Planklagenævnets afgørelse om afslag på udarbejdelse af lokalplan for ejendom på [adresse1]

Gladsaxe Kommune afviste den 28. februar 2018 en ansøgning om udarbejdelse af en lokalplan for en ejendom på [adresse1]. Afslaget blev påklaget til Planklagenævnet af ejeren den 20. marts 2018, med hovedpunkter om kommunens pligt til at udarbejde en lokalplan og påstand om usaglig forskelsbehandling. Klagen blev modtaget af Planklagenævnet den 4. april 2018.

Ejendoms- og planforhold

Ejendommen på [adresse1], [matrikel1] Buddinge, er omfattet af byplanvedtægt nr. 5, Vadgårdskvarteret, som fastsætter en bebyggelsesgrad på højst 1/6 af nettogrundarealet og tillader åben boligbebyggelse (blokbebyggelse) i 2 fulde etager med kælder.

Ejendommen er desuden omfattet af kommuneplanramme 12.B.2, der fastlægger anvendelsen til etageboliger med en maksimal bebyggelsesprocent på 65 og et maksimalt etageantal på 3 etager.

Kommunens afgørelse og begrundelse

Gladsaxe Kommune afviste ansøgningen om en ny lokalplan, der skulle muliggøre en etageboligbebyggelse i 2 etager med en bebyggelsesprocent på 57,1. Kommunen begrundede afslaget med, at byplanvedtægten og kommuneplanrammen er i overensstemmelse, og at kommunen derfor ikke har pligt til at udarbejde en ny lokalplan i henhold til Planloven § 13, stk. 3 og Planloven § 13, stk. 5.

Klagerens og kommunens argumenter

Klageren anførte, at kommunen er forpligtet til at udarbejde en ny lokalplan, da kommuneplanramme 12.B.2 er nyere end byplanvedtægt nr. 5, og klageren derfor havde en berettiget forventning om at kunne udnytte grunden med en bebyggelsesprocent på 65. Klageren henviste til Planloven § 13, stk. 3, som fastslår kommunens pligt til at udarbejde et lokalplanforslag, hvis et byggeønske er i overensstemmelse med kommuneplanen, medmindre kommunen nedlægger et Planloven § 14-forbud.

Kommunen fastholdt, at byplanvedtægt 5 er i overensstemmelse med Kommuneplanramme 12.B.2, idet kommuneplanen er en maksimal ramme, som byplanvedtægten præciserer uden uoverensstemmelse.

Klageren påpegede desuden, at kommunen havde behandlet ansøger i strid med det forvaltningsretlige lighedsprincip, da kommunen tidligere havde dispenseret fra byplanvedtægtens bestemmelse om bebyggelsesprocent i to andre tilfælde. Kommunen afviste dette og anførte, at de sammenlignede sager ikke var sammenlignelige, da klagerens projekt indebar en meget stor overskridelse af udnyttelsesgraden, mens de andre projekter, der fik dispensation, lå under den bebyggelsesprocent, som 1/6-reglen ville svare til.

Planklagenævnet fandt, at den påklagede afgørelse udelukkende vedrørte afslag på udarbejdelse af en ny lokalplan. Nævnet kunne derfor ikke tage stilling til klagerens anbringender vedrørende afslag på dispensation fra byplanvedtægtens bestemmelse om bebyggelsesprocent.

Afslag på ansøgning om ny lokalplan

Planklagenævnet vurderede sagen i henhold til Planloven § 13, stk. 2 og Planloven § 13, stk. 3. Nævnet bemærkede, at kommuneplanramme 12.B.2 fastlægger en maksimal bebyggelsesprocent på 65, og at byplanvedtægtens bestemmelse om en bebyggelsesgrad på højst 1/6 af nettogrundarealet (ca. 16,67%) ikke overskrider denne ramme.

Nævnet konkluderede, at byplanvedtægten ikke strider mod kommuneplanrammen. Som følge heraf var kommunen ikke forpligtet til at udarbejde en lokalplan i henhold til Planloven § 13, stk. 3.

Planklagenævnets afgørelse

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Gladsaxe Kommunes afgørelse af 28. februar 2018 om afslag på ansøgning om udarbejdelse af lokalplan for ejendommen på [adresse1].

Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.

Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har afvist sagen, klagen ikke er tilbagekaldt, og nævnet ikke har givet klageren medhold eller ændret afgørelsen. Dette er i overensstemmelse med Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.