Planklagenævnets afgørelse om dispensation fra lokalplan ved Blidahbebyggelsen

Gentofte Kommune meddelte den 19. maj 2017 dispensation fra lokalplan nr. 73, der omfatter et område ved Blidahbebyggelsen. Dispensationen vedrørte ændring af belægning på stier samt reduktion og fjernelse af beplantning på ejendommene [adresse1], [adresse2], [adresse3], [adresse4], [adresse5], [adress6], [adresse7], [adresse8], [adresse9] og [adresse10] i Charlottenlund.

En beboer klagede den 18. juni 2017 til Planklagenævnet over kommunens afgørelse, idet klageren mente, at de ansøgte ændringer var så indgribende, at de krævede udarbejdelse af en ny lokalplan. Klagen omhandlede desuden manglende naboorientering og partshøring.

Ejendommen og lokalplanen

Området, kendt som Blidahbebyggelsen, er Danmarks første parkbebyggelse, færdiggjort i 1936. Det er udpeget som bevaringsværdigt i Gentofte Kommunes Atlas over bevaringsværdige områder/ejendomme. Området er omfattet af lokalplan nr. 73 fra 1988, hvis formål er at bevare boligbebyggelsens arkitektoniske helhedspræg, fastholde beplantningskarakteren og sikre ensartede retningslinjer for fornyelse og istandsættelse.

Lokalplanens § 10 om ubebyggede arealer fastsætter blandt andet:

• Stk. 1: Opholdsarealer mellem boligblokkene skal fremstå som sammenhængende parkområder.
• Stk. 2: Beplantningsbælter, plantninger og træer må ikke ændres eller fjernes uden kommunalbestyrelsens tilladelse.
• Stk. 5: Anlæg og omlægning af færdsels-, parkerings- og opholdsarealer må kun ske efter en samlet plan godkendt af kommunalbestyrelsen.

Forløbet før kommunens afgørelse

Bestyrelsen for andelsboligforeningen i området udarbejdede sammen med en landskabsarkitekt en strategiplan for beplantningen. Denne plan blev vedtaget på en generalforsamling den 29. marts 2017 med 52 stemmer for og 25 imod. Bestyrelsen indsendte herefter strategiplanen til kommunen med henblik på udførelse af etape 1, som omfattede ændring af belægning på stier og reducering/fjernelse af beplantning omkring terrasser.

Kommunens afgørelse

Gentofte Kommune traf den 19. maj 2017 afgørelse om "planmæssig godkendelse", der omfattede tilladelse til udskiftning af belægning på stier i [vejnavn1] i henhold til lokalplanens § 10, stk. 5, samt tilladelse til fjernelse og reducering af nuværende beplantning omkring terrasser i henhold til lokalplanens § 10, stk. 2. Kommunen begrundede tilladelsen med, at beplantning omkring terrasserne var foretaget uden tilladelse og at terrasserne fremstod som enklaver i stedet for et sammenhængende parkområde. Kommunen lagde vægt på at revitalisere parken i tråd med landskabsarkitekt [person1]s vision om et åbent parklandskab.

Kommunen foretog ikke naboorientering, idet strategiplanen var vedtaget på andelsboligforeningens generalforsamling, og kommunen vurderede, at lokalplanens intentioner om beplantningskarakteren fortsat ville være overholdt, jf. Planloven § 20, stk. 2.

Klagen og bemærkninger

Klageren anførte, at de ansøgte ændringer var så omfattende, at de krævede en ny lokalplan, og at kommunen ikke havde hjemmel til at dispensere fra lokalplanens § 10, stk. 2 og 5. Klageren gjorde gældende, at en del af beplantningen var etableret før lokalplanens ikrafttræden i 1988 og derfor var reglementeret. Klageren mente desuden at have partsstatus i sagen på grund af eksklusiv brugsret til terrassen og klagede over manglende partshøring og tilsidesættelse af officialprincippet. Kommunen fastholdt, at klageren ikke var part, da der ikke kunne dokumenteres eksklusiv brugsret til terrassen, som var en del af fællesarealerne.

Planklagenævnet har behandlet klagen over Gentofte Kommunes afgørelse om dispensation fra lokalplan nr. 73.

Planklagenævnets kompetence og prøvelse

Planklagenævnet kan tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Dette omfatter spørgsmål om overensstemmelse med lokalplanen, hjemmel til dispensation, overholdelse af regler om naboorientering og sagsbehandling, herunder forvaltningslovens regler om partshøring. Nævnet kan dog ikke tage stilling til skønsmæssige afgørelser, såsom om en dispensation er rimelig eller hensigtsmæssig.

Nævnet opfattede kommunens afgørelse som en dispensation til, at beplantning kan fjernes eller reduceres, ikke et påbud om dette. Nævnet har ikke kompetence til at tage stilling til forholdet mellem andelsboligforeningen og dens medlemmer.

Fjernelse og reduktion af beplantning

Planklagenævnet fandt, at den del af kommunens afgørelse, der vedrørte fjernelse og reduktion af beplantning, var truffet ud fra en ukorrekt retlig forudsætning og utilstrækkelig sagsoplysning/begrundelse. Lokalplanens § 10, stk. 2, stiller ikke krav om tilladelse til etablering af beplantning, og eksisterende lovlig beplantning etableret før lokalplanens vedtagelse er ikke "ureglementeret". Kommunen havde ikke taget stilling til, om den beplantning, der ønskedes fjernet/reduceret, var etableret før lokalplanens vedtagelse. Denne del af afgørelsen led derfor af en væsentlig retlig mangel og var ugyldig.

Nævnet bemærkede dog, at en kommune kan dispensere fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper, jf. Planloven § 19, stk. 1. Videregående afvigelser kræver en ny lokalplan, jf. Planloven § 19, stk. 2. Lokalplanens § 10, stk. 2, blev opfattet som en kompetencenorm, hvilket betyder, at al ændring af beplantning kræver tilladelse/dispensation. En udnyttelse af en kompetencenorm vil ikke være i strid med lokalplanens principper.

Udskiftning af belægning på stier

Planklagenævnet fastslog, at lokalplanens § 10, stk. 5, om godkendelse af en samlet plan for anlæg og omlægning af arealer, ikke giver kommunen hjemmel til at udskyde stillingtagen til planlægningsmæssige spørgsmål til en senere, formløst tilvejebragt strategiplan. Sådanne supplerende planer kan ikke tillægges retsvirkning. Den del af afgørelsen, der vedrørte udskiftning af belægningen, var derfor behæftet med en væsentlig retlig mangel og var ugyldig, da forholdet under alle omstændigheder var umiddelbart tilladt efter lokalplanen.

Planklagenævnets afgørelse

Planklagenævnet ophævede Gentofte Kommunes afgørelse af 19. maj 2017 og hjemviste den del af afgørelsen til fornyet behandling i kommunen, som vedrørte dispensation til reduktion/fjernelse af beplantning efter lokalplanens § 10, stk. 2. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.

Bemærkninger til en ny behandling af sagen

Planklagenævnet gjorde opmærksom på, at kommunens nye behandling af sagen skal ske i overensstemmelse med følgende:

• Kommunen skal tage stilling til, om den ønsker at give dispensation/tilladelse til fjernelse/reduktion af beplantning, og kan inddrage, om beplantningen er i overensstemmelse med lokalplanens § 10, stk. 1, samt om den er etableret før eller efter lokalplanens vedtagelse.
• Kommunen skal vurdere, om klageren er part i sagen. Partsstatus afgøres af, om vedkommende de facto vil blive væsentligt og individuelt berørt af afgørelsen, uanset eksklusiv retlig råderet.
• Hvis klageren er part, skal kommunen foretage partshøring, hvis betingelserne herfor er opfyldt, jf. Forvaltningsloven § 19.
• Kommunen skal overveje, om der skal ske naboorientering af beboerne i ejendommen, jf. Planloven § 20. Naboorientering er en pligt, der påhviler kommunen og kan ikke overlades til en privat part.