Planklagenævnets afgørelse om dispensation til sammenlægning af sommerhusgrunde i Lemvig Kommune

Lemvig Kommune traf den 26. juni 2018 afgørelse om dispensation fra lokalplan nr. 15, Sommerhusområde ved Flyvholm, Vrist og Vejlby, til sammenlægning af to ubebyggede ejendomme beliggende på [adresse1] og [adresse2]. Kommunens begrundelse for dispensationen var et politisk ønske om at imødekomme efterspørgslen efter store sommerhusgrunde og en vurdering af, at sammenlægningen var en ubetydelig afvigelse fra den oprindeligt godkendte udstykningsplan, da lokalplanens intentioner primært var at forhindre for små grunde.

Planklagenævnet modtog klager over afgørelsen fra to grundejerforeninger (klager 1) og ejere af sommerhuse i området (klager 2). Klagerne blev indgivet den 21. juni og 18. juli 2018.

Klagepunkter

Klagerne anførte primært følgende punkter:

• Manglende hjemmel til dispensation: Kommunen havde ikke hjemmel til at dispensere fra lokalplanens bestemmelser om udstykning, da en tilladelse til store huse ville ændre områdets karakter væsentligt.
• Støjgener og øget trafik: Store sommerhuse, ofte udlejet til ungdomsgrupper, ville medføre forøget trafik og støjgener.
• Strid med lokalplan og udstykningsplan: Sammenlægningen var i strid med lokalplanen og den oprindeligt godkendte udstykningsplan, og krævede derfor en ny lokalplan.
• Partshøring: Kommunen havde ikke overholdt reglerne om partshøring.
• Økonomiske interesser: Kommunen burde have taget hensyn til [virksomhed1]s økonomiske interesser, da gældsbyrden fra den ene ejendom ville flyttes til alle medlemmer af [virksomhed1].

Klager 2 oplyste desuden, at de nuværende ejere af grundene ikke længere ønskede store sommerhuse, og at der verserede en retssag vedrørende ejendomshandlen. Der blev også anmodet om at stoppe yderligere tiltag på grundene, da der var foretaget terrænregulering og afsætning af et kommende hus.

Planklagenævnet behandlede sagen med fokus på, hvorvidt det ansøgte var umiddelbart tilladt i henhold til lokalplanen, eller om det krævede dispensation. Nævnet har kompetence til at prøve retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3.

Vurdering af lokalplanens bestemmelser

Lokalplanens bestemmelser er bindende for borgerne, jf. Planloven § 18. Dette betyder, at nye forhold, der er i overensstemmelse med lokalplanen eller ikke er reguleret af den, er umiddelbart tilladte. Dispositioner, der ikke er i overensstemmelse, kræver dispensation.

Lokalplanens § 4.1 og § 4.2 regulerer specifikt udstykning af sommerhusgrunde, herunder mindstegrundstørrelser og krav om godkendt udstykningsplan. Nævnet bemærkede, at det matrikulære begreb "udstykning" defineres i Udstykningsloven § 6 som fraskillelse af et areal til en ny samlet fast ejendom. Derimod defineres "sammenlægning" i Udstykningsloven § 8 som registrering af flere samlede faste ejendomme som én.

Nævnet fandt, at lokalplanens § 4.1 og § 4.2, forstået efter deres ordlyd og i lyset af udstykningsloven, udelukkende regulerer udstykninger og ikke sammenlægninger. Da den konkrete ansøgning omhandlede sammenlægning af to ejendomme, og der ikke skete en fraskillelse af areal, var der ikke tale om en udstykning.

Planklagenævnets afgørelse

Planklagenævnet konkluderede, at den ansøgte sammenlægning af ejendommene var umiddelbart tilladt i henhold til lokalplanen og derfor ikke krævede dispensation. På denne baggrund ophævede nævnet Lemvig Kommunes afgørelse af 26. juni 2018 om dispensation.

Nævnet fandt ikke anledning til at tage stilling til de øvrige klagepunkter, da det ansøgte var umiddelbart tilladt. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.

De indbetalte klagegebyrer vil blive tilbagebetalt.