Klage over Frederikshavn Kommunes lokalplan for sommerhusområde ved Kandestederne og kommuneplantillæg

Frederikshavn Kommune vedtog den 31. maj 2017 endeligt lokalplan nr. SKA.S.01.01, Sommerhusområde ved Kandestederne til sommerhusformål og hoteldrift, samt kommuneplantillæg nr. 15.20 til kommuneplan 2015. En forening med tilknytning til området klagede den 13. juni 2017 til Planklagenævnet over disse afgørelser.

Områdets baggrund og tidligere planlægning

Sagen vedrører et område ved Kandestederne, der tidligere var omfattet af lokalplan nr. 44-S.27, lokalplan nr. 80-S.31 og lokalplan nr. 194-S. Disse ældre lokalplaner fastlagde området som sommerhusområde, med specifikke anvendelsesbestemmelser for de to eksisterende hoteller, [ejendom1] og [ejendom2], der tillod hotelformål med en samlet overnatningskapacitet på 300 sengepladser. Hele lokalplanområdet ligger inden for kystnærhedszonen.

Forløb og klagepunkter

Forslagene til lokalplan og kommuneplantillæg blev sendt i offentlig høring fra den 18. marts 2016 til den 13. maj 2016. Kommunen modtog 41 høringssvar, herunder ét fra klagerne. Byrådet vedtog planerne endeligt den 31. maj 2017 efter at have behandlet de indkomne indsigelser.

Klagerne anførte primært, at:

• Lokalplanen er i strid med Planloven § 5 b om planlægning i kystnærhedszonen, idet den muliggør udlæg af 19 nye sommerhuse på egne parceller og en væsentlig udvidelse af et rammeområde til sommerhusformål på bekostning af et rekreativt område.
• Der ikke er redegjort for de miljømæssige gener, herunder spildevandshåndtering, ved udvidelsen af hotellet og etablering af nye sommerhuse.
• Kommunen ikke har taget hensyn til de indkomne bemærkninger fra borgerne, men ensidigt har varetaget ejerkredsens interesser.

De vedtagne planer

Den nye lokalplan nr. SKA.S.09.01.01 har til formål at sikre områdets fortsatte anvendelse til hotel- og sommerhusformål, herunder udstykning af nye sommerhuse og etablering af ferieværelser. Lokalplanen giver mulighed for etablering af 19 nye sommerhuse og ophæver hotelpligten på [ejendom2] for at samle den samlede overnatningskapacitet på 300 sengepladser på [ejendom1].

Kommuneplantillæg nr. 15.20 ændrer afgrænsningen mellem rammeområderne SKA.F.09.01, SKA.S.09.01 og SKA.09.07 for at bringe kommuneplanen i overensstemmelse med lokalplanen. Dette indebærer en udvidelse af rammeområde SKA.S.09.01 (sommerhusformål) til at omfatte dele af det tidligere rammeområde SKA.F.09.01 (rekreativt område med hotelanvendelse).

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Frederikshavn Kommunes endelige vedtagelse af lokalplan nr. SKA.S.09.01.01 og kommuneplantillæg nr. 15.20. Dette betyder, at lokalplanen og kommuneplantillægget fortsat er gældende.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet fastslog, at det kun kan tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med kommunens afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Klagepunktet om forsvundne retningslinjer på kommunens hjemmeside blev afvist, da det ikke vedrørte kommunens afgørelse om vedtagelse af kommuneplantillægget.

Kystnærhedszonen

Nævnet vurderede klagepunkterne vedrørende Planloven § 5 b:

Funktionel begrundelse for kystnær lokalisering

Klagerne anførte, at planlægningen ikke opfyldte kravene i Planloven § 5 b, stk. 1, nr. 1. Planklagenævnet fandt ikke, at lokalplanen og kommuneplantillægget indebar inddragelse af nye arealer i byzone eller planlægning for anlæg i landzone, da området allerede havde zonestatus som sommerhusområde. Derfor blev der ikke givet medhold i dette klagepunkt.

Udlæg af nye sommerhusområder

Klagerne mente, at planerne overtrådte Planloven § 5 b, stk. 1, nr. 3 ved at udlægge nye sommerhusområder. Nævnet fandt ikke, at lokalplanen indebar udlæg af et nyt sommerhusområde, da området allerede havde status som sommerhusområde. Udtrykket "udlægges nye sommerhusområder" i Planloven § 5 b, stk. 1, nr. 3 skal forstås i overensstemmelse med Planloven § 34, stk. 3 om zonestatus, som ikke skelner mellem forskellige former for ferieformål. Derfor blev der ikke givet medhold i dette klagepunkt.

Turistpolitiske overvejelser

Klagerne betvivlede, at redegørelsen opfyldte kravene i Planloven § 5 b, stk. 1, nr. 4. Nævnet vurderede, at samlingen af overnatningskapaciteten på [ejendom1] udgjorde en større udvidelse af et eksisterende ferieanlæg, som er omfattet af bestemmelsen. Hensynet til at gøre hoteldriften mere rentabel for at sikre fortsatte overnatningsmuligheder blev anset for at være udtryk for turistpolitiske overvejelser. Kravet om lokalisering i forbindelse med eksisterende bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelser blev anset for opfyldt. Den ændrede anvendelse af [ejendom2] til ferieværelser blev også fundet at hænge sammen med begrundelsen for udvidelsen af [ejendom1] og krævede ikke særskilte turistpolitiske overvejelser. Derfor blev der ikke givet medhold i dette klagepunkt.

Manglende redegørelse for miljømæssige gener

Klagerne anførte, at lokalplanen ikke redegjorde for miljømæssige gener, herunder spildevand. Planklagenævnet bemærkede, at Planloven § 16 ikke indeholder krav om en sådan redegørelse i lokalplanen. Nævnet henviste desuden til, at der var foretaget en miljøvurdering efter miljøvurderingslovens regler, som ikke var påklaget. Derfor blev der ikke givet medhold i dette klagepunkt.

Håndtering af indsigelser

Klagerne mente, at kommunen ikke havde taget hensyn til de indkomne bemærkninger. Nævnet fastslog, at kommunen havde overholdt de i Planloven § 27, stk. 1 og Planloven § 24, stk. 3 fastsatte frister for offentlig høring og vedtagelse. Kommunen er ikke forpligtet til at imødekomme indsigelser, men de indkomne indsigelser var gengivet i et notat, der var vedlagt byrådsmødet. Derfor blev der ikke givet medhold i dette klagepunkt.