Klage over Lejre Kommunes vedtagelse af lokalplan LK 47 vedrørende adgangsvej til [forening1]

Lejre Kommune vedtog den 19. juni 2017 endeligt lokalplan LK 47 og tilhørende kommuneplantillæg nr. 9. Lokalplanen omfatter et areal på ca. 14.000 m² og har til formål at sikre det planmæssige grundlag for etablering af en adgangsvej til en udstykning.

To grundejerforeninger klagede den 20. juli 2017 til Planklagenævnet over kommunens afgørelse. Klagen blev modtaget af nævnet den 2. august 2017.

Klagepunkter

Klagerne fremførte navnlig følgende punkter:

• Lokalplanen pålægger vejberettigede grundejere uden for lokalplanens område at vedligeholde vejen.
• Kommunen kan ikke stille vejareal gratis til rådighed, hvis det kun er nogle borgere, der kan benytte vejen.
• Lokalplanen er ændret efter vedtagelsen og savner derfor retligt grundlag.
• Lokalplanen er i strid med kommunens visioner om økologi og natur.

Kommunens bemærkninger

Lejre Kommune erkendte, at en lokalplan ikke kan pålægge grundejere uden for lokalplanområdet en pligt til drift og vedligeholdelse af vejen. Denne passage blev derfor fjernet fra lokalplanens bestemmelser i forbindelse med den endelige vedtagelse. Kommunen påpegede desuden, at lokalplanens redegørelsesdel ikke har retsvirkning.

Vedrørende ejerskab til vejen anførte kommunen, at lokalplanen ikke regulerer ejerforhold eller drift og vedligehold af private fællesveje. Kommunen oplyste, at der findes flere veje i kommunen, som kommunen ejer, men som er udlagt som private fællesveje.

Angående ændringer i lokalplanen henviste kommunen til en kommunalbestyrelsesbeslutning af 29. maj 2017, hvor det blev besluttet at fjerne bestemmelser om vedligeholdelsespligt og tilrette redegørelsen, så det fremgik, at vedligeholdelsespligten baserer sig på privatretlige aftaler. Sagen blev genoptaget den 19. juni 2017 på grund af et overset høringssvar, men dette gav ikke anledning til yderligere ændringer.

Klagerne henviste til, at lokalplanområdet er et naturområde, som vil ophøre med at have den funktion, hvis vejen anlægges, hvilket strider mod kommuneplanens visioner om økologi og natur.

Planklagenævnet har behandlet klagen over Lejre Kommunes endelige vedtagelse af lokalplan LK 47.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet kan tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Dette omfatter spørgsmål om, hvorvidt vedtagelsen af lokalplanen er sket i overensstemmelse med planlovens kapitel 6 om planers tilvejebringelse, om lokalplanen er i strid med kommuneplanen, og om et forhold kan reguleres ved lokalplan. Uenighed i planers indhold eller hensigtsmæssighed er derimod ikke et retligt spørgsmål, som kan efterprøves.

Nævnet bemærkede, at en lokalplan ikke kan regulere ejer- eller brugerforhold, og at spørgsmålet om kommunens gratis rådighedsstillelse af vejareal ikke er reguleret af planloven. Derfor havde nævnet ikke kompetence til at tage stilling til denne del af klagen.

Ændringer i lokalplanen

Planklagenævnet vurderede, at ændringerne i lokalplanen, hvor bestemmelserne om vedligeholdelsespligt i § 4.4 og § 9.1 blev fjernet, samt redegørelsesteksten blev ændret, ikke var så omfattende, at der reelt var tale om et helt nyt planforslag, jf. Planloven § 27, stk. 2, 5. pkt.. Nævnet lagde vægt på, at lokalplanens hovedindhold var det samme som det offentliggjorte forslag. Nævnet kunne derfor ikke give medhold i dette klagepunkt.

Vedligeholdelse af vejen

Nævnet bemærkede, at en lokalplan ikke kan regulere spørgsmålet om vedligeholdelsespligt til en vej, da der ikke med en lokalplan kan pålægges en handlepligt. Spørgsmålet er derimod reguleret af andre regler, herunder lov om private fællesveje. Da kommunen besluttede at fjerne bestemmelserne om vedligeholdelsespligt i lokalplanforslaget i forbindelse med den endelige vedtagelse, og da lokalplanredegørelsen ikke har retligt bindende karakter, fandt nævnet ikke grundlag for at give medhold i dette klagepunkt.

Visioner om økologi og natur

Planklagenævnet vurderede, at en lokalplan ikke må være i strid med kommuneplanen, jf. Planloven § 13, stk. 1, nr. 1. Dette krav er en del af planlovens rammestyringsprincip, der fastslår, at den mere detaljerede planlægning er begrænset af rammerne i den overordnede planlægning. En kommuneplan fastlægger hovedstruktur, retningslinjer og rammer for lokalplanernes indhold, jf. Planloven § 11, stk. 2, nr. 1, Planloven § 11, stk. 2, nr. 2, og Planloven § 11, stk. 2, nr. 3. Nævnet fandt ikke, at det af klageren anførte citat fra kommuneplanen havde en sådan præcision, at det var muligt at udlede konkrete krav til lokalplanlægningen heraf. På den baggrund fandt nævnet ikke grundlag for at konstatere, at lokalplanen stred mod det pågældende afsnit i kommuneplanen.

Afgørelse

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.

Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har afvist at behandle sagen, klagen ikke er tilbagekaldt, og nævnet ikke har givet klageren medhold eller ændret den påklagede afgørelse, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.