Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Horsens Kommune meddelte den 11. januar 2018 en lovliggørende dispensation fra lokalplan nr. 1-2008, Boligområde, Lund Syd. Dispensationen vedrørte vejadgang fra Enghavegårdvej (A1) til ejendommene A2 og A3, 8700 Horsens. Denne afgørelse blev påklaget til Planklagenævnet af en række beboere den 1. februar 2018.
De omhandlede ejendomme, A2 og A3, er udstykket fra A4 og ligger i delområde IV af lokalplan nr. 1-2008. Lokalplanens formål omfatter fastlæggelse af retningslinjer for vejadgang. Specifikt fastsætter lokalplanens § 8.03, at ved ændret anvendelse af A4 skal vejadgangen til arealet ske fra stamvejen E-F (A5).
Kommunen modtog en ansøgning om at bibeholde adgangsvejen fra A1 til A2 og A6. Kommunen gav dispensationen med den begrundelse, at dobbelthuset på A2 og A3 ikke ville medføre væsentlige ændringer i de trafikale forhold, idet boligarealerne var beskedne, og der kun var plads til én bil i hver carport. Afgørelsen var baseret på forudgående naboorientering og indsigelser.
Klagerne anførte, at kommunen havde lagt vægt på usaglige hensyn, idet en teknik/strømboks ved en fejl var opført, hvor den planlagte vejadgang skulle have været. De mente, at dette var den primære årsag til dispensationen. Klagerne bestred også kommunens argumentation om husenes egnethed til store familier og udtrykte bekymring for øgede gener som støv og trafik fra den bibeholdte adgangsvej.
Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Horsens Kommunes afgørelse. Dette betyder, at kommunens dispensation forbliver gældende.
Planklagenævnet kan alene tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Nævnet kan vurdere, om kommunen har haft hjemmel til at dispensere, og om den skønsmæssige vurdering er baseret på planlægningsmæssigt relevante hensyn. Nævnet kan derimod ikke tage stilling til, om en dispensation er rimelig eller hensigtsmæssig, herunder i forhold til klagernes interesser vedrørende støv- og trafikgener.
Nævnet fandt, at der var sket en ændret anvendelse af ejendommen A4, hvilket medførte, at vejadgangen til de nye matrikler skulle ske fra A5 i henhold til lokalplanens § 8.03. Da den ansøgte adgangsvej fra A1 ikke var i overensstemmelse med lokalplanen, krævede forholdet dispensation i henhold til Planloven § 18 og Planloven § 19.
En kommune kan dispensere fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper, jf. Planloven § 19, stk. 1. Videregående afvigelser kræver en ny lokalplan, jf. Planloven § 19, stk. 2. Planklagenævnet vurderede, at lokalplanens § 8.03 om vejadgang er en bebyggelsesregulerende bestemmelse og ikke en del af lokalplanens principper. Nævnet lagde vægt på, at formålsbestemmelsen ikke specifikt henviser til denne bestemmelse, og at der ikke var andre holdepunkter for at anse den for en del af planens principper. På den baggrund fandt nævnet, at kommunen havde hjemmel til at dispensere fra bestemmelsen.
Klagerne anførte, at kommunen havde lagt vægt på usaglige hensyn, herunder placeringen af en teknikboks. Planklagenævnet fandt ingen oplysninger i sagen, der tydede på, at kommunen havde lagt vægt på usaglige hensyn. Kommunens begrundelse om, at vejadgangen ikke ville medføre væsentlige ændringer i de trafikale forhold, blev anset for et sagligt og planlægningsmæssigt relevant hensyn. Nævnet kunne derfor ikke give medhold i dette klagepunkt.
Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Klagegebyret tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har afvist sagen, klagen ikke er tilbagekaldt, og nævnet ikke har givet klagerne medhold eller ændret afgørelsen, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.
AkademiraadetAkademiraadet efterlyser et regionalt helhedssyn i kommuneplanerne for at løse fælles klimaudfordringer og undgå ressourcespild.
Brøndby Kommune
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Sagen omhandler en klage over Vordingborg Kommunes afgørelse af 29. januar 2019, hvor kommunen gav dispensation fra lokalplan nr. 28 til udstykning af to grunde fra ejendommen A 2, 4792 Askeby, samt etablering af vejadgang. Klagen blev indgivet af en nabo den 11. november 2019 til Planklagenævnet.
Ejendommen A 2, 4792 Askeby, er omfattet af lokalplan nr. 28, der dækker området omkring A 1 og A 4. Lokalplanens kortbilag 2 viser en retningsgivende udstykningsplan, der forudsætter udstykning af tre grunde nord for en privat sti. Kortbilag 2 og 3 illustrerer den overordnede vej- og stistruktur, herunder en østlig adgangsvej fra A 1 til de udstykkede grunde. Lokalplanens formål (§ 1) er at udlægge sommerhusgrunde og fastlægge retningslinjer for områdets karakter, vej- og stiarealer samt bebyggelige og ubebyggelige arealer.
Brøndby Kommune har givet tilladelse til midlertidig anvendelse af et areal ved Vestvolden til jorddeponi under krav om fuld retablering af området.
NEKST-arbejdsgruppen lancere fem forslag til hurtigere klagebehandling og kampagnen ‑Mytedræberne‑ for at fremme vedvarende energi på land.
Lokalplanens relevante bestemmelser inkluderer:
Kommunen modtog den 1. november 2018 en ansøgning om dispensation fra lokalplanens § 4.1 og § 5.1. Ansøgningen vedrørte udstykning af to grunde på ca. 2.450 m² hver, fra den nordlige del af ejendommen. Den nordligste grund skulle udstykkes som en koteletgrund med vejadgang til A 1 via en 4 meter bred indkørsel, mens den sydligste grund skulle have direkte vejadgang til A 1, hvor stiforbindelsen er etableret.
Kommunen vurderede, at den ansøgte udstykning af to grunde i stedet for tre, samt ændringen af vejadgangen fra den indtegnede østlige adgangsvej til en sydlig adgangsvej, var i strid med lokalplanens § 4.1 og § 5.1 og krævede dispensation. Kommunen traf afgørelse med hjemmel i Planloven § 19 og undlod naboorientering i henhold til Planloven § 20, stk. 2, da dispensationen efter kommunens vurdering ikke var i strid med lokalplanens principper.
Klageren anførte, at kommunens afgørelse var truffet på baggrund af forkerte oplysninger, og at kommunen havde tilsidesat planlovens regler om naboorientering. Desuden mente klageren, at kommunen ikke havde hjemmel til at give dispensation, da den var i strid med lokalplanens principper. Klageren fremhævede, at den ændrede vejadgang ville medføre en nedlæggelse af stiforbindelsen og dermed ødelægge lokalplanens tiltænkte vej- og stisystem, som var baseret på lukkede veje uden gennemkørende trafik. Klageren påpegede også, at ændringen af vej- og stiføringen ville medføre en væsentlig ændring af områdets karakter og en værdiforringelse af klagerens ejendom.
Sagen omhandler Skive Kommunes afslag på dispensation fra lokalplan nr. 53, Skive, Gyldendal, til etablering af en sti v...
Læs mereNatur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Odense Kommunes afgørelse om dispensation fra Lokalplan 4-504 for en...
Læs mere