1.
Klageren indbragte sagen for Planklagenævnet den 1. september 2018, med hovedargumentet at kommunen ikke havde foretaget en konkret vurdering af dispensationsmuligheden, og at en dispensation ikke ville stride mod lokalplanens principper.
Lokalplan nr. 265, vedtaget den 21. januar 1998, har til formål at bevare landsbymiljøet og sikre, at fornyelser og ombygninger udformes i overensstemmelse med den stedlige byggetradition og indpasses i det eksisterende miljø, jf. lokalplanens § 1.
Lokalplanens § 7, stk. 1, fastsætter, at om- og tilbygninger samt andre bygningsændringer skal tilpasses den pågældende bebyggelses oprindelige form og udseende. Yderligere bestemmelser i § 7 regulerer bebyggelsens ydre fremtræden.
Lokalplanens § 8, stk. 1, angiver, at bygninger ikke må om- og tilbygges eller på anden måde ændres uden Byrådets tilladelse.
Klageren anførte, at den eksisterende kvist mod syd, som den nye kvist skulle matche, blev etableret før 1960 og derfor burde betragtes som en del af den stedlige byggetradition. Klageren mente, at en dispensation ikke ville stride mod lokalplanens formål om at sikre, at fornyelse og ombygninger sker i overensstemmelse med de stedlige byggetraditioner og det eksisterende miljø.
Kommunen oplyste, at huset oprindeligt blev opført uden kviste i 1895, og at kvisten på sydsiden først blev etableret i 1960'erne. Kommunen fastholdt, at den ansøgte kvistlængde ikke var i overensstemmelse med bygningens oprindelige form og udseende, og at de ville have afslået den eksisterende kvist, hvis den var blevet ansøgt i dag. Kommunen henviste desuden til lokalplanens § 8, stk. 1, som kræver Byrådets tilladelse til ændringer.
Planklagenævnet ophævede Allerød Kommunes afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling i kommunen. Nævnet kan kun tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med kommunens afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3, men ikke til kommunens skønsmæssige afgørelse om at meddele dispensation.
Planklagenævnet fandt, at lokalplanens § 7, stk. 1, som kommunen henviste til i sin afgørelse, ikke havde den fornødne klarhed og præcision til at kunne håndhæves som en bindende bestemmelse. Udtrykket "oprindelige form og udseende" blev anset for at bero på en for skønsmæssig vurdering, hvilket gjorde det umuligt for borgere at forudsige, hvilke dispositioner der var tilladte. Derfor fandt nævnet, at den ansøgte kvist var umiddelbart tilladt efter denne bestemmelse.
Derimod opfattede Planklagenævnet lokalplanens § 8, stk. 1, som en kompetencenorm i henhold til Planloven § 15, stk. 2, nr. 17. Dette betyder, at om- og tilbygninger eller andre ændringer kræver tilladelse/dispensation efter lokalplanen, jf. Planloven § 19. En udnyttelse af denne kompetencenorm er ikke i strid med lokalplanens principper.
Planklagenævnet vurderede, at kommunens begrundelse for afslaget var mangelfuld. Kommunen henviste i sin afgørelse alene til lokalplanens § 7, stk. 1, som nævnet fandt, at kvisten var umiddelbart tilladt efter. Kommunen henviste først til lokalplanens § 8, stk. 1, i sine bemærkninger til Planklagenævnet, hvilket gjorde det uklart, om afgørelsen var truffet på baggrund af denne bestemmelse. Desuden fremgik det ikke, på hvilken måde kvisten ville stride mod bygningens oprindelige form og udseende.
Nævnet fandt, at begrundelseskravet i Forvaltningsloven § 24 ikke var opfyldt, og at denne mangel var væsentlig, hvilket gjorde afgørelsen ugyldig. En skriftlig afgørelse skal indeholde en begrundelse, medmindre den fuldt ud giver parten medhold, jf. Forvaltningsloven § 22. Begrundelsen skal henvise til retsregler og angive hovedhensyn ved skønsudøvelse samt relevante faktiske omstændigheder.
Planklagenævnet ophævede Allerød Kommunes afgørelse af 30. august 2018 og hjemviste sagen til fornyet behandling i kommunen. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3.
Ved den fornyede behandling skal kommunen foretage en konkret vurdering af, om den ønsker at dispensere efter lokalplanens § 8, stk. 1, baseret på saglige og planlægningsmæssigt relevante hensyn. Hvis kommunen igen giver afslag, skal afgørelsen henvise til de relevante retsregler og begrundes fyldestgørende med angivelse af hovedhensyn og relevante faktiske omstændigheder, jf. Forvaltningsloven § 24, stk. 1 og Forvaltningsloven § 24, stk. 2.
Regeringen har fremsat et lovforslag, der skal modernisere det 45 år gamle strandområde og give de fem ejerkommuner friere rammer til at udvikle faciliteterne.
Akademiraadet
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage fra ejerne af en naboejendom over Helsingør Kommunes afgørelse af 1. marts 2011. Afgørelsen omhandlede en byggetilladelse og dispensation fra lokalplanen til opførelse af to kviste på en ejendom i Hornbæk.
Den omhandlede ejendom er beliggende inden for Lokalplan nr. 5.12 fra 1999, der har til formål at bevare Hornbæk byområde og fiskerleje, herunder at ændringer af bebyggelsens ydre fremtræden sker med respekt for den oprindelige arkitektur. Ejendommen ligger i Enhed 1, som er udlagt til boligformål. Lokalplanen fastsætter specifikke bestemmelser for bebyggelsens omfang og placering, herunder at bebyggelse kun må opføres i én etage med udnyttet tagetage, at facadehøjden skal være mellem 2,5 og 3,5 meter, den samlede bygningshøjde ikke må overstige 7,5 meter, og bebyggelsesprocenten ikke må overstige 25. Desuden må kviste ikke være bredere end 1,3 meter.
For 45 år siden blev det syv kilometer lange strand- og naturområde, Køge Bugt Strandpark, anlagt på den sjællandske vestegn. Med sine mange natur- og strandområder, fire lystbådehavne og kunstmuseet Arken er strandparken allerede i dag et trækplaster for områdets op mod 200.000 indbyggere og gæster fra hele regionen.
Akademiraadet efterlyser et regionalt helhedssyn i kommuneplanerne for at løse fælles klimaudfordringer og undgå ressourcespild.
Helsingør Kommune meddelte byggetilladelse til opførelse af to kviste på i alt 2,7 m² og dispenserede samtidig fra lokalplanens bestemmelser:
Kommunen undlod at foretage forudgående naboorientering, da de vurderede, at dispensationen var af underordnet betydning for naboerne.
Klagernes ejendom er naboejendom til den omhandlede ejendom, og de tilladte kviste er placeret direkte ind mod klagernes ejendom. Klagerne anførte, at kvistene, som de opfattede som karnapper, medførte betydelige indbliksgener til deres første sal, stue og køkken. De mente derfor, at der skulle have været foretaget partshøring forud for kommunens afgørelse. Klagerne rejste også tvivl om korrekt afsætning af skel, korrekt beregning af bebyggelsesprocenten (inklusive ulovligt opført bebyggelse som en loggia, et skur og en havepavillon), og at kvistene ikke var opført i overensstemmelse med de godkendte tegninger.
Helsingør Kommune fastholdt, at klagerne ikke var parter i sagen, da dispensationen var af underordnet betydning. Kommunen mente ikke, at lokalplanens bestemmelse om bebyggelsesprocent skulle varetage hensynet til indbliksgener, og at indbliksgenerne ikke oversteg, hvad man almindeligvis må forvente i et byområde. Bebyggelsesprocenten var beregnet ud fra BBR-oplysninger, og kommunen fandt det underordnet, om der var opført ulovlig bebyggelse. Kommunen oplyste desuden, at ejendomsudvalget i 2010 havde besluttet at skærpe praksis for bebyggelsesprocent, men at konkrete vurderinger fortsat skulle foretages. Kommunen vedlagde fotos, der viste direkte indblik fra kvistene til klagernes ejendom.
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Lyngby-Taarbæk Kommunes afslag på dispensation til at fjerne en skor...
Læs mereSagen omhandler Odder Kommunes afslag på en lovliggørende dispensation til et udhus/havepavillon på en ejendom i Odder, ...
Læs mere