Klage over påbud om fjernelse af LED-reklameskilt

Esbjerg Kommune udstedte den 17. april 2018 et påbud om fjernelse af et LED-reklameskilt, der var opsat på ejendommen [adresse1]. Dette påbud blev efterfølgende påklaget til Planklagenævnet af afgørelsesadressaten den 1. maj 2018.

Ejendommen og lokalplanen

Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 03.08, Ribe Erhvervsområde, vedtaget den 14. marts 1983. Lokalplanens § 8.2 fastsætter, at skiltning og reklamering på ejendomme med facade mod [vejnavn2] kun må finde sted med byrådets tilladelse i hvert enkelt tilfælde.

Forløbet før kommunens afgørelse

Det digitale reklameskilt blev opsat i januar 2018. Kommunen varslede påbud om fjernelse den 30. januar 2018 og udstedte et påbud den 21. februar 2018. Dette første påbud blev dog trukket tilbage, og en fornyet sagsbehandling blev indledt. Et nyt varsel om påbud blev sendt den 23. marts 2018, hvor klageren blev orienteret om muligheden for at søge retlig lovliggørelse ved dispensation fra lokalplanen. Klageren søgte ikke om en sådan dispensation.

Kommunens påbud

Esbjerg Kommune udstedte det endelige påbud den 17. april 2018. Kommunen begrundede påbuddet med, at klageren ikke havde søgt om dispensation fra lokalplanen, hvilket gjorde skiltet ulovligt. Kommunen henviste til lokalplanens § 8.2 og Planloven § 51, stk. 3, idet kommunen vurderede, at forholdet ikke var af underordnet betydning, da al skiltning krævede tilladelse. Fristen for fjernelse af skiltet blev sat til den 21. maj 2018.

Klagerens anbringender

Klageren anførte i sin klage til Planklagenævnet flere punkter:

Upræcis lokalplanbestemmelse

Klageren gjorde gældende, at lokalplanens § 8.2 var for upræcis til at kunne håndhæves, da den ikke specificerede adgangen til skiltning nærmere. Klageren henviste til, at kommunens generelle retningslinjer for skilte ikke kunne tillægges betydning i vurderingen af klarhed.

Eksisterende lovlig anvendelse

Klageren argumenterede for, at der var tale om eksisterende lovlig anvendelse, da der allerede ved erhvervelsen af ejendommen i 2008 var opsat et belyst reklameskilt. Klageren mente, at udskiftning af et analogt skilt til et digitalt faldt inden for retten til ajourføring eller udvikling af den hidtidige anvendelse.

Officialprincippet og mangelfuld begrundelse

Klageren anførte, at kommunens afgørelse var truffet på et uoplyst grundlag, da kommunen ikke havde forholdt sig til det tidligere opsatte skilt. Dette blev anset for at være i strid med officialprincippet. Desuden mente klageren, at påbuddet ikke opfyldte begrundelseskravene i Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24, da kommunen ikke havde begrundet, hvorfor LED-skiltet var væsentligt forskelligt fra det tidligere, eller hvorfor forholdet ikke var af underordnet betydning i henhold til Planloven § 51, stk. 3.

Kommunens bemærkninger til klagen

Kommunen fastholdt, at lokalplanens § 8.2 tydeligt krævede tilladelse for al skiltning. Kommunen oplyste, at der ikke var givet tilladelse til tidligere skilte i byggesagsarkivet. Kommunen vurderede, at det nye LED-skilt var væsentligt forskelligt fra tidligere skilte, da det var mere dominerende og gav en anden oplevelse af området. Kommunen anførte desuden, at et skilt, der kræver tilladelse, ikke kan være af underordnet betydning.

Planklagenævnet behandlede klagen over Esbjerg Kommunes påbud om fjernelse af LED-reklameskiltet. Nævnet har kompetence til at prøve retlige spørgsmål i forbindelse med kommunens afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3.

Lokalplanbestemmelsens klarhed

Planklagenævnet vurderede, at lokalplanens § 8.2, som fastsætter, at skiltning og reklamering kun må finde sted med byrådets tilladelse, er en dispensationsbestemmelse. Nævnet fandt, at bestemmelsen er tilstrækkelig klar og præcis til at kunne håndhæves. Da LED-reklameskiltet er opsat uden tilladelse, er det ikke umiddelbart tilladt og kræver dispensation i henhold til Planloven § 19 og Planloven § 20.

Fortsættelse af eksisterende lovlig anvendelse

Nævnet afviste klagerens anbringende om eksisterende lovlig anvendelse. Planklagenævnet fastslog, at etablering af et helt nyt LED-skilt ikke kan betragtes som en fortsættelse af de tidligere opførte skilte, da der ikke blot er tale om reparation eller en mindre ændring, men en nyopførelse. En nyopførelse skal overholde gældende lokalplan, jf. Planloven § 18.

Officialprincippet

Planklagenævnet fandt ikke, at kommunen havde handlet i strid med officialprincippet. Nævnet lagde vægt på, at kommunens afgørelse var baseret på tilstrækkelige oplysninger, herunder fotos fra Google Maps og kommunens byggesagsarkiv, som viste, at der ikke tidligere var givet tilladelse til skilte på ejendommen.

Begrundelseskrav

Begrundelse for fysisk lovliggørelse

Nævnet vurderede, at kommunen havde opfyldt begrundelseskravene i Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24. Kommunens afgørelse om, at forholdet var i strid med lokalplanen, var en fortolkning af lokalplanens § 8.2 og ikke en skønsmæssig afgørelse, hvorfor der ikke var krav om en nærmere begrundelse for skønsudøvelsen. Kommunen havde henvist til den relevante lokalplanbestemmelse samt Planloven § 18, Planloven § 51, stk. 1, Planloven § 51, stk. 3 og Planloven § 63, stk. 1.

Begrundelse for den underordnede betydning

Planklagenævnet fastslog, at en beslutning om at håndhæve en lokalplan, fordi kommunen ikke finder, at der er tale om et forhold af underordnet betydning i henhold til Planloven § 51, stk. 3, er en procesledende beslutning og ikke en afgørelse. Derfor er der ikke krav om, at kommunen begrunder en sådan beslutning. Nævnet bemærkede desuden, at bestemmelsen kun indebærer, at kommunen ikke har pligt til at håndhæve, hvis forholdet er af underordnet betydning, men ikke at kommunen ikke har ret til at håndhæve.

Planklagenævnets afgørelse

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Esbjerg Kommunes påbud af 17. april 2018 om fjernelse af LED-reklameskiltet. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.

Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har givet klageren medhold eller ændret afgørelsen, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.