Planklagenævnets afgørelse om miljøvurdering af kommuneplantillæg og lokalplan for boliger ved [vejnavn1], Esbjerg

Esbjerg Kommune traf den 30. august 2017 afgørelse om, at der ikke skulle gennemføres en miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg nr. 2016.64, Indre By, Boliger ved [vejnavn1], og forslag til lokalplan nr. 01-010-0022, Indre By, Boliger ved [vejnavn1]. Denne screeningsafgørelse blev påklaget til Planklagenævnet den 26. september 2017 af en beboer i området, som navnlig anførte, at planerne ville medføre væsentlige miljømæssige konsekvenser, herunder trafikalt. Planklagenævnet behandlede sagen efter Miljøvurderingsloven § 57, stk. 2 og Miljøvurderingsloven § 57, stk. 3 fra 2017, da planerne var under tilvejebringelse før den nye lovs ikrafttræden, hvilket betød, at den tidligere Miljøvurderingsloven § 16, stk. 1 fra 2015 fandt anvendelse. ### Esbjerg Kommunes planforslag og klagens baggrund #### Områdets karakteristika Klagesagen vedrører et område i Esbjerg by, beliggende i den kystnære del af byzonen i Esbjerg indre by. Lokalplanområdet afgrænses af [vejnavn1] mod nord og øst, og [vejnavn3] mod syd. Mod vest og sydvest afgrænses området af fire ejendomme, der vender ud mod [vejnavn4] og [vejnavn3], hvoraf bygningerne på disse ejendomme er udpeget som bevaringsværdige i kommuneplan 2014-2026 for Esbjerg Kommune. Inden for lokalplanområdet lå fire bygninger, hvoraf tre var bevaringsværdige, samt et areal med 22 offentlige parkeringspladser og et grønt areal. En del af [vejnavn3] løb blindt gennem området. Lokalplanområdet ligger i udkanten af kulturmiljøet Esbjerg – gridnet og bymidtekvarterer, som i kommuneplanen afgrænses af det oprindelige vejforløb på [vejnavn3]. I Vadehavet Kulturarvsatlas er kulturmiljøet dog afgrænset af [vejnavn1], hvilket placerer lokalplanområdet uden for dette kulturmiljø. #### De miljøscreenede planforslag Lokalplanen udlægger området til boligformål og offentlig parkering med mulighed for at etablere omkring 150 etageboliger, herunder ungdoms-, familie- og flygtningeboliger i delområde I. I stueetagen kan der indrettes erhverv. Delområde II udlægges til parkering. Lokalplanen omfatter et areal på 0,45 ha i byzonen. Bebyggelsen placeres i den sydlige del og midten af lokalplanområdet, med bygningshøjder på op til fire etager (ca. 13 m) i byggefelt A og op til seks etager (ca. 20 m) i byggefelt B. Det maksimale etageareal er 8.000 m². Vejbetjening sker fra [vejnavn1] og [vejnavn3]. Der stilles krav om parkeringspladser baseret på bolig- og erhvervstype, og hver ottende parkeringsplads skal tilplantes med træer. Den del af [vejnavn3], der er en del af det oprindelige vejforløb, nedlægges. Kommuneplantillæg nr. 2016.64 er udarbejdet for at muliggøre boligbebyggelsen og skabe overensstemmelse mellem lokalplanen og kommuneplanen. ### Kommunens screeningsafgørelse #### Kommunens samlede vurdering Kommunen foretog en miljøscreening i henhold til Miljøvurderingsloven fra 2015 og traf den 30. august 2017 afgørelse om, at der ikke skulle gennemføres en miljøvurdering. Screeningen er beskrevet i et screeningsskema, hvor kommunen har vurderet forskellige miljøparametre som ”væsentlige”, ”mindre betydende”, ”ubetydelige” eller ”ikke relevant”. Kommunen konkluderede samlet, at planerne ikke ville få væsentlig indvirkning på miljøet. #### Vurdering af specifikke miljøparametre * Parkering: Kommunen vurderede påvirkningen som ubetydelig under miljøparameteren ”Menneskers sundhed - Trafiksikkerhed, trafikafvikling og tilgængelighed”. Der ville blive stillet krav om et antal parkeringspladser og overkørsler. Lokalplanen udlægger flere parkeringspladser end tidligere, under hensyn til den nye boligbebyggelse. * Trafik: Under ”Befolkningen - Trafikale adgangsforhold” vurderede kommunen påvirkningen som ubetydelig, idet det offentlige vejareal skulle nedlægges efter vejlovens bestemmelser. * Bevaringsværdige bygninger: Under ”Kulturarv, kirker og deres omgivelser, arkitektonisk og arkæologisk arv - Kulturmiljøer” blev påvirkningen vurderet som ubetydelig. Kommunen bemærkede, at området ligger inden for et kulturmiljø, men at lokalplanområdet ikke er en del af kulturmiljøets vigtigste bevaringsværdi, og at nedrivninger og vejomlægninger har udvisket tilhørsforholdet. Sydvestjyske museer havde dog vurderet påvirkningen som ”væsentlig”. For ”Arkitektonisk arv” blev påvirkningen vurderet som ”mindre betydende”, da der planlægges nedrivning af bevaringsværdige bygninger, og det planlagte byggeri bryder med det eksisterende bymønster. Den bygning med den højeste bevaringsværdi må ikke nedrives uden kommunalbestyrelsens tilladelse. * Grønt bælte: Kommunen bemærkede, at den grønne forbindelse i lokalplanområdet skal sikres, og at der skal ske tilplantning af parkeringsarealer, selvom realiseringen af planen forudsætter fældning af et antal træer. ### Klagerens anbringender og parternes bemærkninger #### Klagerens anbringender Klageren anførte, at de 140 nye boliger ville forværre parkeringsproblemerne i området, og at den øgede trafik ikke kunne håndteres af den eksisterende infrastruktur. Klageren mente desuden, at bevaringsværdige huse fra århundredeskiftet tilsidesættes og fjernes, hvilket ødelægger Esbjergs oprindelige ånd. Endelig påpegede klageren, at gamle træer i det grønne bælte, der oprindeligt adskilte havn og by, ville blive fældet. #### Kommunens og bygherrens bemærkninger Kommunen og bygherren anførte, at parkeringskravet i lokalplanen følger Esbjerg Kommunes ”Regulativ for parkering i Indre by”. Kommunens vejafdeling havde vurderet, at den øgede trafikale påvirkning kunne håndteres. Vedrørende bevaringsværdige bygninger bemærkede kommunen, at tabet af de to bygninger med bevaringsværdi 4 var vejet op imod behovet for flere almene boliger i bymidten. Bygherren præciserede, at den ene af tre bevaringsværdige bygninger med bevaringsværdi 3 bevares, mens de to med bevaringsværdi 4 forudsættes nedrevet. Kommunen anførte desuden, at der ved tilrettelæggelsen af parkerings- og opholdsarealer var taget hensyn til eksisterende træer, og at der var stillet krav om tilplantning af parkeringsarealer.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Esbjerg Kommunes screeningsafgørelse, hvorfor kommunens afgørelse står ved magt. Nævnet bemærkede, at afgørelsen alene vedrørte forholdet til Miljøvurderingsloven og ikke overensstemmelse med Planloven i øvrigt. ### Planklagenævnets retsgrundlag for klagebehandling Den påklagede screeningsafgørelse er udarbejdet efter Miljøvurderingsloven fra 2015. Selvom denne lov blev ophævet den 16. maj 2017 med ikrafttrædelse af Miljøvurderingsloven fra 2017, finder bestemmelserne i den tidligere lov fortsat anvendelse for screeningsafgørelser i forhold til planer og programmer, der var under tilvejebringelse før lovens ikrafttræden, jf. Miljøvurderingsloven § 57, stk. 2 og Miljøvurderingsloven § 57, stk. 3 fra 2017. Afgørelser efter miljøvurderingsloven kan påklages efter de klageregler, der er fastsat i den lovgivning, som planen eller programmet er udarbejdet i henhold til, jf. Miljøvurderingsloven § 16, stk. 1 fra 2015. Da de påklagede planer er udarbejdet i henhold til planloven, kan screeningsafgørelsen påklages til Planklagenævnet. Planklagenævnet kan alene tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes udarbejdelse af en plan, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Det er et retligt spørgsmål, om kommunens screening opfylder miljøvurderingslovens krav, og om der burde være udarbejdet en miljøvurdering. Nævnet kan ikke tage stilling til planforslagenes hensigtsmæssighed. ### Nævnets vurdering af kommunens miljøscreening #### Miljøvurderingslovens krav til screening Formålet med Miljøvurderingsloven er at sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau og integrere miljøhensyn i planlægningen. Grundlaget for en miljøscreening fremgår af bilag 2 til Miljøvurderingsloven § 4, stk. 2, som indeholder kriterier for bestemmelse af planens sandsynlige indvirkning på miljøet. Loven kræver ikke et samlet dokument for screeningen, men vurderingerne kan fremgå af forskellige dele af planforslagets redegørelse og screeningsskema. Planerne i den konkrete sag er omfattet af Miljøvurderingsloven § 3, stk. 1, nr. 1 eller Miljøvurderingsloven § 3, stk. 1, nr. 3. Da der under alle omstændigheder er tale om planer, der fastlægger anvendelsen af et mindre område på lokalt plan, er der kun pligt til miljøvurdering, hvis planerne må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, jf. Miljøvurderingsloven § 3, stk. 2. #### Parkering Planklagenævnet fandt, at parkeringsforhold i forbindelse med lokalplanen var vurderet i tilstrækkeligt omfang. Nævnet fandt ikke, at forhold omkring parkering havde et sådant omfang eller karakter, at det udløste krav om miljøvurdering. #### Trafik Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens faglige vurdering af, at den trafikale påvirkning fra planen ville være ubetydelig, og at den øgede trafikale belastning kunne håndteres med den eksisterende infrastruktur. Nævnet lagde vægt på den bymæssige placering, og at trafikken i forbindelse med lokalplanområdet skal foregå på større veje. #### Bevaringsværdige bygninger Planklagenævnet er af den opfattelse, at materielle goder, kulturarv, arkitektonisk og arkæologisk arv skal inddrages i miljøscreeninger, og at nedrivning af byggeri med betydning for et kulturmiljø efter omstændighederne kan udløse pligt til miljøvurdering, hvis der er tale om en sandsynlig væsentlig indvirkning, jf. Miljøvurderingsloven § 1, stk. 2. Nævnet fandt, at kommunen i tilstrækkeligt omfang havde vurderet de miljømæssige konsekvenser ved planernes påvirkning på kulturarv/arkitektonisk arv. Nævnet fandt desuden ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens faglige vurdering af, at der ikke var tale om en så væsentlig påvirkning af miljøet, at der var pligt til at udarbejde en miljøvurdering. Nævnet lagde vægt på det begrænsede antal af bygninger, bygningernes karakter, at området ikke er omfattet af kulturarvsmiljøet ifølge Vadehavet Kulturarvsatlas, og lokalplanområdets faktiske karakter før planens vedtagelse. #### Grønt bælte Planklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens faglige vurdering af, at der ikke var pligt til at udarbejde en miljøvurdering på baggrund af konsekvenserne ved fældning af ældre træer, da der er fastsat bestemmelser i lokalplanen om bevarelse af det grønne bælte. ### Planklagenævnets endelige afgørelse Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.