Stadfæstelse af afslag på landzonetilladelse til udhus grundet manglende tilknytning til eksisterende byggeri

Frederikssund Kommune afslog den 10. september 2018 en landzonetilladelse til et udhus på en landbrugsejendom i landzone. Afgørelsen blev påklaget til Planklagenævnet.

Ejendommens karakteristika og udhusets placering

Ejendommen er en landbrugsejendom på 5,9 ha beliggende i landzone. Ifølge BBR er der registreret et enfamiliehus, et udhus og en lagerbygning. Det omstridte udhus, på 12 m2 og opført i 2007, ligger 18 meter fra den eksisterende bebyggelse, på den østlige side af en privat vej, Ventevej, der løber gennem ejendommen. Den øvrige bebyggelse ligger på den vestlige side af vejen. Udhuset er placeret på en mark, uden for ejendommens haveareal. Ejendommen ligger i et område udpeget som større sammenhængende landskab, økologisk forbindelse, beskyttet landskab og værdifulde geologiske områder i kommuneplanen, samt inden for kystnærhedszonen og tæt på et Natura 2000-område.

Kommunens oprindelige afgørelse

Kommunen begrundede afslaget med, at udhuset ikke lå i tilknytning til eksisterende byggeri, og at der ikke var en særlig begrundelse for placeringen, jf. Planloven § 35, stk. 1. Selvom afstanden på 18 meter var tæt på det vejledende afstandskrav på 20 meter for tilknytning, vurderede kommunen, at udhusets placering på marken og uden for havearealet gjorde, at det ikke kunne anses for at være i tilknytning til den øvrige bebyggelse. Kommunen oplyste desuden, at udhuset, der oprindeligt var et læskur til dyr, havde skiftet funktion til udhus, og at tidligere tilladelser til læskure på marker var givet med vilkår om nedrivning ved ophør af dyrehold. Kommunen varslede påbud om nedrivning.

Klagerens argumenter

Klageren anførte, at udhuset kun lå 18 meter fra hovedbygningerne og var placeret mellem to af ejendommens bygninger. Klageren fremhævede, at Ventevej er en privat vej uden gennemgående trafik, og at udhuset anvendes til opbevaring af redskaber til vedligeholdelse af markarealerne for at bevare landskabet. Klageren mente, at ejendommen skulle ses som en helhed, og at vejen ikke burde påvirke afgørelsen. Det blev også anført, at udhuset ikke bidrog til spredning af bebyggelse, da det havde eksisteret siden klagerens overtagelse af ejendommen.

Planklagenævnet stadfæstede Frederikssund Kommunes afgørelse om afslag på landzonetilladelse til lovliggørelse af udhuset.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet er kompetent til at behandle klager over kommunale afgørelser efter Planloven § 35, stk. 1 (landzone), jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 1. Nævnet kan desuden tage stilling til retlige spørgsmål, herunder om et forhold kræver landzonetilladelse, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3.

Regler for landzonetilladelser og undtagelser

I landzone kræves der som udgangspunkt tilladelse fra kommunen til ny bebyggelse eller ændret anvendelse, jf. [Planloven § 35, stk. 1]. Der findes dog undtagelser, herunder for udhuse op til 50 m2, hvis de opføres i tilknytning til enfamiliehuse, jf. [Planloven § 36, stk. 1, nr. 8]. Kravet om tilknytning er typisk opfyldt ved en afstand på ca. 20 meter, men en konkret vurdering af landskab og terrænforhold er nødvendig. Planklagenævnet fandt, at udhuset ikke opfyldte kravet om tilknytning, da det lå på en mark, på den modsatte side af ejendommens vej, og fremstod enkeltstående i landskabet.

Kystnærhedszonen og landskabelige hensyn

Ejendommen ligger i kystnærhedszonen, hvor der kun må gives landzonetilladelse, hvis det ansøgte er af helt underordnet betydning i forhold til de nationale planlægningsinteresser, jf. Planloven § 5 a, stk. 1 og Planloven § 35, stk. 3. Dette indebærer, at landskabelige, naturmæssige og rekreative interesser skal tillægges særlig vægt. Generelt skal bygninger placeres i tilknytning til eksisterende bebyggelsesarealer for at udgøre en hensigtsmæssig enhed.

Planklagenævnets vurdering

Nævnet lagde til grund, at udhuset var en ulovlig bygning, da der ikke forelå en landzonetilladelse, og det ikke var umiddelbart tilladt. Sagen blev derfor behandlet som en ansøgning om nyopførelse. Planklagenævnet vurderede, at en tilladelse ville stride mod planlovens formål om at undgå spredt og uplanlagt bebyggelse i det åbne land. Nævnet lagde vægt på, at udhuset fremstod enkeltstående i landskabet med sin placering på en åben mark, på den anden side af en vej, og uden for den samlede bebyggelse, der var afgrænset af beplantning. Desuden blev der lagt vægt på, at ejendommen ligger i et område med væsentlige landskabsinteresser, samt hensynet til at undgå præcedens.

Planklagenævnets endelige afgørelse

Planklagenævnet stadfæstede Frederikssund Kommunes afgørelse af 10. september 2018 om afslag på landzonetilladelse til lovliggørelse af udhuset. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.