Planklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse til telemast i Aalborg Kommune

Aalborg Kommune meddelte den 19. maj 2017 landzonetilladelse til opstilling af en 42 meter høj telemast på ejendommen [adresse1], [matrikel1] Sønderholm By, Sønderholm. Ejendommen ligger i landzone i et åbent marklandskab, omkranset af beplantning mod syd, øst og vest, og grænser mod nord op til en kommunevej langs Sønderholm by, der ligger i byzone.

Baggrund for ansøgningen

På naboejendommen øst for den ansøgte placering står en eksisterende 37,5 meter høj telemast, som ansøgeren tidligere har benyttet. I 2014 blev det i en retssag fastslået, at ejeren af den eksisterende mast ikke havde ret til at fremleje plads på masten, hvilket førte til opsigelse af ansøgerens aftale i 2016. Ansøgeren begrundede derfor ansøgningen om en ny mast med behovet for at opretholde teledækning i området.

Ansøgning og kommunens afgørelse

Ansøgningen fra april 2017 omhandlede en 42 meter høj gittermast med mobilantennesystem og teknikkabine. Den ansøgte placering var langs matriklens østlige skel, ca. 70 meter fra byafgrænsningen og mindre end 10 meter fra den eksisterende mast. Aalborg Kommune gav tilladelse i medfør af Planloven § 35, stk. 1, og lagde afgørende vægt på, at de eksisterende master skulle fjernes. Kommunen vurderede, at den nye mast ikke ville forringe natur-, miljø- eller landskabsværdier væsentligt, og at den overholdt internationale strålingsstandarder. Tre alternative placeringer var undersøgt, men afvist af forskellige årsager, herunder lavt terræn, radiotekniske årsager og grundejerens afvisning.

Klagen og efterfølgende forløb

En beboer i området klagede den 23. juni 2017 til Planklagenævnet. Klagen fokuserede primært på, at masten ville skæmme landskabet, og at naboer ville blive udsat for stråling. Klageren anførte desuden, at kommunen ikke havde dokumenteret, at der ikke fandtes bedre alternative placeringer, og at der ikke var foretaget nabohøring af de nærmeste naboer.

Efter klagen oplyste ejeren af den eksisterende 37,5 meter høje telemast, at masten ikke var fjernet og fortsat var anvendelig. Dækningskort indsendt af kommunen viste desuden, at der ikke var stor forskel på dækningsområderne fra antenner placeret i 37,5 meters højde og 41 meters højde. Ansøgeren fastholdt dog, at den eksisterende mast havde kort restlevetid og ikke levede op til fremtidens krav, herunder 5G-teknologi.

Planklagenævnet har kompetence til at behandle klager over kommunale afgørelser efter Planloven § 35, stk. 1, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 1.

Generelle principper for landzonetilladelser og telemaster

Landzonereglerne har til formål at forhindre byspredning og sikre en hensigtsmæssig udvikling i det åbne land, under hensyntagen til landskabelige, rekreative og arealressourcemæssige interesser samt erhvervslivets vækst, jf. Planloven § 1, stk. 2. Telemaster kræver som udgangspunkt landzonetilladelse, medmindre de er undtaget efter Planloven § 36, stk. 1, nr. 9 eller Planloven § 36, stk. 1, nr. 17.

Ved vurdering af telemaster afvejes samfundsmæssige interesser (f.eks. mobildækning) mod landskabelige hensyn. Principper for placering omfatter:

• Prioritering af bymæssig bebyggelse: Nye master bør så vidt muligt placeres her.
• Tilknytning til eksisterende høje konstruktioner: I landzone bør master placeres ved f.eks. andre master, vindmøller eller skorstene. Kommunen skal overveje at udstede påbud efter Masteloven § 11, stk. 1 om adgang til eksisterende konstruktioner, jf. Masteloven § 10, stk. 1. Hvis aftale ikke kan opnås, kan ekspropriation efter Masteloven § 15 anvendes, jf. Masteloven § 10, stk. 9.
• Tilknytning til eksisterende (lavere) bebyggelse: Hvis ovenstående ikke er muligt.
• Undgå værdifulde landskabsområder: Placering her bør undgås.
• Alternative placeringsmuligheder: Ansøger og kommune skal undersøge og godtgøre, at den ansøgte placering er den bedste. En grundejers afvisning er ikke alene tilstrækkelig grund til at afvise en placering, hvis den er den mest hensigtsmæssige.

Vedrørende sundhedsmæssige forhold kan risiko for skadelig påvirkning inddrages, jf. Planloven § 1, men nævnet har i tidligere sager ikke fundet dokumentation herfor.

Planklagenævnets vurdering og afgørelse

Planklagenævnet bemærker, at kommunens afgørelse var baseret på en forudsætning om, at den eksisterende telemast på naboejendommen skulle fjernes. Da denne mast fortsat er til stede og potentielt anvendelig, er en væsentlig forudsætning for kommunens afgørelse ændret. Derudover er den alternative placering ca. 300 meter vest for den ansøgte placering afvist alene på grund af grundejerens modvilje, uden en tilstrækkelig vurdering af dens landskabelige hensigtsmæssighed. Denne placering ville potentielt være mere hensigtsmæssig, da den er i tilknytning til en klynge træer.

Sagen er ikke tilstrækkeligt oplyst til, at Planklagenævnet selv kan træffe en endelig afgørelse, da der er divergerende oplysninger om den eksisterende masts anvendelighed og restlevetid, og da der mangler en nærmere vurdering af de landskabelige konsekvenser af den alternative placering og mulighederne for at anvende Mastelovens regler.

Planklagenævnet ophæver Aalborg Kommunes afgørelse af 19. maj 2017 om landzonetilladelse til opstilling af telemasten og hjemviser sagen til fornyet behandling i kommunen. Dette betyder, at kommunens afgørelse ikke længere gælder.

Bemærkninger til den nye behandling af sagen

Kommunen skal i den fornyede behandling:

• Undersøge muligheden for at opsætte panelantenner i den eksisterende 37,5 meter høje mast, herunder tekniske forhold og mastens restlevetid. Behov for ekspropriation efter Masteloven § 15 kan inddrages.
• Hvis brug af den eksisterende mast ikke er mulig, skal kommunen vurdere, om en placering ca. 300 meter vest for den ansøgte placering er landskabeligt mere hensigtsmæssig, og overveje mulighederne for en sådan placering i lyset af Mastelovens regler.
• Andre landskabeligt mere hensigtsmæssige alternative placeringsmuligheder, herunder inde i byen, kan også overvejes, medmindre lokalplaner for byen er til hinder herfor.

Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales.