Afslag på dispensation til carport opretholdt, men påbud om fjernelse ophævet grundet sagsbehandlingsfejl

Sagen omhandler Herning Kommunes afslag på en lovliggørende dispensation til en carport opført på en ejendom på [adresse1]. Kommunen meddelte samtidig påbud om, at carporten skulle fjernes. Ejendomsejeren klagede over afgørelsen til Planklagenævnet.

Byplanvedtægtens bestemmelser

Ejendommen er omfattet af byplanvedtægt nr. 13, som i § 3.2 fastsætter en byggelinje på 10 meter fra vejmidten. Bestemmelsen angiver, at ingen bebyggelse, herunder garager og udhuse, må placeres tættere på vejen end denne byggelinje. Den opførte carport var placeret inden for byggelinjen og var derfor i strid med byplanvedtægten.

Kommunens afgørelse og klagen

Herning Kommune afslog den 12. juni 2018 ansøgningen om dispensation. Kommunen begrundede afslaget med, at en dispensation ville stride mod vedtægtens formål om at sikre luft i bebyggelsen og kunne ændre områdets ensartede karakter. Desuden henviste kommunen til, at en dispensation kunne skabe præcedens for hele området, og at der ikke forelå særlige forhold, der kunne begrunde en dispensation.

Klageren anførte, at kommunen ikke havde foretaget et konkret og individuelt skøn, men i stedet havde lagt usaglig vægt på præcedensvirkning og en forkert opfattelse af områdets karakter. Kommunen fastholdt i sine bemærkninger, at der var foretaget en konkret vurdering, og at man førte en restriktiv praksis uden at have sat sit skøn under en fast regel.

Planklagenævnet opretholder Herning Kommunes afslag på dispensation, men ophæver kommunens påbud om fysisk lovliggørelse (fjernelse af carporten).

Vurdering af dispensationsafslag

Nævnet fastslår, at opførelsen af carporten er i strid med byplanvedtægtens § 3.2 og derfor kræver en dispensation efter Planlovens § 19. Planklagenævnet vurderer, at bestemmelsen om byggelinjer ikke udgør et af planens bærende principper. Derfor havde kommunen hjemmel til at dispensere, men var ikke forpligtet til det. Afgørelsen om at give afslag er baseret på et skøn, som Planklagenævnet ikke kan efterprøve.

Nævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at kommunen havde sat sit skøn under regel. Kommunens begrundelse viste, at der var foretaget en konkret vurdering af, om der var grunde til at dispensere i den specifikke sag.

Ophævelse af påbud om lovliggørelse

Planklagenævnet konstaterer, at kommunens påbud om at fjerne carporten er ugyldigt. Årsagen er en væsentlig sagsbehandlingsfejl, da kommunen ikke forud for påbuddet havde partshørt ejendomsejeren om, at et sådant påbud blev overvejet. Dette er i strid med Forvaltningslovens § 19. Fejlen medfører, at påbuddet ophæves, og kommunen skal behandle denne del af sagen på ny, herunder foretage korrekt varsling, hvis et nyt påbud overvejes.