Planklagenævnets afgørelse om flugtskydebane på Stensø, Nakskov

Lolland Kommune vedtog den 31. marts 2016 kommuneplantillæg nr. 45 til kommuneplan 2010-2022 og lokalplan nr. 360-84 for en flugtskydebane på Stensø i Nakskov, med tilhørende miljørapport og sammenfattende redegørelse. Dette skete efter en længere proces, der startede i 2014, hvor foreningen bag skydebanen indsendte en ansøgning om miljøgodkendelse og landzonetilladelse til opførelse af støjvolde og klubhus. Den planlagte flugtskydebane skulle omfatte en dansk jagtbane, to skeetbaner og en sportingbane, omgivet af støjvolde på op til 10 meters højde.

Kommunen indkaldte ideer og forslag til planlægningen og gennemførte en miljøscreening, der konkluderede, at planerne skulle miljøvurderes. Forslagene blev sendt i offentlig høring, hvor der indkom flere høringssvar, herunder to underskriftsindsamlinger for og imod projektet. Kommunen udarbejdede en sammenfattende redegørelse, der beskrev de indkomne indsigelser og kommunens bemærkninger hertil, og fastholdt, at planerne ikke ville medføre væsentlige påvirkninger af natur, miljø og landskab.

Områdets karakter og miljøvurdering

Planområdet ligger i et eksisterende erhvervsområde i den sydlige del af Nakskov, ca. 1,5 km fra Natura 2000-området N179 (habitateområde H158 og fuglebeskyttelsesområde F88) i Nakskov Fjord og ca. 950 m fra fuglebeskyttelsesområdet F88 i Nakskov Indrefjord. Udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet omfatter en række rastende og ynglende fuglearter, herunder knopsvane, sangsvane, rørhøg og klyde. Området mellem planområdet og fjorden indeholder slambassiner, erhvervsanlæg og en aktiv havn, hvilket kommunen vurderede betød et højt niveau af menneskelig forstyrrelse, som fuglelivet måtte have tilpasset sig.

Kommunens miljørapport, dateret juni 2015, afgrænsede miljøvurderingen til landskab og støj, da støj udgjorde den væsentligste påvirkning af naboer. Kommunen vurderede, at de internationale naturbeskyttelsesområder og deres arter ikke ville blive påvirket væsentligt på grund af afstanden og de planlagte støjdæmpende foranstaltninger. Støjberegninger viste en maksimal støjbelastning på 58 dB(A) ved de nærmeste modtagerpunkter. Klagerne, der bor 1,1 til 1,4 km fra planområdet, anførte, at de ville blive individuelt berørt af den næsten daglige skydeaktivitet, og at støjen over vand kunne være kraftigere end angivet. De påklagede, at der ikke var udarbejdet en konsekvensvurdering i forhold til Natura 2000-områderne, og at miljørapporten var mangelfuld, da den ikke forholdt sig til international naturbeskyttelse, kumulative virkninger, befolkningens sundhed og anlægsperiodens miljøpåvirkninger. Klagerne henviste til videnskabelige studier, der anbefaler større beskyttelseszoner for fuglearter som havørn ved pludselige høje støjkilder.

Planklagenævnet ophævede Lolland Kommunes endelige vedtagelse af lokalplan nr. 360-84, Flugtskydebane på Stensø – Nakskov, samt den tilhørende miljørapport og sammenfattende redegørelse. Dette betyder, at disse ikke længere er gældende. Nævnet afviste at behandle klagen over kommuneplantillæg nr. 45, da dette tillæg var blevet aflyst og erstattet af en ny kommuneplan, hvilket gjorde klagen uaktuel.

Klageberettigelse

Planklagenævnet fandt, at klagerne var klageberettigede i henhold til Planlovens § 59, da de bor i en afstand af 1,1 til 1,4 km fra planområdet og ville blive udsat for en støjpåvirkning på op til 58 dB(A). Nævnet vurderede, at klagerne var berørt i et sådant omfang, at de havde en retlig interesse i sagens udfald, uanset at andre borgere også kunne blive påvirket.

Mangelfuld vurdering af Natura 2000-området

Nævnet vurderede, at kommunens væsentlighedsvurdering af planens påvirkning af Natura 2000-området var utilstrækkelig. Ifølge Habitatdirektivets artikel 6, stk. 3 og Fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 4 samt retspraksis, herunder EU-Domstolens domme i hjertemuslingesagen og Sweetman-sagen, skal der foretages en vurdering, der uden rimelig videnskabelig tvivl kan fastslå, at planen ikke skader Natura 2000-områdets integritet. Nævnet fandt, at kommunen ikke havde forholdt sig til tilgængelige videnskabelige studier, der viser, at flere samtidige forstyrrelser forstærker fuglenes reaktioner, og at pludselige høje støjkilder som geværskud har en betydelig forstyrrende effekt, der kan kræve beskyttelseszoner på op til 1.000 m. Kommunen havde heller ikke tilstrækkeligt inddraget, at beskyttede arter anvender områder uden for Natura 2000-grænserne, tættere på planområdet. Det var uden betydning, at støjgrænseværdier var overholdt, da dette ikke er afgørende for, om støj udgør en forstyrrelse for fugle.

Miljøvurderingens mangler

Planklagenævnet fastslog, at miljøvurderingen af lokalplanen led af væsentlige retlige mangler og derfor var ugyldig. Miljørapporten opfyldte ikke minimumskravene i Miljøvurderingslovens § 7, stk. 1 og Miljøvurderingslovens bilag 1, litra d og Miljøvurderingslovens bilag 1, litra e, da den ikke indeholdt tilstrækkelige oplysninger om eksisterende miljøproblemer relateret til fuglebeskyttelses- og habitatområder, eller hvordan internationale miljøbeskyttelsesmål var taget i betragtning. Da miljørapporten var mangelfuld, blev den sammenfattende redegørelse også uaktuel.

Bemærkninger til ny behandling

Planklagenævnet bemærkede, at en eventuel ny miljøvurdering og planproces skal ske i overensstemmelse med den gældende Miljøvurderingslov, herunder krav om konsekvensvurdering efter habitatreglerne, inddragelse af kumulative virkninger og overholdelse af krav til den sammenfattende redegørelse i Miljøvurderingslovens § 13, stk. 2.