Command Palette

Search for a command to run...

Planklagenævnets afslag på landzonetilladelse til udflytning af gårdanlæg

Dato

10. maj 2019

Nævn

Planklagenævnet

Eksterne links

Læs hele sagen

Kategori

Planloven, landzone (efter 1. februar 2017)

Højdepunkt

Afgørelse i klagesag om Holbæk Kommunes landzonetilladelse til udflytning af gårdanlæg

Holbæk Kommune meddelte den 12. juli 2018 landzonetilladelse til udflytning af et gårdanlæg på ejendommen [adresse1]. Afgørelsen blev efterfølgende påklaget til Planklagenævnet af Danmarks Naturfredningsforening og to naboer. Klagerne anførte primært, at det ansøgte ville stride mod områdets natur og landskab, og at der ikke forelå en driftsmæssig begrundelse for at udflytte ejendommens bygninger. Ejendommen, der er en landbrugsejendom på 8,7 ha, ligger i landzone og er delvist udpeget som værdifuldt naturområde, værdifuldt landskab, potentielt vådområde og kirkeomgivelser i kommuneplanen. De tidligere bygninger på ejendommen var nedrevet forud for ansøgningen. Ansøgningen omhandlede opførelse af et nyt stuehus på 170 m² og en driftsbygning på 200 m² til et påtænkt dyrehold på 4-5 ammekøer med kalve, med en intention om at udvide til 15-20 ammekøer. Ansøgeren begrundede udflytningen med behovet for en central placering på ejendommens største jordstykke for at sikre dyrenes adgang til vand og græsarealer, samt for at optimere driften af et fritidslandbrug. Kommunen vurderede, at det ansøgte var tilpasset landskabet og ikke i strid med kommuneplanens udpegninger, og lagde vægt på, at udflytningen ville sikre optimal drift og bidrage til vækst og udvikling. Kommunen bemærkede desuden, at den tidligere bygningslod var for smal til hensigtsmæssig fremtidig landbrugsdrift med dyrehold. Klagerne fastholdt, at området var uberørt, at bygningerne ville blive for synlige, og at der ikke var en reel driftsmæssig nødvendighed for udflytningen, idet den tidligere placering var tilstrækkelig. De udtrykte også bekymring for præcedensvirkningen af afgørelsen og kritiserede kommunens vægtning af ansøgerens påbegyndte anlægsarbejde. Ansøgeren afviste, at der var givet forhåndstilsagn, og at arbejdet var sket på egen risiko, samt at den nye placering var valgt for at undgå spredning af bebyggelsen og for at sikre bedre driftsforhold for dyreholdet. Planklagenævnet har kompetence til at behandle kommunens afgørelse efter Planloven § 35, stk. 1, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 1.

Planklagenævnet ændrer Holbæk Kommunes afgørelse af 12. juli 2018 om landzonetilladelse til udflytning af gårdanlæg til et afslag. Nævnet fandt, at den konkrete sag ikke havde en principiel karakter, der krævede behandling af det fulde nævn, og afgørelsen blev derfor truffet af formanden. Nævnet tog udelukkende stilling til den påklagede afgørelse og ikke til klagepunkter vedrørende ændring/udvidelse af markvejen. Planklagenævnet bemærkede, at kommunen fører tilsyn efter planloven, og at spørgsmål om kommunens tilsyn kan behandles af Ankestyrelsen, jf. Planloven § 51, stk. 3.

Vurdering af staldbygningen

Planklagenævnet vurderede, at stalden ikke var erhvervsmæssigt nødvendig for ejendommens drift som landbrugsejendom. Nævnet lagde vægt på, at der alene forelå aktuelle ønsker om etablering af et mindre erhvervsmæssigt dyrehold på 4-5 ammekøer med kalve. Selvom nævnet anerkender, at fremtidige planer kan indgå i vurderingen, fandtes ansøgerens planer om udvidelse til 15-20 ammekøer ikke tilstrækkeligt konkretiserede med f.eks. avlsplaner eller budgetter. Da ansøgeren selv betegnede aktiviteten som et ”fritidslandbrug”, fandt nævnet, at den ansøgte stald krævede landzonetilladelse efter Planloven § 35, stk. 1.

Ved vurderingen af landzonetilladelsen fandt Planklagenævnet, at opførelsen af den ansøgte driftsbygning ikke var i overensstemmelse med de hensyn, som landzonereglerne skal varetage. Nævnet lagde vægt på landskabets karakter, fraværet af anden eksisterende bebyggelse i området, og at der var tale om en større, lukket bygning på 200 m², som ikke kun skulle benyttes til husdyr, og som ikke var erhvervsmæssigt nødvendig for ejendommens drift som landbrugsejendom. Hensynet til præcedensvirkning indgik også i nævnets vurdering.

Vurdering af stuehuset

Planklagenævnet fandt ikke, at der kunne gives tilladelse efter Planloven § 36, stk. 2 til en placering af et stuehus med den ansøgte placering. Nævnet lagde vægt på, at huset ønskedes opført uden nogen sammenhæng med eksisterende bebyggelse på ejendommen eller andre ejendomme. Nævnet fremhævede, at det var muligt at opnå en sådan sammenhæng ved at placere huset på [matrikel2] Tølløse By, Tølløse, som ligger i tilknytning til andre bebyggelser, og hvor der også tidligere har ligget et hus. Et stuehus på en landbrugsejendom anses for erhvervsmæssigt nødvendigt, jf. Planloven § 36, stk. 1, nr. 3, hvis det er nødvendigt for opfyldelse af bopælspligten efter Landbrugsloven § 9, stk. 1. Dog kræves der tilladelse for beliggenhed og udformning af erhvervsmæssigt nødvendige bygninger, der opføres uden tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer, jf. Planloven § 36, stk. 2.

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. De indbetalte klagegebyrer tilbagebetales.

Lignende afgørelser