Miljøgodkendelse til udvidelse af minkfarm på Nordfyn ophævet og hjemvist grundet mangelfuld vurdering af ammoniakpåvirkning

Nordfyns Kommune meddelte den 28. juni 2018 miljøgodkendelse til udvidelse af en minkfarm på [A1], Søndersø. Godkendelsen, der er meddelt med hjemmel i Husdyrbrugloven § 16 a, stk. 1, omfatter en udvidelse af produktionsarealet fra 5.322 m² til 8.930 m² over to etaper, inklusiv etablering af nye minkhaller og en møddingsplads samt overdækning af en eksisterende gyllebeholder. Miljøgodkendelsen fastsatte vilkår for rendebredder og tømningshyppighed for at overholde en maksimal ammoniakemission på 8293 kg N pr. år.

Danmarks Naturfredningsforening påklagede afgørelsen den 26. juli 2018 med uddybende bemærkninger den 29. juli 2018. Klager anførte, at miljøkonsekvensvurderingen var mangelfuld, især vedrørende ammoniakpåvirkningen af den omkringliggende natur, herunder en potentiel ammoniakfølsom skov og en mose tæt på farmen. Klager stillede spørgsmålstegn ved baggrundsbelastningen og emissionsberegningerne.

Klager gjorde desuden gældende, at beregningen af gylleproduktion og opbevaringskapacitet var forkert og ikke overholdt lovkrav. Der manglede en beskrivelse af overdækningen af gyllebeholderen. Endvidere blev det anført, at udvidelsen ville kræve omlægning af et rørlagt vandløb, og at der manglede specifikke afværgende vilkår for at forhindre forurening fra den 13 år gamle gyllebeholder.

Klager kritiserede også afgørelsens læsevenlighed, manglende klarhed over nuværende og ansøgt drift, samt fraværet af vurderinger vedrørende udbringningsarealer og en åben møddingplads. Endelig savnede klager vilkår om et effektivt perimeterhegn og et tæt, levende hegn rundt om farmen.

Nordfyns Kommune bemærkede i sit svar, at ammoniakberegningerne var foretaget korrekt i det elektroniske ansøgningssystem, og at forudsætningerne var kontrolleret. Kommunen havde vurderet påvirkningen på naturområderne i forhold til deres målsætning og tålegrænse, baseret på Aarhus Universitets baggrundsbelastning og UNECE's tålegrænseintervaller. Kommunen havde vurderet skoven og mosen som ammoniakfølsomme baseret på en besigtigelse fra 2014 og fandt en samlet ammoniakemission på 25,8 kg N/ha/år for skoven og 22,8 kg N/ha/år for mosen acceptabel.

Kommunen erkendte, at gyllebeholderens nuværende placering ikke overholdt afstandskrav til vandløb, og at omlægning af det rørlagte vandløb var nødvendig for at overholde kravene og reducere forureningsrisikoen. Forhold vedrørende møddingsplads, gyllebeholdere, opbevaringskapacitet og indhegning blev anset for tilsynsanliggender reguleret af husdyrgødningsbekendtgørelsen, mens udbringningsarealer var overgået til Landbrugsstyrelsen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet klagen og har alene fundet anledning til at behandle forholdet om ammoniakpåvirkningen af mosen beliggende 70 meter nord for husdyrbruget (naturpunkt 2). Nævnet har ikke taget stilling til sagens øvrige klagepunkter, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11.

Ammoniakpåvirkning af mosen (naturpunkt 2)

Nordfyns Kommune havde i sin afgørelse beregnet den samlede ammoniakdeposition til mosen (naturpunkt 2) som summen af den nuværende deposition (eksklusiv baggrundsbelastning) og den ansøgte merdeposition. Nævnet konstaterede, at dette var i strid med nævnets praksis, hvor den samlede ammoniakdeposition skal beregnes som summen af totaldepositionen (inklusiv merdepositionen) og baggrundsbelastningen. Ved korrekt beregning ville ammoniakdepositionen til mosen med den ansøgte udvidelse være 35,2 kg N/ha/år, hvilket overskrider den øvre tålegrænse for moser på 10-25 kg N/ha/år, som kommunen selv havde henvist til. Nævnet bemærkede desuden, at selv med Miljøstyrelsens opdaterede tålegrænseinterval for moser og kær (5-30 kg N/år) ville depositionen overskride grænsen.

Nævnet fandt på denne baggrund, at den ansøgte udvidelse ville medføre en væsentlig ammoniakpåvirkning, der kunne medføre en tilstandsændring af moseområdet. Dette er i strid med Bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug § 24, stk. 1, jf. Bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug § 24, stk. 2. Derfor var der ikke hjemmel til at meddele godkendelse til den ansøgte udvidelse.

Yderligere bemærkninger til fornyet behandling

Miljø- og Fødevareklagenævnet påpegede en række forhold, som Nordfyns Kommune skal tage i betragtning ved den fornyede behandling af sagen:

• Konkrete tålegrænseintervaller: Kommunen skal fastsætte konkrete tålegrænseintervaller for de berørte naturområder, medmindre den samlede ammoniakpåvirkning ligger under den nedre tålegrænse i det generelle interval for de pågældende naturtyper.
• Baggrundsbelastning: Kommunen skal genberegne baggrundsbelastningen som et gennemsnit af grid-niveauet over de tre forudgående år for kommunens afgørelse, da nævnet ikke kunne genfinde det anvendte tal på 12,4 kg N/ha/år.
• Samlet effekt af ammoniakreducerende virkemidler: Kommunen skal genberegne den ammoniakreducerende effekt af hyppig udmugning og øget rendebredde ved hjælp af en kædeberegning efter saldoprincippet, da den tidligere beregningsmetode har underestimeret påvirkningen.
• Ammoniakemissionsniveau (BAT-krav): Kommunen skal genberegne emissionsgrænseværdien med inddragelse af vilkår om BAT fra den eksisterende miljøgodkendelse, da disse ikke var inddraget i den oprindelige fastlæggelse af BAT-kravet.
• Fastsættelse af ruheden for sø (naturpunkt 10): Kommunen skal forholde sig til, hvorvidt træerne ved søen (naturpunkt 10) skal betragtes særskilt som skov eller pilesump, da ruheden for skov var anvendt for søens vandflade.

Afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver Nordfyns Kommunes afgørelse af 28. juni 2018 om miljøgodkendelse til udvidelse af en minkfarm og hjemviser sagen til fornyet behandling. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2.