Afslag på lovliggørelse af parkeringsplatform og andre bygværker i strid med lokalplan

Sagen omhandler Helsingør Kommunes afslag på en ansøgning om landzonetilladelse og lovliggørende dispensation fra en lokalplan. Afslaget vedrører en parkeringsplatform, en solkrog, et skur og et halvtag, som er opført uden tilladelse på en ejendom beliggende i landzone og kystnærhedszone i Hellebæk.

Lokalplanens bestemmelser

Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 4.33, som er udarbejdet specifikt for denne ejendom. Lokalplanen er meget restriktiv og fastlægger præcist, hvilken bebyggelse der er tilladt, herunder en bolig og en garage som vist på specifikke kortbilag. Afgørende for sagen er lokalplanens § 6, som udtrykkeligt fastslår: "Ejendommene må ikke bebygges yderligere."

Sagens forløb

• 2012: Kommunen modtager anmeldelse om opførelse af en parkeringsplatform og udsteder et standsningspåbud.
• 2013: Lokalplan nr. 4.33 vedtages.
• 2014: Ejeren ansøger om lovliggørelse af byggeriet.
• 2016: Kommunen modtager anmeldelse om yderligere opførelse af et skur og et halvtag.
• 2018: Kommunen meddeler afslag på lovliggørelse og påbud om at fjerne de ulovlige bygværker.

Klagens hovedpunkter

Klageren har anført flere punkter over for Planklagenævnet, herunder:

• Inhabilitet: Både kommunens forvaltning og den specifikke sagsbehandler påstås at være inhabile.
• Myndighedspassivitet: Klageren mener, at kommunen har fortabt retten til at kræve lovliggørelse, da der gik lang tid fra byggeriet blev kendt, til kommunen traf afgørelse.
• Berettiget forventning: Klageren argumenterer for, at byggeriet er i overensstemmelse med lokalplanen, og at lokalplanen ikke kan tilsidesætte de generelle undtagelsesbestemmelser i planloven.

Planklagenævnet stadfæster Helsingør Kommunes afgørelse og giver ikke medhold i klagen. De ulovligt opførte bygværker skal derfor fjernes.

Vurdering af klagepunkterne

Planklagenævnet afviser klagerens argumenter på følgende grundlag:

• Inhabilitet: Nævnet finder ingen beviser for, at kommunen eller den enkelte medarbejder har været påvirket af uvedkommende hensyn. At en medarbejder har behandlet sagen over en længere periode, medfører ikke i sig selv inhabilitet efter Forvaltningslovens § 3.
• Myndighedspassivitet: Nævnet vurderer, at kommunen ikke har udvist passivitet. Kommunen reagerede med et standsningspåbud allerede i 2012 og har siden fastholdt, at byggeriet var ulovligt. Klageren kunne derfor ikke have en berettiget forventning om, at byggeriet var accepteret.
• Strid med lokalplanen: Nævnet fastslår, at bygværkerne er i klar strid med lokalplanens § 6, som forbyder yderligere bebyggelse ud over det, der er vist på planens bilag. Da bygværkerne ikke fremgår af disse, kræver de dispensation. Bestemmelserne i en lokalplan er bindende for borgerne, jf. Planlovens § 18.
• Landzoneregler: Da byggeriet strider mod lokalplanen, er det ikke nødvendigt at vurdere, om det kræver landzonetilladelse efter Planlovens § 35, stk. 1. Nævnet bemærker desuden, at undtagelsesbestemmelserne i Planlovens § 36 ikke kan tilsidesætte en bindende lokalplans bestemmelser.