Command Palette

Search for a command to run...

Landzonetilladelse til feriekoloni for socialt udsatte familier med præciserede vilkår

Dato

5. februar 2019

Nævn

Planklagenævnet

Eksterne links

Læs hele sagen

Kategori

Planloven, landzone (efter 1. februar 2017)

Højdepunkt

Afgørelse i klagesag om Guldborgsund Kommunes landzonetilladelse til indretning af

Sagen omhandler en landzonetilladelse givet af Guldborgsund Kommune til at ændre anvendelsen af en beboelsesejendom til et tilbud for socialt udsatte familier, betegnet som en "feriekoloni". Ejendommen er beliggende i landzone, inden for kystnærhedszonen og i et område udpeget som særligt værdifuldt landbrugsområde.

Tidligere afgørelse fra Planklagenævnet

En tidligere landzonetilladelse fra 2016 blev i 2018 ophævet og hjemvist af Planklagenævnet. Begrundelsen var, at sagen var utilstrækkeligt oplyst med hensyn til den fremtidige brug af ejendommen, herunder hyppighed, aktiviteter og antal personer.

Den nye ansøgning og kommunens afgørelse

Ansøger præciserede, at ejendommen skulle anvendes i skoleferier samt 1-2 weekender om måneden uden for ferierne, med et maksimum på 20 personer ad gangen, inklusiv frivillige og pædagogisk personale. Kommunen meddelte herefter en ny landzonetilladelse i juni 2018.

Klagen

En gruppe naboer klagede over afgørelsen. De anførte, at ændringen ville medføre en væsentlig miljømæssig påvirkning, at projektet burde udløse lokalplanpligt, og at bygningens stand var for dårlig. Der blev også rejst bekymring for, at landbrugsinteresserne i området ikke blev varetaget, samt at naboorienteringen havde været mangelfuld.

Planklagenævnet stadfæster Guldborgsund Kommunes landzonetilladelse, men ændrer og præciserer vilkårene for tilladelsen. Nævnet fandt, at kommunens afgørelse i det store hele var korrekt, men at de oprindelige vilkår var for upræcise.

Vurdering af ændret anvendelse og lokalplanpligt

Planklagenævnet vurderede, at projektet udgør en ændret anvendelse, der kræver landzonetilladelse efter Planloven § 35, stk. 1, da brugen er mere intensiv end almindelig beboelse. Nævnet fandt dog ikke, at ændringen var så væsentlig, at den udløste krav om en lokalplan jf. Planloven § 13, stk. 2. Dette blev begrundet med, at der ikke opføres ny bebyggelse, og at brugen af ejendommen er begrænset i omfang.

Begrundelse for landzonetilladelse

Nævnet lagde vægt på, at etablering af sociale tilbud er en samfundsmæssig nødvendighed, og at tilladelse som udgangspunkt bør gives, når det sker i eksisterende bygninger, og der ikke er afgørende landskabelige eller planlægningsmæssige hensyn, der taler imod. Nævnet fandt ikke, at projektet var i strid med de landbrugsmæssige interesser i området.

Præcisering af vilkår

Planklagenævnet fandt det oprindelige vilkår om, at ejendommen kun måtte anvendes til det i ansøgningen beskrevne, for upræcist. Derfor blev vilkåret erstattet af fire nye, specifikke vilkår:

  • Ejendommen må alene anvendes som tilbud til socialt udsatte familier i form af et feriehus.
  • Anvendelsen er begrænset til skoleferier og højst to weekender om måneden uden for ferierne.
  • Der må højst opholde sig 20 personer ad gangen, inklusive personale.
  • Eventuelt udlån eller udlejning skal overholde samtlige vilkår i tilladelsen.

Lignende afgørelser