Miljø- og Fødevareklagenævnets afslag på opsættende virkning vedrørende udvidelse af støjvold med forurenet jord

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Morsø Kommunes afgørelse af 4. juni 2018. Afgørelsen omhandlede et tillæg til miljøgodkendelsen for virksomhed1, der tillod udvidelse af en støjvold med forurenet jord.

Klagen og dens begrundelse

En gruppe omboende påklagede afgørelsen den 25. juni 2018 og indsendte supplerende bemærkninger. Klagerne anførte, at:

• Støjvolden var overdimensioneret og reelt et deponeringsanlæg.
• Afgørelsen var truffet på et utilstrækkeligt grundlag.
• Der manglede en vurdering af, om den forurenede jord skulle klassificeres som farligt eller ikke-farligt affald.
• Der ikke var foretaget en risikovurdering af den endelige støjvold.

Klagerne anmodede den 29. august 2018 om, at klagen blev tillagt opsættende virkning. Begrundelsen var et behov for støjmåling for at afklare, om virksomhedens støjgrænser kunne overholdes uden udvidelse af støjvolden. Miljø- og Fødevareklagenævnet valgte at behandle spørgsmålet om opsættende virkning særskilt.

Morsø Kommunes afgørelse

Morsø Kommune havde meddelt tillæg til miljøgodkendelsen med hjemmel i Miljøbeskyttelsesloven § 33. Tillægget tillod udvidelse af støjvolden med 80.000 m³ jord, heraf maksimalt 32.000 m³ forurenet jord udenfor kategori. Etableringen af støjvolden med forurenet jord var omfattet af listepunkt K206 i Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, som omfatter anlæg, der nyttiggør ikke-farligt affald. Virksomheden oplyste den 4. februar 2019, at miljøgodkendelsen af 4. juni 2018 allerede var udnyttet.

Miljø- og Fødevareklagenævnet meddelte afslag på anmodningen om at tillægge klagen opsættende virkning.

Principper for opsættende virkning

Nævnet vurderede sagen efter Miljøbeskyttelsesloven § 96, stk. 1, som fastslår, at en klage over en tilladelse, godkendelse eller dispensation som udgangspunkt ikke har opsættende virkning, medmindre nævnet bestemmer andet. Ifølge nævnets praksis skal der foreligge særlige forhold for at fravige denne hovedregel. Dette kan eksempelvis være, hvis udnyttelse af godkendelsen åbenbart vil medføre meget væsentlige miljøproblemer, uoprettelig skade, skade der kun kan genoprettes over lang tid, eller hvis der er tale om risikobetonede virksomheder med risiko for betydelige driftsuheld.

Nævnets vurdering og afgørelse

Nævnet baserede sin vurdering på de umiddelbart tilgængelige oplysninger i sagen. Efter en samlet vurdering fandt nævnet, at der ikke forelå sådanne særlige, konkrete forhold, der kunne begrunde, at klagen skulle tillægges opsættende virkning. Nævnet lagde vægt på, at en eventuel udvaskning af forurenende stoffer efter en foreløbig vurdering ville ske meget langsomt, og at der derfor ikke var risiko for en akut forurening af jord og grundvand.

Nævnet bemærkede, at afslag på opsættende virkning ikke begrænser nævnets adgang til at ændre eller ophæve den påklagede godkendelse, jf. Miljøbeskyttelsesloven § 96, stk. 2. En eventuel udnyttelse af godkendelsen inden nævnets endelige afgørelse sker derfor på virksomhedens egen regning og risiko. Nævnet vil senere tage stilling til de øvrige spørgsmål rejst i klagen. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Miljøbeskyttelsesloven § 101, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.