Afgørelse om ændring af dispensation for hegn og beplantning ved strandbeskyttelseslinje i Stevns Kommune

Sagen omhandler en klage over Kystdirektoratets afgørelse af 7. juni 2018 vedrørende dispensation til et nyt beplantningsbælte og opførelse af trådhegn inden for strandbeskyttelseslinjen på en ejendom i Stevns Kommune. Ejendommen, der er en mindre landbrugsejendom fra 1937 på knap 6 ha, ligger direkte til Faxe Bugt og inden for den oprindelige strandbeskyttelseslinje. Den grænser op til Trampestien på Stevns og er beliggende i et bevaringsværdigt landskab samt op til Natura 2000-område nr. 206 Stevns Rev.

Kystdirektoratet havde meddelt afslag på ansøgning om dispensation til et nyt beplantningsbælte, idet de vurderede, at beplantning i en eksisterende have ikke krævede særskilt dispensation. Derimod blev der meddelt dispensation til opførelse af et trådhegn med beplantning (vild kaprifolie og stedsegrønt) vest for boligen. Dispensationen var betinget af, at hegnspælene maksimalt måtte være 90 cm høje og 10 cm i diameter, og at de skulle opstilles med en indbyrdes afstand på mindst 5 meter. Kystdirektoratet begrundede dispensationen med et behov for afmærkning af grunden ud mod Trampestien for at lede brugerne af stien på rette vej. De vurderede, at det ansøgte ikke ville påvirke Natura 2000-området væsentligt eller beskadige yngle- eller rasteområder for arter omfattet af Habitatdirektivets bilag IV.

Klager og anbringender

Afgørelsen blev påklaget af Danmarks Naturfredningsforening Stevns (klager 1) og ejendommens ejer (klager 2). Klager 1 anførte, at der ikke forelå et særligt tilfælde, der kunne begrunde en dispensation, og at ejendommen ikke længere var en traditionel landbrugsejendom efter nedrivning af gamle bygninger og opførelse af parcelhuslignende bygninger. Klager 1 fremhævede også, at et tidligere levende hegn, der afgrænsede ejendommen mod vest, var blevet fældet, og at området var særligt følsomt på grund af forekomsten af bilag IV-arter som Markfirben og Bredøret Flagermus. Klager 2 klagede over vilkårene for hegnet, idet det fjernede beplantningsbælte var ca. 20 m højt, og det dispenserede hegn ikke var tilstrækkeligt til at holde folk fra trampestien væk fra grunden, hvilket var meget generende. Klager 2 mente, at der nu ikke var nogen afgrænsning.

Lovgrundlag

Sagen blev behandlet i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, jf. Naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1, og Naturbeskyttelseslovens § 78, stk. 4. Naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1 indeholder et generelt forbud mod tilstandsændringer inden for strandbeskyttelseslinjen, herunder etablering af hegn og beplantning. Formålet er at friholde strandene og kystområderne mod indgreb. Naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1 fastslår, at dispensation kun kan meddeles i særlige tilfælde, hvor der foreligger et nødvendigt formål, og hvor dispensationen ikke skaber uønsket præcedens. Denne bestemmelse administreres meget restriktivt.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ændrede Kystdirektoratets afgørelse af 7. juni 2018. Nævnet meddelte afslag på ansøgningen om dispensation til opførelse af trådhegn, udover det allerede meddelte afslag på det nye beplantningsbælte.

Begrundelse for afslag på dispensation til trådhegn

Nævnet fandt, at der ikke forelå et sådant særligt tilfælde, der kunne begrunde en dispensation fra strandbeskyttelseslinjen. Nævnet lagde vægt på, at etablering af et trådhegn ville påvirke kystlandskabet negativt, og at det ansøgte lå inden for den oprindelige strandbeskyttelseslinje. Desuden blev det fremhævet, at anlæg af en trampesti er et privatretligt anliggende, og at praksis for dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1 er meget restriktiv. Nævnet tillagde den uønskede præcedensvirkning, en dispensation ville kunne medføre, særlig vægt. Klager 2's anbringende om gener fra folk på trampestien, der kom ind på grunden, kunne ikke føre til et andet resultat, da dette ikke er et forhold, som reglerne om strandbeskyttelse har til formål at varetage.

Gebyr tilbagebetaling

Som følge af afgørelsen blev det af klager 1 indbetalte klagegebyr tilbagebetalt i henhold til Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2, nr. 1. Det af klager 2 indbetalte klagegebyr blev derimod ikke tilbagebetalt, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2.