Erstatning nægtet for varetægtsfængsling trods frifindelse: Passagers flugtforsøg og forsinket forklaring

Sagen omhandler et krav om erstatning rejst af E for 122 påbegyndte døgn (fra 28. februar 2018 til 29. juni 2018), hvor han var anholdt og varetægtsfængslet sigtet for overtrædelse af Straffeloven § 192a (våbenbesiddelse). E blev efterfølgende frifundet for tiltalen ved Retten på Frederiksberg.

E fremsatte krav om erstatning på 109.550 kr. i medfør af Retsplejeloven § 1018a, stk. 1 for uberettiget frihedsberøvelse. Statsadvokaten og Rigsadvokaten afviste imidlertid kravet, hvorefter sagen blev indbragt for retten jf. Retsplejeloven § 1018f, stk. 1.

Baggrund for afvisningen

Anklagemyndigheden påstod frifindelse, idet de mente, at erstatningssøgende selv havde givet anledning til det straffeprocessuelle indgreb, jf. retsplejelovens regler om egen skyld.

Statsadvokaten lagde vægt på følgende centrale omstændigheder:

• E, som passager i en bil under politiets eftersættelse, forsøgte at flygte til fods, hvilket bidrog til mistankegrundlaget.
• DNA fra E blev fundet på magasinet til en af de beslaglagte pistoler (skarpladt pistol), hvilket styrkede mistanken om våbenbesiddelse.
• E forklarede først under hovedforhandlingen, at DNA-sporet skyldtes, at han tidligere havde rørt magasinet hjemme hos medtiltalte X, selvom han var blevet gjort bekendt med DNA-resultaterne i maj 2018. Anklagemyndigheden mente, at denne forsinkede forklaring bidrog til den lange varetægtsfængsling.

Østre Landsret stadfæstede Retten på Frederiksbergs dom, hvorved Anklagemyndigheden blev frifundet for E's erstatningskrav.

Landsretten tilsluttede sig de grunde, der var anført af byretten, og fandt ikke, at det for Landsretten fremkomne kunne føre til et andet resultat. Dermed blev erstatning nægtet i medfør af bestemmelsen om egen skyld i Retsplejeloven § 1018a, stk. 3.

Retten på Frederiksberg lagde til grund, at E som udgangspunkt var berettiget til erstatning efter frifindelsen, men fandt, at han havde udvist egen skyld i en sådan grad, at erstatningen helt skulle nægtes. Dette blev begrundet med:

• E's flugtforsøg fra politiet, efter at han havde bevidnet førerens desperate forsøg på at undkøre patruljevognen, hvilket gav anledning til mistanke.
• Den særligt sene forklaring om DNA-sporet; E valgte først under hovedforhandlingen at forklare, at han tidligere havde håndteret pistolens magasin hjemme hos medtiltalte, selvom han kendte til DNA-erklæringen fra retsmødet den 22. maj 2018. Retten fandt, at han på dette tidspunkt havde særlig anledning til at forklare sig for at rense sig for mistanke.