Planklagenævnets afgørelse om miljøvurdering af lokalplantillæg i Århusgadekvarteret, Nordhavn

Københavns Kommune traf den 4. december 2017 afgørelse om, at der ikke skulle gennemføres en miljøvurdering af forslag til tillæg nr. 3 til lokalplan nr. 463 med tillæg nr. 1 og 2, Århusgadekvarteret i Nordhavn. Denne screeningsafgørelse blev påklaget til Planklagenævnet af en gruppe ejerforeninger i området den 2. januar 2018.

Klagen og dens indhold

Klagerne anførte primært to hovedpunkter:

• Proceduremæssige mangler: Teknik- og Miljøudvalget havde godkendt lokalplanforslaget og screeningsafgørelsen uden afstemning, hvilket ifølge klagerne svækkede afgørelsens saglighed og lovlighed.
• Væsentlig miljømæssig påvirkning: Klagerne mente, at planen ville medføre en væsentlig miljømæssig påvirkning af lokalområdet, som i forvejen var udsat for støj og trafik. De hævdede, at kommunen ikke havde inddraget de relevante kriterier eller begrundet afgørelsen tilstrækkeligt. De påpegede, at en tidligere miljøvurdering for lokalplan nr. 463 havde vist potentielt væsentlige negative miljøpåvirkninger, og at der burde laves en ny vurdering, der inddrog samtlige aktuelle miljømæssige forhold.

Området og planforslaget

Sagen vedrører et ca. 26,5 ha stort område i Nordhavn, København, der er under omdannelse fra havneanlæg til bolig- og erhvervsområde. Området er omfattet af lokalplan nr. 463 med tillæg nr. 1 og 2, som fastlægger anvendelsen til helårsboliger og serviceerhverv med en boligandel på 40-60% af etagearealet. Den eksisterende plan muliggør etablering af mindst 330 boliger og op til 100 kollegie-/ungdomsboliger.

Forslag til tillæg nr. 3 til lokalplan nr. 463 giver mulighed for at etablere op til 300 kollegie- og ungdomsboliger (25-50 m²) inden for lokalplanområdet. Tillægget ændrer også husdybden for nybyggeri i et specifikt delområde fra 12 m til 13,8 m (inkl. altaner) og justerer parkeringsdækningen for kollegie-/ungdomsboliger til 1 plads pr. 300 m² etageareal. Tillægget ophæver samtidig de tidligere bestemmelser om 100 kollegie-/ungdomsboliger og den generelle husdybde på 12 m.

Kommunens screeningsafgørelse

Københavns Kommune foretog en miljøscreening i henhold til miljøvurderingsloven og konkluderede, at der ikke skulle gennemføres en fuld miljøvurdering. Kommunen anvendte et screeningsskema, hvor de fleste miljøparametre blev afkrydset som "Ikke relevant", bortset fra "byarkitektonisk værdi", som blev vurderet som "Ubetydelig", da det ansøgte byggeri ikke væsentligt adskilte sig fra det allerede muliggjorte. Kommunen vurderede, at planen ikke ville få væsentlig indvirkning på miljøet, da der var tale om en anvendelsesændring, og byggeriet i størrelse og omfang ikke afveg væsentligt fra det allerede tilladte. Kommunen anførte desuden, at ændringen i andelen af ungdoms- og kollegieboliger ville være uden betydning for områdets samlede trafik, og at der ikke var en væsentlig forskellig personbelastning sammenlignet med større familieboliger.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Københavns Kommunes screeningsafgørelse, og kommunens afgørelse stod dermed ved magt.

Planklagenævnets kompetence og prøvelse

Planklagenævnet behandlede klagesagen efter Miljøvurderingsloven § 48, stk. 1, da den påklagede screeningsafgørelse var udarbejdet efter denne lov. Nævnet har alene kompetence til at tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes udarbejdelse af en plan, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Dette omfatter spørgsmål om lovligheden eller gyldigheden af afgørelser, herunder om kommunens screening opfylder miljøvurderingslovens krav.

Nævnet kunne ikke behandle klagernes anbringende om Teknik- og Miljøudvalgets interne beslutningsprocesser (manglende afstemning), da dette ikke vedrører retlige forhold efter planloven, men kommunens interne styrelseslov.

Miljøscreening eller obligatorisk miljøvurdering

Planklagenævnet fastslog, at planen under alle omstændigheder var omfattet af en pligt til miljøscreening, da den enten var omfattet af Miljøvurderingsloven § 8, stk. 1, nr. 1 eller Miljøvurderingsloven § 8, stk. 2, nr. 2. Da forslaget omfattede en mindre del af Københavns Kommune og/eller alene indeholdt mindre ændringer i en eksisterende plan, var der kun pligt til miljøvurdering, hvis planen måtte antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, jf. Miljøvurderingsloven § 8, stk. 2, nr. 1.

Kommunens miljøscreening og begrundelse

Nævnet vurderede, at kravene til screeningens omfang og detaljeringsgrad afhænger af planens indhold og er en konkret vurdering i henhold til bl.a. lovens formål og lokalplanområdets sårbarhed. Det fremgår forudsætningsvis af Miljøvurderingsloven § 33, at der skal angives en begrundelse i en screeningsafgørelse. Nævnet fandt, at der må stilles krav til begrundelsen, så der ikke kan opstå tvivl om, hvilke kriterier fra Miljøvurderingslovens bilag 3 der er indgået i screeningen.

Planklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Københavns Kommunes vurdering af, at tillæg nr. 3 ikke ville have en væsentlig indvirkning på miljøet. Nævnet lagde vægt på, at der alene var tale om en anden fordeling af boligstørrelser, og at planen ikke ville medføre en væsentlig ændret personbelastning eller trafikal ændring i forhold til det, der allerede var planlagt og tidligere miljøvurderet. Selvom kommunens oprindelige begrundelse i screeningsskemaet var sparsom, og nævnet generelt fandt det tvivlsomt, at afkrydsninger alene er tilstrækkeligt, havde kommunen i klagesagen uddybet sin vurdering af person- og trafikal belastning. På den baggrund fandt nævnet ikke, at begrundelsen led af en sådan retlig mangel, at screeningsafgørelsen burde ophæves.

Afgørelsens endelighed og gebyr

Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.

Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har givet klageren medhold eller ændret afgørelsen, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.