Command Palette

Search for a command to run...

Planklagenævnets afvisning af klage vedrørende landzonetilladelse og helårsbeboelse grundet manglende aktuelt byggeri

Dato

22. januar 2020

Nævn

Planklagenævnet

Eksterne links

Læs hele sagen

Kategori

Planloven, landzone (efter 1. februar 2017)

Højdepunkt

Afvisning af klage over Helsingør Kommunes afslag på landzonetilladelse til opførelse

Helsingør Kommune afslog den 17. januar 2018 en ansøgning om landzonetilladelse til opførelse af et sommerhus og ændring af status til helårsbeboelse på ejendommen A1, matr.nr. F1, beliggende i landzone inden for søbeskyttelseslinjen ved Esrum Sø.

Klageforløb

Ansøgeren indgav den 26. juli 2018 en klage til Planklagenævnet over kommunens afgørelse. Samtidig var der indgivet en separat klage vedrørende kommunens afslag på dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 16 (søbeskyttelse). Denne klage blev behandlet af Miljø- og Fødevareklagenævnet, som den 3. januar 2020 stadfæstede Helsingør Kommunes afslag på dispensation til opførelse af et sommerhus inden for søbeskyttelseslinjen.

Ejendommens status

Ifølge kommunens afgørelse og luftfotos fra 2019 er der ikke længere opført bygninger på ejendommen. Kommunen havde i sin afgørelse bemærket, at vurderingen af en tilladelse til helårsstatus var principiel, da der ikke var bebyggelse på ejendommen.

Planklagenævnet afviste at behandle klagen over Helsingør Kommunes afslag på landzonetilladelse, da klagen blev anset for uaktuel.

Nævnets begrundelse

Planklagenævnet har kompetence til at behandle kommunale afgørelser efter Planloven § 35, stk. 1, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 1. Nævnet lagde afgørende vægt på, at det ansøgte byggeri ikke kunne realiseres. Dette skyldtes Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 3. januar 2020, som stadfæstede kommunens afslag på dispensation fra søbeskyttelseslinjen i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 16.

Nævnet bemærkede desuden, at en ændret anvendelse af en ejendom fra sommerhus til helårsbeboelse er knyttet til anvendelsen af eksisterende byggeri på ejendommen. Da der ikke var eksisterende byggeri, og det ansøgte ikke kunne realiseres, fandt Planklagenævnet det ikke aktuelt at tage stilling til klagen.

Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne i henhold til Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr blev tilbagebetalt.

Lignende afgørelser