Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Tilknyttede dokumenter
Relaterede love
SUEZ Water A/S klagede over Danish Oil Pipe A/S’ afgørelse om delvist afslag på aktindsigt i materiale vedrørende udbuddet ”Lurgi Expansion Project”. Udbuddet omhandlede en udbygning af et spildevandsanlæg og blev aflyst af Danish Oil Pipe A/S med henblik på et senere genudbud.
SUEZ Water A/S anmodede om aktindsigt i en række dokumenter, herunder:
Danish Oil Pipe A/S imødekom anmodningen delvist, men foretog omfattende overstregninger i de udleverede dokumenter. Begrundelsen var, at en fuld udlevering ville være konkurrenceforvridende og påføre Krüger A/S væsentlig økonomisk skade, især da projektet skulle genudbydes.
SUEZ Water A/S anførte, at de omfattende overstregninger forhindrede dem i at varetage deres interesser i en verserende klagesag over selve udbuddet. De mente, at anmodningen skulle behandles efter Miljøoplysningsloven, som giver en bredere adgang til aktindsigt. De ønskede at undersøge, om Krüger A/S' tilbud indeholdt forhold, der svarede til dem, der havde ført til afvisningen af SUEZ Water A/S' eget tilbud.
Danish Oil Pipe A/S fastholdt afslaget og argumenterede for, at sagen skulle afgøres efter Miljøoplysningsloven, men at de undtagne oplysninger udgjorde forretningshemmeligheder. Senere i forløbet gjorde de gældende, at loven slet ikke fandt anvendelse, da udbuddet var aflyst, og materialet derfor ikke længere kunne påvirke miljøet som beskrevet i loven.
Klagenævnet for Udbud skulle tage stilling til, om SUEZ Water A/S havde ret til yderligere aktindsigt, og om sagen var omfattet af miljøoplysningsloven.
Det afgørende spørgsmål for klagenævnet var, om oplysningerne fra det aflyste udbud kunne betragtes som "miljøoplysninger" i henhold til Miljøoplysningsloven § 3. Klageren argumenterede for, at udbuddet var en "foranstaltning", der kunne påvirke miljøet, jf. Miljøoplysningslovens § 3, nr. 3.
Klagenævnet konkluderede, at da udbuddet var blevet aflyst, kunne det udelukkes, at der ville blive indgået en aftale på baggrund af det pågældende udbuds- og tilbudsmateriale. Materialet kunne derfor hverken direkte eller indirekte påvirke de miljøelementer, som er nævnt i loven. At Danish Oil Pipe A/S forventedes at genudbyde projektet, ændrede ikke ved denne vurdering.
Da oplysningerne ikke blev anset for at være omfattet af miljøoplysningsloven, blev SUEZ Water A/S’ klage ikke taget til følge. Klagenævnet for Udbud ændrede dermed ikke på Danish Oil Pipe A/S’ afgørelse om delvist afslag på aktindsigt.
Markedsdialogen viser, at stigende omkostninger og økonomisk usikkerhed afholdt aktører fra at byde på havvindmølleparker i Nordsøen.

Sagen omhandler en klage over Energistyrelsens delvise afslag på aktindsigt i oplysninger fra indkomne tilbud i forbindelse med et teknologineutralt udbud af pristillæg til elektricitet produceret på landvindmøller, solcelleanlæg og åben dør-havvindmøller. Udbuddet blev afholdt i henhold til Lov om fremme af vedvarende energi § 50 c.
Klager anmodede den 7. december 2018 om aktindsigt i en oversigt over alle tilbud med angivelse af firmanavn, teknologi, tilbudt pristillæg, samlet effekt og kommunenavn. Derudover ønskede klager kopi af ansøgninger inklusive bilag fra specifikke virksomheder.
Energistyrelsen meddelte den 7. januar 2019 delvist afslag på aktindsigt. Afslaget vedrørte oplysninger fra de 11 tilbud, der ikke blev tildelt en kontrakt om pristillæg. Energistyrelsen begrundede afslaget med henvisning til og , jf. _§_12). Styrelsen vurderede, at offentliggørelse af oplysningerne ville indebære en nærliggende risiko for, at tilbudsgiverne ville blive påført væsentlig økonomisk skade og at det ville skade deres konkurrenceevne.
Fra årsskiftet skal offentlige ordregivere indhente vejledende udtalelser om pålidelighed hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. I udtalelserne vurderes det, om tilbudsgivere har truffet foranstaltninger, som gør, at de kan vinde en kontrakt, som er sendt i udbud, selv om tilbudsgiverne er omfattet af en eller flere af udbudslovens udelukkelsesgrunde.
Rapporten analyserer de økonomiske og markedsmæssige faktorer bag udbuddet af 6 GW havvind i 2024, herunder årsagerne til de manglende bud.
Energistyrelsen fremhævede, at offentliggørelse af tilbudt pristillæg kunne bruges til at estimere tilbudsgivernes afkastkrav, hvilket konkurrenter kunne udnytte. Desuden ville oplysninger om firmanavn, teknologi, effekt og kommunenavn kunne identificere økonomisk stærke projekter og føre til spekulation i fremtidige udbud. Energistyrelsen fandt ikke grundlag for at give meroffentlighed efter Lov om offentlighed i forvaltningen (1985) § 4, stk. 1_§4) eller Lov om offentlighed i forvaltningen (2013) § 14§_14).
Klager påklagede afgørelsen til Energistyrelsen, som fastholdt den og videresendte klagen til Klagenævnet for Udbud. Klagenævnet for Udbud afviste dog klagen den 21. marts 2019, da de ikke fandt sig rette klageinstans. Klager anmodede herefter om, at klagen blev videresendt til Energiklagenævnet, som modtog sagen den 2. april 2019.
Dette lovforslag er fremsat på baggrund af en evaluering af udbudsloven fra 2015 og har til formål at modernisere og sty...
Læs mere
Sagen omhandler en klage over Vordingborg Forsyningsservice A/S' afslag på aktindsigt i materiale vedrørende retssager o...
Læs mere